Tidligere overvismand: Hæv dagpenge til 30.000 kroner de første tre måneder

Tilbage i 2014 foreslog de økonomiske vismænd, at dagpengesatsen skulle øges med for eksempel 25 procent i de første tre måneders ledighed. Pengene til at gennemføre forslaget kunne findes ved at skære lidt i satsen i den resterende dagpengeperiode eller ved at hæve bundskatten en smule.

Det ville være en måde at fremtidssikre den danske flexicurity-model, påpegede vismændene, fordi dagpengesatsen over de seneste årtier er blevet kraftigt udhulet, da den ikke bliver justeret fuldt ud med lønudviklingen. 

Forslaget blev aldrig gennemført, og udhulingen af dagpengene er fortsat. Det er derfor blevet endnu mere relevant at gennemføre forslaget i dag. Det mener økonomiprofessor på Københavns Universitet og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som stod bag forslaget fra Det Økonomiske Råd.

”Der er ikke noget, som taler mindre for at indføre denne ordning i dag, end der var tilbage i 2014. Det er faktisk kun blevet endnu mere relevant at tage en diskussion om udhulingen af dagpengene. Arbejdsmarkedets kernetropper, der har en pæn løn og sjældent er ledige, har i dag en meget dårlig dækning, hvis de bliver ledige i de tre-fire måneder, som typisk er det længste, de går ledige”, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

En forbløffende lille ekstra udgift

Forslaget fra vismændene i Det Økonomiske Råd i 2014 gik ud på at hæve satsen for alle ledige med 25 procent eller omkring 5000 kr. i starten af ledighedsperioden. Det ville koste 830 millioner, hvis man hævede satsen for alle dagpengeberettigede.

De præsenterede også en alternativ og billigere løsning: at hæve satsen for de ledige, der har arbejdet i mindst to år og ni måneder inden for de seneste tre år. Det er især den model, som Hans Jørgen Whitta-Jacobsen stadig synes er en god ide at indføre i dag.

”Jeg synes faktisk, at ideen dengang var rigtig god, og det synes jeg stadig, den er. Vi fandt ud af, at det kostede få hundrede millioner årligt at sætte dagpengene op fra 20.000 til 25.000 betinget på en stærk beskæftigelseshistorik, og der er ikke sket noget siden, der gør det forslag dyrere. Derimod er dagpengene yderligere udhulet siden dengang”, siger den tidligere overvismand.

Han forklarer, at forhøjelsen af dagpenge selvfølgelig giver en ekstra udgift, men at den faktisk er forbløffende lille i forhold til, hvor meget mere forsikring den giver.

”Vil man ikke finansiere modellen med at sænke satsen med to procent i slutningen af ledighedsperioden, så kan man hæve den statslige skat med 0,025 procentpoint. Det vil det give en meget lille negativ arbejdsudbudseffekt, men den kan man nok finde dækning for”, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Højere dagpenge fører ikke til misbrug

Det er usandsynligt, at en sådan forøgelse af dagpengene vil blive misbrugt som en slags mulighed for at gå orlov på forhøjet dagpengesats, mener den tidligere overvismand. 

For forslaget er netop rettet mod at give en markant bedre forsikring til de arbejdstagere, der sjældent er ledige. De vil altså have udvist et tydeligt ønske om at være i arbejde. Er man derimod ofte ledig, vil man ikke leve op til kriteriet om en høj grad af beskæftigelse de seneste tre år.

”Flere hundredetusinde danskere kunne med denne ordning hver dag gå på arbejde med sikkerhed for, at mister de pludselig jobbet, så er de i det mindste ordentlig forsikret de første tre-fire måneder, indtil de har fundet et arbejde igen. Det er de ikke i dag”, siger han.

Det ville være en klar gevinst for velfærden, hvis man hævede den maksimale dagpengesats fra de nuværende godt 19.000 kroner til 30.000 kroner i de første tre-fire måneder, mener den tidligere overvismand.

”Man tegner også en brandforsikring for ikke at miste alt, hvis uheldet er ude. Det samme gælder jo dagpengene. Det er hele meningen med dagpengeordningen, at den skal skabe tryghed. Mange tjener nemt i omegnen af 35.000 kroner om måneden i løn, og så er dækningen på under 20.000 i dagpenge meget lav”, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.