Tillidsrepræsentanter advarer Folketinget: Der kommer fyringer efter byggeskandale

Budgetoverskridelserne i Niels Bohr-byggeriet på Københavns Universitet kommer til at få store konsekvenser for dansk forskning.

Sådan lyder det forud for et åbent samråd torsdag, hvor Folketingets Finansudvalg har bedt boligministeren og uddannelses- og forskningsministeren om at redegøre for de økonomiske tab på baggrund af det skandaleramte Niels Bohr-byggeri.

”De økonomiske konsekvenser ved denne her fadæse er helt uoverskuelige. Vi taler om en regning, som efter sigende skulle svare til 170 forskerstillinger. Det vil gå ud over den fremtidige forskning og uddannelserne på instituttet,” siger lektor og DM-tillidsrepræsentant på Kemisk Institut på Københavns Universitet Peter Waaben Thulstrup.

Den endelige regning for forsinkelserne og budgetoverskridelserne i Niels-Bohr byggeriet er endnu ikke gjort endeligt op. Men ifølge en ny rapport fra Rigsrevisionen står bygningen til at blive 2,4 milliarder kroner dyrere end planlagt. Og det betyder, at Københavns Universitet risikerer en huslejestigning på omkring 130 millioner kroner om året.

Det svarer til en dobbelt så høj husleje, end der var udsigt til, da man planlagde byggeriet.

”Københavns Universitet er i forvejen belastet af en lang række byggesager, der er gået helt galt. Nu skal vi så betale denne her regning oven i, selvom det er Bygningsstyrelsen og ikke os, der har overskredet budgettet. Det, mener jeg, er urimeligt,” siger Peter Waaben Thulstrup.

Fanget i et lejemål

I juli vandt Bygningsstyrelsen en intern voldgift om et andet byggeri på Københavns Universitet, Pharma Science-bygningen på Nørre Allé.

Indtil da havde Københavns Universitetet nægtet at betale den fulde husleje ud fra en betragtning om, at bygherren, Bygningsstyrelsen, var ansvarlig for de fejl og meromkostninger, der opstod under den kaotiske byggeproces.

Men afgørelsen i voldgiftssagen betyder, at det er Københavns Universitet, der hænger på regningen. De skal derfor betale den fulde husleje ud fra den endelige byggesum.

Københavns Universitet har tabt en lignende voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen om huslejen på 19 andre lejemål. Og det peger på, at universitetet heller ikke slipper for at betale ekstraregningen for Niels Bohr-bygningen.

Københavns Universitet ejer nemlig ikke selv deres bygninger, men lejer dem af staten. Og ifølge den statslige huslejeordning, SEA-ordningen, som alle danske universiteter er underlagt, er der indbygget et såkaldt afkastkrav. Det skal med andre ord give overskud at leje bygningerne ud til universitet. Og reglerne er sådan, at man som lejer er pålagt at betale en vis procentdel af byggeomkostningerne i husleje.

”Vi er fanget i et uopsigeligt lejemål, hvor staten som udlejer tjener flere penge, jo dyrere byggeriet er, og jo mere budgettet bliver overskredet. Forestil dig, at man gjorde det samme med almindelige lejere. Det svarer til, at man aftaler, at huslejen på en lejlighed skal koste 15.000 kr., og at man hæver huslejen til 30.000 kr., når byggeriet står færdigt,” siger lektor og DM-tillidsrepræsentant på Niels Bohr instituttet, Sune Olander Rasmussen.

Enorme konsekvenser

De ansatte og de studerende på Københavns Universitet har allerede nu fået en forsmag på de konsekvenser, som byggerodet kan få.

Ledelsen har luftet ideen om at rykke 7.000 studerende og hundredvis af ansatte ud af det gamle kommunehospital og proppe dem ind på Søndre Campus på Amager. Ganske enkelt, fordi universitetet ikke har råd til at bo på lige så mange kvadratmeter længere med de høje huslejepriser.

Sune Olander Rasmussen frygter, at det også vil betyde, at Niels Bohr instituttet ikke længere vil være i stand til at sikre grundforskning i international klasse:

”Vi har jo allerede i mange år været igennem store besparelser og haft mange fyringer. Det er hårdt. Men at der nu oveni kommer en udefrakommende komet som en husleje i denne her størrelsesorden, det har enorme konsekvenser,” siger Sune Olander Rasmussen.

”Hvis ikke der bliver fundet en løsning, betyder det helt konkret, at vi vil blive tvunget til at nedlægge fag og uddannelser på Niels Bohr. Meget af forskningen er eksternt finansieret, men jo færre forskere, der er ansat, jo færre er der til at søge eksterne forskningsmidler. Derfor vil der være områder, vi ikke længere kan forske i i fremtiden,” siger han.

Partier kræver løsning

Flere partiers ordfører har udtalt, at det er urimeligt, at regningen hænger på Københavns Universitet. De kræver, at der bliver fundet en politisk løsning.

Derfor har Folketingets Finansudvalg kaldt boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) i åbent samråd i morgen, torsdag, hvor de både skal redegøre for budgetoverskridelserne på Niels Bohr byggeriet og for, hvornår Københavns Universitet kan forvente at få overdraget bygningen.

Ministrene skal også svare på, hvordan regeringen fremover vil undgå tilsvarende situationer ved statsligt byggeri på universitetsområdet.

”Jeg føler mig forhåbningsfuld i forhold til, at der er politisk flertal for at redde Københavns Universitet ud af denne her miserable situation", siger lektor og tillidsrepræsentant på Kemisk Institut på Københavns Universitet, Peter Waaben Thulstrup.

Men selv i en drømmeverden, hvor pengene til ekstraregningen bliver fundet et sted på finansloven, er konsekvenserne allerede store.

”Vi skulle have flyttet ind i den nye bygning for seks år siden, men på grund af byggeforsinkelserne har vi befundet os i et limbo, som har haft store omkostninger både økonomisk og forskningsmæssigt. Nu kan vi endelig få lov til at flytte ind og genetableret de laboratorier, vi har måttet undvære. Men pengekassen er tom. Der er ikke engang råd til flyttemænd, der kan flytte vores udstyr,” siger Peter Waaben Thulstrup.

Både han og Sune Olander Rasmussen mener, at det eneste rimelige er, at universitetet skal betale det i leje, som det fik stillet i udsigt, da aftalen om byggeriet i sin tid blev indgået.

”Det var meningen, at vi skulle fejre Niels Bohr Instituttets 100-års jubilæum i år. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal fejre det ved at lukke forskning og uddannelser ned, fordi Byggestyrelsen har klokket i det,” lyder det fra Sune Olander Rasmussen.