Spring menu over
Dansk Magisterforening

Uddannelse betaler for at få flere udenlandske studerende: ”Man bliver mere og mere orienteret mod at tjene penge"

Studerende, stockfoto

© Foto: Jeswin Thomas/Unsplash

Udenlandske agenter
Del artikel:

En dansk uddannelsesinstitution betaler agentbureauer for at skaffe udenlandske studerende. ”Den her sag understreger for mig, at pengene styrer", siger forsker.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense bruger udenlandske agenter i 14 lande til at hente studerende til Danmark for at fylde sine hold op. Det kunne DM Akademikerbladet fortælle i går.

En censor fortæller blandt andet om en eksamen, hvor mange af de studerende kom fra Valencia og hverken talte engelsk eller dansk. Mange havde ikke anskaffet sig bøgerne til undervisningen, forklarede hun. 40 procent dumpede.

Det er rystende, at danske uddannelsesinstitutioner bruger agenter til at markedsføre deres uddannelser i udlandet, siger lektor Dion Rüsselbæk Hansen, der forsker i uddannelsesvidenskab ved SDU. 

”Den her sag understreger for mig, at pengene styrer. Stort set alle hensyn bliver underlagt den her logik, at det er økonomi først”, siger han.

Man bliver mere og mere orienteret mod at tjene penge i stedet for at tjene almenvellets interesser

Dion Rüsselbæk Hansen, lektor i uddannelsesvidenskab

Men hvorfor har et statsstøttet erhvervsakademi overhovedet brug for at markedsføre sig internationalt?

Det handler i høj grad om, at uddannelsesinstitutionerne gradvist er blevet mere selvejende, og derfor skal have kunder i butikken, vurderer Dion Rüsselbæk.

”Uddannelsesinstitutioner bliver mere og mere selvejende, og det gør det attraktivt konstant at opdyrke nye markeder og kunne tjene på det. Det er sådan bestyrelsesdrevne virksomheder drives, og nu drives også vores uddannelsesinstitutioner på den måde. Det er dybt problematisk”, siger Dion Russelbæk Hansen.

Uddannelser bliver mere og mere orienteret mod at tjene penge

Det økonomiske engagement kan drive uddannelsesinstitutioner til at udbyde uddannelser, der ikke er behov for, og til at søge udenlandske studerende på en uhensigtsmæssig måde, siger Dion Rüsselbæk Hansen.

”Problemet er, at man som statsfinansierede institutioner agerer, som om man er private institutioner. Man bliver mere og mere orienteret mod at tjene penge i stedet for at tjene almenvellets interesser. Hvorfor skal skatteborgerne finansiere jagten på kunder og midler, der kun tjener institutionens særinteresser?”

Ved du noget?

Kender du til eksempler på udenlandske studerende, der er kommet til Danmark gennem udenlandske agenter, så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til Magnus Vesth Skjødt på mvs@dm.dk

Jagten på de udenlandske studerende er til en vis grad politisk tilskyndet, pointerer Dion Rüsselbæk Hansen.

”Disse uddannelsesinstitutioner bliver jo også presset fra forskellige vinkler. Med blandt andet 2-procentbesparelserne er der uddannelser, der har mistet nogle penge. Agenterne er en måde at holde sig konkurrencedygtig på, når de kan skaffe flere studerende udefra”, siger han.

Forsker: En gåde at politikerne tillader og tilskynder det

Dion Rüsselbæk Hansen mener, at man fra politisk side bliver nødt til at adskille uddannelse og økonomiske interesser, hvis man skal komme udviklingen til livs.

”Det er mig en gåde, hvorfor man fra politisk side har ladet det her stå på. Man bliver nødt til at adskille de to modeller. Jeg synes ikke, at statsfinansierede uddannelsesinstitutioner skal bedrive den slags købmandskab. Hvis man mener, at der er et marked for det, jamen så må det være nogle andre, der tager sig af det, og ikke statsfinansierede uddannelser, der har til formål at uddanne borgerne til fordel for almenvellet”, siger han.