Østfyns Museer vil have ligestilling i kongerækkerne

Bestyrelsen for Østfyns Museer har forpligtet sig til at have ligestilling mellem kønnene som et bærende princip på alle sine otte museer, der blandt andet tæller Nyborg Slot, Johannes Larsen Museet og Vikingemuseet Ladby.

"Beslutningen betyder, at vi sådan set hver gang, vi skal ansætte og lave udstillingsformidling, skal have ligestillingsaspektet med. Det er en god øvelse, og ligestillingen går ikke kun den ene vej. Det handler om pligt, rettigheder og muligheder mellem kønnene", siger Mette Ladegaard Thøgersen, der er medlem af direktionen og leder af Borgmestergården, Nyborg Slot og kulturhistorisk afdeling ved Østfyns Museer.

”Det er ikke et kæmpebrud med praksis, for vi har arbejdet med ligestilling i mange år, men det er fint med en formel politik", siger hun.

Hvad betyder beslutningen for kunstudstillingerne?

”Vi har planer langt ud i fremtiden, så det handler om at se det som en god anledning til at kigge planerne efter i sømmene og undersøge, om der er en rimelig jævnbyrdighed i udstillingerne".

"I vores kunstafdeling fylder Johannes Larsen i sagens natur meget, eftersom vores primære kunstner er en mand. Men hans kone, Alhed Larsen, var også kunstner, og vi vil arbejde endnu mere med kunstnerparrets hjem, og i 2022 fejrer vi 150-året for Alheds fødsel".

"Kønsaspektet er allerede med i overvejelserne, når vi køber kunst, og i kredsen af fynbomalere er der ret mange kvinder, som allerede er godt repræsenteret i samlingerne. Men det kan blive endnu bedre".

Hvad betyder beslutningen for den historiske formidling?

”Hvis vi ser på vores arbejde med Nyborg Slot, som er mit primære arbejdsområde, er det en udfordring at fortælle kongemagtens historie og 400-års danmarkshistorie i et ligestillingsperspektiv. For magten er repræsenteret af mænd, så det er en helt særlig udfordring at få det andet køn repræsenteret", siger Mette Ladegaard Thøgersen.

"Vi skal ikke skrive historien om, men vi har valgt at give Margrete 1. en meget central plads ved at give hende sit helt eget rum og ved at opkalde et andet rum efter hende, nemlig Dronningens Værelse, som tidligere hed Kongens Værelse".

Det handler imidlertid ikke kun om kongerne, for vi skal formidle historien om hele slottet og dets placering i danmarkshistorien, og her har vi fokus på, at historien ikke kun skal appellere til mænd og drengebørn, men til alle.

Derfor har vi fx valgt at fortælle om rejsekongerne. Kongerne rejste fra slot til slot i hele middelalderen, og historien fortælles med udgangspunkt i slottets maskinrum, kaldet Kongens Fadebur. Det handler fx om alle de forsyninger, der skulle til, når kongen kom med sit følge, der kunne tælle 500 mennesker. Det store følge krævede enorme mængder mad og drikke, så der skulle organiseringstalent til for at holde styr på fadebur og lager. Det sørgede blandt andre fadeburskvinden for.

Man møder både mænd og kvinder i Kongens Fadebur, og de får en central plads i kongemagtens historie. Dermed bliver det en fortælling, der appellerer til både mænd og kvinder.

Af andre kvinder i danmarkshistorien møder vi for eksempel Dorthea, som var Christian 3.s hustru. For at folde fortællingen ud har vi genskabt hendes værelse, og på denne måde skildrer vi også en kongelig bolig og et hverdagsliv på slottet".

"Der har været 20 regenter i de 400 år, historien om Nyborg Slot dækker, og kongeparrene er med i fortællingen. Et frivilligt dragtlaug syr dragter til udstillingen, og de kommer til deres ret, når vi viser små film med de forskellige par, så man fx kan se, hvordan moden skiftede fra årti til årti for begge køn.

Børnene er også med i fortællingerne om barnekonger, som blev udpeget som små. Vi har fx modeller af Margrete 1. med sønnen Oluf ved sin side i 1377. Han blev udpeget som barnekonge, og Margrethe blev i første omgang formynder for ham. Men det var hende, der trak i trådene.

Så det handler ikke kun om ligeværdige afsendere på historien, men også om at formidle til både kvinder og mænd og hele familien".

Hvad betyder beslutningen for kommende ansættelser?

”Det betyder, at hvis vi har to lige dygtige kandidater, skal vi kigge på, hvordan sammensætningen i øvrigt er på det niveau i organisationen, hvor de skal arbejde. Det er ikke sådan, at vi for enhver pris skal have en 50/50-fordeling på alle niveauer, selv om det er vores erfaring, at det giver det bedste arbejdsklima, når der er en god blanding af begge køn.

Der vil nok altid være en overvægt af mænd i de praktiske funktioner og en tilsvarende overvægt af kvinder i frontpersonalet. I øjeblikket har vi næsten ligelig fordeling på inspektørniveau med 9 kvinder og 7 mænd, men i ledelseslaget har vi en direktør og fire afdelingsledere, og der er jeg den eneste kvinde. Så der er plads til forbedring.”