Universiteter har stadig uklare karriereveje for lektorer

Forskere skal have bedre karriereveje, og færre skal ansættes i usikre, tidsbegrænsede stillinger. 

Det var målet med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft ved årsskiftet 2019/2020. Den gjorde det muligt for landets universiteter at indføre forfremmelsesprogrammer for lektorer.

Netop derfor blev den tidsbegrænsede stilling som professor MSO samtidig nedlagt, da stillingen i realiteten fungerede som en slags “professorat på prøve”, der blot forlængede den i forvejen lange karrierevej yderligere.

Men mere end et år senere venter de ansatte fortsat utålmodigt på at få afklaret, hvordan de kvalificerer sig til programmet, der sikrer, at de efter maksimalt otte år vil blive forfremmet til professor, hvis de bedømmes fagligt kvalificerede.

Det skriver Forskerforum.

“Det er uholdbart, hvis de, der ikke nåede at blive MSO på grund af reformen, går i glemmebogen. Jeg regner naturligvis med, at universiteterne tager hånd om dette, så de forskere enten professorbedømmes eller kommer med under forfremmelsesprogrammet, "siger DM-formand Camilla Gregersen til Forskerforum.

"Vi opfordrer alle universiteter til at få det afklaret og få forfremmelsesprogrammerne løbet i gang, så der bliver skabt klarhed om karrierevejene. De bør prioriteres meget højt til trods for coronaen”, siger Camilla Gregersen.

Hun præciserer, at DM har en forventning om, at der oprettes flere professorstillinger på universiteterne efter ændringen af stillingsstrukturen.

Myndighederne følger situationen

Forskerforum har spurgt de otte danske universiteter, om de har planer om at indføre et professorforfremmelsesprogram, hvor langt de i så fald er i processen, nu hvor der er gået mere end et år, og hvor længe lektorerne fortsat skal vente.

Ét universitet oplyser, at man slet ikke har planer om at tilbyde programmet, 1 er ikke gået i gang endnu, to er netop startet med processen, ét universitet er forsinket pga. corona, og tre er tæt på at kunne præsentere deres nye retningslinjer i forbindelse med ændringerne i stillingsstrukturen.

Forskerforum har bl.a. spurgt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, om man forventer flere eller færre professorer som følge af indførelsen af den nye stillingsstruktur, og hvad styrelsen vi gøre, hvis antallet falder.

Ingen vil udtale sig til citat, men styrelsens presseansvarlige skriver i et svar per e-mail, at i takt med at professor MSO-stillingerne udløber, skal de på det enkelte universitet tage stilling til deres behov, herunder om nye stillinger skal slås op som fx lektor- eller professorstillinger.

“Det er i alle tilfælde det enkelte universitet, der som selvejende institution beslutter, hvor mange og i hvilke stillingskategorier universitetet ansætter videnskabeligt personale. Styrelsen følger udviklingen nøje gennem Forskerrekrutteringsstatistikken, som indeholder en oversigt over antallet af ansatte i de forskellige stillingskategorier i stillingsstrukturen”, skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det fremgår også af svaret, at muligheden for et forfremmelsesprogram er indført på baggrund af "et ønske fra nogle af universiteterne med henblik på at blive bedre i stand til at rekruttere de bedste kandidater til ledige stillinger, ikke mindst når de ønsker at rekruttere internationalt”, skriver styrelsen.

DM-formand Camilla Gregersen hilser det velkomment, at antallet af professorer overvåges af ministeriet, og hun understreger, at nedlæggelsen af MSO-kategorien ikke må betyde en nedgang i antallet af professorer.

“Det er rigtig ærgerligt, hvis ministeriet kun ser forfremmelsesprogrammer som et værktøj på visse universiteter. Der er hård konkurrence om de unge talenter, så jeg vil da opfordre ministeriet til at sikre, at forfremmelsesprogrammer bliver brugt bredt på universiteterne. Det kan være med til at sikre, at det er muligt at tiltrække forskertalenter til alle universiteter i Danmark – også dem uden for de store byer“, siger Camilla Gregersen.