Støttepartier: Sådan vil vi holde vores løfte om mindre ulighed
To af regeringens støttepartier, Radikale Venstre og Enhedslisten, kommer med deres bud på, hvordan ulighed skal bekæmpes.
Regeringen og dens støttepartier har i forståelsespapiret aftalt at bekæmpe den stigende ulighed i Danmark. Radikale Venstre vil afskaffe fattigdomsydelser, men næppe løfte overførselsindkomster: "Man giver ikke en 40-årig narkoman et bedre liv ved at fordoble hans kontanthjælp"
Regeringen lover at bekæmpe den stigende ulighed. Det står der på første side af det forståelsespapir, der blev lavet imellem regeringen og dens støttepartier. Men hvad vil støttepartierne gøre, for at leve op til det løfte?
For Radikale Venstre er ulighed "ikke kun defineret af, hvordan pengene er fordelt", siger partiets politiske ordfører, Andreas Steenberg.
”Vi ved, at det, der kan bryde den negative sociale arv hos børn, der ikke har særligt ressourcestærke forældre, er at møde voksne, der kan bringe dem videre. Så derfor vil vi gerne diskutere minimumsnormeringer og investere i folkeskolen og ungdomsuddannelser, så vi sikrer, at vi har nogle stærke institutioner, der kan hjælpe dem, som ikke har så ressourcestærke forældre”, siger Andreas Steenberg.
Han vil gerne opstille konkrete målsætninger om at hjælpe de svageste grupper i samfundet.
”Man kunne ligesom i Thornings regeringstid sætte sig nogle mål for blandt andet at nedbringe antallet af misbrugere og børn i misbrugshjem og få en klar redegørelse for, hvilke tiltag der virker. Der ligger et kæmpe arbejde, som vi meget gerne vil fortsætte”, siger Andreas Steenberg.
Desuden ønsker Radikale Venstre at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. Det drejer sig blandt andet om selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, der tidligere blev kaldt for kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.
”Vi ser gerne, at man helt afskaffer fattigdomsydelserne. Hvis man har nogle udfordringer, om det så er manglende uddannelse, misbrug eller manglende integration, så løses det ikke ved fattigdom. Det løses ved at hjælpe dem videre og give dem hjælp til selvhjælp”, siger Andreas Steenberg.
Man giver ikke en 40-årig narkoman et bedre liv, ved at fordoble hans kontanthjælp. Det får han ved at stoppe med at være narkoman.Andreas Steenberg
Tre forskere har til DM Akademikerbladet vurderet, at den bedste metode til at mindske uligheden vil være at justere overførselsindkomster som kontanthjælp og dagpenge, så de i modsætning til i dag følger det almindelige lønniveau. Men det er ikke her, Radikale Venstre vil starte.
”Vi synes ikke, at det er der, hovedfokus ligger for at bekæmpe de sociale problemer. Folk, der er på dagpenge er jo relativt tæt på jobmarkedet, og det burde være dem, man hurtigst kan få i arbejde. Dem, vi skal hjælpe, er den gruppe, der aldrig har været tæt på arbejdsmarkedet, enten på kontanthjælp eller dem, som ikke engang er på kontanthjælp. Men altså, man giver ikke en 40-årig narkoman et bedre liv, ved at fordoble hans kontanthjælp. Det får han ved at stoppe med at være narkoman”, siger Andreas Steenberg.
Enhedslisten: Højere beskatning i toppen
Enhedslisten ser løftet om at bekæmpe den stigende ulighed som afgørende for, at partiet vil støtte regeringen. Pernille Skipper, der er partiets politiske ordfører, har til Altinget sagt, at en regering der øger uligheden, det bliver ikke på enhedslistens mandater.
"Det er ikke nok kun at undgå at uligheden stiger, vi skal også have øget ligheden og mindsket fattigdommen", siger Pernille SKipper til DM Akademikerbladet.
”Det handler primært om at sikre en højere beskatning i toppen ved at tilbagerulle topskattelettelser. Derudover skal vi kigge på, hvor koncentrationen af velstand er henne, og det er primært på arv og formue. Det vil vi meget gerne diskutere, hvordan vi kan beskatte det anderledes”, siger Pernille Skipper til DM Akademikerbladet.
Derudover vil man hæve dagpengesatsen, selv om det politisk tidligere har vist sig at være svært at få igennem.
”Udhulingen i dagpengene er noget, som vi i Enhedslisten har forsøgt at diskutere rigtig mange gange efter valget, og der er to udfordringer. Den ene er finansministeren, og den anden er Radikale Venstre, der rimelig klart har meldt ud, at de ikke er interesserede i at øge overførselsindkomsterne. Derfor har vi mødt en del politisk modstand", siger Pernille Skipper.