Jobstart under corona: Husk at holde fri
”Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne arbejde selvom jeg havde fri, da det hele alligevel var lukket ned. Det var den største fejl, jeg lavede”, siger Ditte Helene Vaupell Rasmussen, som havde første arbejdsdag i ADHD-foreningen under første nedlukning. © Privatfoto
Ditte Helene Vaupell Rasmussen startede nyt job 1. april. Hun er glad for, at hendes nye chef skabte rum til sociale arrangementer, så hun og kollegerne kunne lære hinanden at kende.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen havde første arbejdsdag i ADHD-foreningen 1. april 2020. Det var kort efter den første nedlukning af landet, så hun mødte ind derhjemme.
Det blev en mere kaotisk start, end hvis hun havde mødt ind fysisk på arbejdspladsen. Alligevel synes hun, det var en god start, som blandt andet skyldes en chef, der havde blik for, at der var brug for at gøre noget nyt for, at Ditte og kollegerne kunne lære hinanden at kende. Desuden arbejdede hun tæt sammen med en kollega, som fungerede som mentor for hende.
”Det gode var, at der var plads til, at man kunne lære hinanden at kende socialt”, siger Ditte Helene Vaupell Rasmussen.
Hun fortæller, at chefen fandt på en telefonleg, hvor kollegerne skulle ringe rundt til hinanden.
”Det var lidt rollespilsagtigt. En af kollegerne var morderen, og vi andre skulle gætte, hvem det var. Legen var baseret på, at vi skulle kende hinandens yndlingsdyr, livretter osv., så derfor kom vi til at tale om nogle andre ting end arbejde”, siger Ditte Helene Vaupell Rasmussen.
Vi skulle spørge ind til hinandens yndlingsdyr, livretter osv. og kom derfor til at tale om andet end arbejde.Ditte Helene Vaupell Rasmussen
De holdt også nogle møder på teams, som ikke handlede om arbejde, men om, hvad der skete hjemme hos hinanden.
”Det kunne fx være at fortælle, at man havde fundet en ny serie på Netflix, og det gjorde også, at vi kom til at tale om mere personlige ting”, siger hun.
Alligevel var det en svær situation, og det tog tid at finde ud af, hvad kollegerne lavede, og hvad deres roller var.
”Alt det, man normalt tager en snak om på kontoret”, siger hun.
Nedlukningen førte til andre opgaver
Ditte Helene Vaupell Rasmussen er ansat som frivilligkoordinator for cirka 150 frivillige i ADHD-foreningen, men på grund af nedlukningen, har det været nødvendigt at gøre tingene anderledes.
”Det er lidt svært at være frivilligkoordinator, når folk ikke må mødes, så det jeg normalt ville gøre, kan ikke lade sig gøre”, siger hun.
Det var meningen, at hun blandt andet skulle skabe mere aktivitet blandt de frivillige, men nu handler det mere om at rykke aktiviteter online og hjælpe dem med det.
Fungerede godt med en kollega-mentor
ADHD-foreningen er en lille arbejdsplads med 13 medarbejdere. Hun fik således ikke en egentlig introplan, men fik nogle konkrete opgaver i begyndelsen af ansættelsen.
”Jeg var rimeligt selvkørende fra starten, og det var helt ok, da der er megen frihed i min stilling”, siger hun.
Hun overtog opgaver fra en kollega, som hun var knyttet op på, og som fungerede som en mentor. De holdt møder hver anden uge, hvor der var mulighed for at samle op, lige som hun i begyndelsen også holdt statusmøder med chefen engang i mellem.
”Det er en lille arbejdsplads, som ikke er så formelt struktureret, så jeg ringer bare til min leder, når jeg har behov for det. Det var dog lidt sværere i starten, da jeg fx ikke kunne se, om hun havde tid i kalenderen osv., så det kunne måske godt have været mere formaliseret, hvor hun fx ringede til mig på nogle aftalte tidspunkter”, siger hun.
Ledte efter kaffe og kuglepenne
Da Ditte Helene Vaupell Rasmussen havde været ansat i tre måneder, åbnede landet lidt op igen, og hun kunne møde fysisk på arbejde.
Jeg har mødt stor forståelse for, at det må være en underlig måde at starte på.Ditte Helene Vaupell Rasmussen
Hun havde kun lige nået at se arbejdspladsen til jobsamtalen, og da hun hentede sin pc og sin mobil på den første arbejdsdag, så hun følte sig helt ny, selv om hun havde været ansat et stykke tid.
”Jeg vidste ikke, hvor de forskellige ting var, så jeg rendte rundt og ledte efter kaffe og kuglepenne. Og når jeg mødte kolleger, jeg kun havde set på Teams, måtte jeg nogle gange sige: ’Jeg er næsten sikker på, hvad du hedder …’”, fortæller hun.
”Men de var gode til at betragte mig som ny, og jeg har i det hele taget mødt stor forståelse for, at det må være en underlig måde at starte på”, siger hun.
Det var meget hårdt at blive sendt hjem igen. Godt nok havde hun et større overblik over opgaverne, og var bedre til at sætte sig selv i gang.
”Men jeg kan mærke, at jeg har brug for den der hurtige sparring, hvor man normalt bare banker på hos kollegerne og spørger”, siger hun.
Husk pauser og at lukke pc’en ned
Jobbet som frivilligkoordinator er Dittes første job, efter at hun blev færdig med sin kandidatuddannelse i socialt arbejde fra Aalborg Universitet.
”Jeg havde virkelig lyst til at vise, hvad jeg kunne, og at jeg er en god medarbejder, så jeg gav den en ordentlig skalle i begyndelsen. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne arbejde selvom jeg havde fri, da det hele alligevel var lukket ned”, fortæller hun.
”Det var den største fejl, jeg lavede. Jeg tror, det er vigtigt at acceptere, at det er underligt for os alle, og at man ikke kan yde 100 procent i starten, når man arbejder hjemmefra”, siger hun.
Hun mener, man skal sørge for at holde fri, når man holder fri.
”Der er også andet i livet, selv om vi er sendt hjem. Så man skal huske at slappe af og lave nogle andre ting end at arbejde”, siger hun.
