Et liv på dagpenge: Lever på smalhals og bruger opsparingen

I årevis er dagpengene blevet mindre og mindre værd i forhold til lønnen. Det har store konsekvenser for arbejdstagere, der mister jobbet, selv om de har forsikret sig mod ledighed.

For der er ofte et voldsomt spring fra månedslønnen til den dagpengesats, man har ret til at få, når man er medlem af en a-kasse. Det har 60-årige Mette Dylander, kandidat i medicinsk antropologi med speciale i adfærd og sundhed, erfaret.

Hun bor alene i hus i Vangede i Storkøbenhavn og har arbejdet i mere end syv år som sundhedskonsulent og coach i Gentofte Kommune, inden hun på grund af ledelsesmæssige uenigheder blev ledig fra 1. december sidste år.

”Jeg vidste godt, det lakkede derhenad, og jeg havde undersøgt dagpengesatsen. Men jeg synes ikke, den lave sats er ok. Jeg er vant til at leve billigt, men nu er det smalhals. Jeg har måtte omlægge mine lån i huset til afdragsfrie lån, og jeg bruger af min opsparing ​for​ at kunne klare mig”, siger Mette Dylander.

Satsen er stort set ikke steget

Hun var ledig for knap otte år siden og var også dengang på dagpenge. Hun oplever ikke, at dagpengesatsen er meget anderledes i dag end dengang.

I 2021 er den maksimale dagpengesats på 19.322 kr. om måneden. Det betyder, at Mette Dylanders dagpenge svarer til blot 43 procent af lønnen - inklusive pension - hun fik på sit tidligere job.

”Når man er på arbejdsmarkedet, stiger ens løn. Sådan er det ikke med dagpenge​. De er jo stort set ikke steget”, siger Mette Dylander.

Den holdning er hun ikke alene om at have. 66 procent af danskerne angiver i en Gallupundersøgelse for DM Akademikerbladet i slutningen af januar måned, at dagpengesatsen bør følge lønudviklingen. 14 procent mener, at dagpengene bør stige mindre end lønningerne, mens fire procent mener, at den bør stige mere end lønudviklingen.

Professor og velfærdsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve mener, at Galluprundspørgen i takt med andre undersøgelser og et stigende politisk pres viser, at S-regeringen må erkende, at den ikke kan fortsætte den gradvise nedskæring af dagpengenes værdi, som på grund af flere politiske reformer har stået på i nu mere end to årtier.

”Danskerne ønsker en fair dagpengesats, og den skal som minimum følge lønindekset”, siger Bent Greve.

På stramt budget

Mette Dylander synes​ også, ​at dagpengene ​skal​ følge lønudviklingen. ​

”Argumentet om, at en forhøjet sats vil få folk til at nyde at gå ledige, tror jeg simpelthen ikke på. Jeg ønsker at arbejde og bidrage til samfundet, og det tror jeg, langt de fleste gør”, siger hun.

”På min forrige arbejdsplads oplevede jeg, at folk ikke turde sige op, selvom de ikke havde det godt på jobbet, ​især fordi de var bange for at blive arbejdsløse og ende på den lave ydelse. Sådan skal det jo ikke være”, siger Mette Dylander.

Hun fortæller, at der stort set ikke er nogle job at søge for tiden. Hun har heldigvis været til to jobsamtaler, og det giver hende håb for fremtiden.

Da hun bor alene, skal hun klare sig selv. Hun har en lille, billig ”konebil” og ellers en cykel. Hun har 2​​000 kr. om måneden til sit husholdningsbudget, og der bliver ikke fråset med noget derudover.

”Jeg kan virkelig leve for en femøre. Jeg har lagt et stramt budget for, hvor lang tid jeg kan holde den gående, og det kan jeg heldig​vis​ noget tid endnu, men det er altså på totalt fattigrøvsbudget”.