Dansk Magisterforening

Kira gik flere tusinde kroner ned i løn: Nu mister adjunkter og lektorer ikke løn, mens de skriver ph.d.

Kira Saabye Christensen gik mange tusinde kroner ned i løn, mens hun skrev ph.d. Den ulighed er der nu rettet op på. © Foto: Rasmus Kongsgaard.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier
Del artikel:

“En åbenlys uretfærdighed er nu udryddet”, siger lektor, hvis sag har banet vejen for et forlig, der sikrer lønnen som ph.d.-studerende.

En otte år lang strid om lønvilkårene for lektorer og adjunkter, der som led i deres ansættelse skriver en ph.d., er omsider blevet afklaret.

DM og AC har opnået et forlig med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som medfører, at underviserne på professionshøjskoler, erhvervsakademier og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan bibeholde deres lektor- eller adjunkttillæg i de tre år, en forskeruddannelse varer.

Forliget møder både glæde og lettelse hos lektor på Københavns Professionshøjskole Kira Saabye Christensen, der oplevede at gå flere tusinde kroner ned i løn hver måned, mens hun skrev ph.d.

“Jeg har levet med en uafklaret sag på min arbejdsplads i flere år nu, og det har til tider fyldt meget. Det har naget mig, at det virkede fuldkommen tilfældigt, hvilke lønvilkår vi ph.d.-studerende blev tilbudt. Så det er glædeligt, at en åbenlys uretfærdighed nu er udryddet. Det hører i min bog ikke hjemme på en ordentlig arbejdsplads”, siger Kira Saabye Christensen.

Huslånet kan betales tilbage

Det var hendes og kollegaen Camilla Nørgaards lønindplaceringer, der dannede baggrund for den sag, som DM og AC var på vej til at tage i faglig voldgift, da et forlig blev indgået som led i forårets overenskomstforhandlinger.

Ud over at adjunkter og lektorer fremadrettet bevarer deres tillæg, kan medarbejdere, der allerede har gennemført en ph.d. som led i deres ansættelse, se frem til at blive kompenseret med tilbagevirkende kraft. For Kira Saabye Christensen betyder det, at hun kan få et lån ud af verden, som hun tog i sit hus for at kunne skrive sin ph.d.

“Det glæder mig virkelig, at mine kolleger i fremtiden får tilbudt ens vilkår – og ikke mindst at de ved med sikkerhed, hvilke forhold der gælder for ph.d.-stipendiaterne”, siger Kira Saabye Christensen. Det har været svært at stå fast og kræve at holde sit lønniveau, når man samtidig får opfyldt et stort uddannelsesønske, siger hun.

“Det er også svært at bede om penge, når jeg samtidig har en stærk bevidsthed om, at uddannelserne skal passe på deres økonomi og måske endda fyre folk”, forklarer hun.

“Omvendt var der også brug for, at professionshøjskolerne fik ryddet op i de meget forskellige lønvilkår, vi som ph.d.-studerende blev tilbudt”, fastslår Kira Saabye Christensen.

Flere tusinde kroners lønforskel

Siden 2013, hvor professionshøjskolerne fik en forskningsforpligtelse, har divergerende opfattelser hos institutionerne medført lønforskelle på op til 8.000 kroner blandt de adjunkter og lektorer, der har skrevet ph.d.

Kira Saabye Christensen har tidligere fortalt til DM Professionshøjskoler, hvor svært det var at være vidne til den åbenlyse uretfærdighed, som blandt andet kom for dagen, når de ph.d.-studerende mødtes rundtomkring i landet til ph.d.-seminarer.

Samtidig delte hun selv kontor med en ph.d.-studerende lektor fra læreruddannelsen på KP. De startede samtidig på deres ph.d. og skulle begge færdiggøre den inden for tre år. Under forløbet lagde de det samme antal arbejdstimer på KP, men der var flere tusinde kroners forskel på deres løn.

Ifølge DM Professionshøjskolers formand Tommy Dalegaard Madsen har det været vigtigt for DM at få konfirmeret sin egen fortolkning af stillingsstrukturen.

“Det har været bydende nødvendigt, at der blev ryddet op i de forskellige forvaltninger af ansættelsesvilkårene, som vi har set igennem en årrække. Det er fuldkommen uacceptabelt, at ansatte på professionshøjskolerne er blevet tilbudt løn, alt efter hvordan vinden blæser”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

Ph.d. bliver en reel karrierevej på professionshøjskoler

DM har fået et hav af henvendelser fra adjunkter og lektorer, der pludselig røg ud af stillingsstrukturen og blev ansat på individuelle vilkår.

“Det er paradoksalt, at professionshøjskolerne opmuntrer dygtige medarbejdere til at søge forskerstipendiater for dernæst at tilbyde dem vilkår, der er ringere end dem, de har i forvejen. Flere har oplevet en lønnedgang på flere tusinde kroner”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

DM estimerer, at godt 50 adjunkter og lektorer har været i gang med ph.d.-forløb på professionshøjskolerne siden 2013.

Tommy Dalegaard Madsen mener, at det også er i arbejdsgivers interesse, at forliget nu fjerner al tvivl om, hvordan stillingsstrukturen skal fortolkes.

Foto: Rasmus Kongstad.

“Tillidsforholdet til arbejdsgiver skal være på plads, hvis institutionerne virkelig ønsker, at ph.d.-uddannelsen skal være en reel karrierevej for underviserne”, fastslår Tommy Dalegaard Madsen.

Ph.d. bliver en reel karrierevej på professionshøjskoler

Nu bliver ph.d.en en reel karrierevej DM har fået et hav af henvendelser fra adjunkter og lektorer, der pludselig røg ud af stillingsstrukturen og blev ansat på individuelle vilkår.

“Det er paradoksalt, at professionshøjskolerne opmuntrer dygtige medarbejdere til at søge forskerstipendiater for dernæst at tilbyde dem vilkår, der er ringere end dem, de har i forvejen. Flere har oplevet en lønnedgang på flere tusinde kroner”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

DM estimerer, at godt 50 adjunkter og lektorer har været i gang med ph.d.-forløb på professionshøjskolerne siden 2013.

Tommy Dalegaard Madsen mener, at det også er i arbejdsgivers interesse, at forliget nu fjerner al tvivl om, hvordan stillingsstrukturen skal fortolkes.

“Tillidsforholdet til arbejdsgiver skal være på plads, hvis institutionerne virkelig ønsker, at ph.d.-uddannelsen skal være en reel karrierevej for underviserne”, fastslår Tommy Dalegaard Madsen.