Med corona følger nye krav til jobbet: Vi vil have mere frihed

Arbejdet hjemmefra har været krævende. Det siger 40 procent af alle hjemsendte medarbejdere ifølge en undersøgelse, som DTU Management offentliggjorde for nylig.

Men der har også været fordele ved at arbejde hjemme. Især børnefamilierne giver udtryk for, at den øgede fleksibilitet ved hjemmearbejdet er vigtig, og at de ikke vil tilbage til ”business-as-usual” på den anden side af corona-krisen.

Det fremgår af en lang række interviews om stress, arbejdsindhold og arbejdstid, som forskerne Tanja Kirkegaard fra Aarhus Universitet og Vibeke Harms Andersen fra Aalborg Universitet har lavet blandt DM-medlemmer med hjemmeboende børn i kølvandet på den første nedlukning i foråret.

Mange af informanterne siger, at de har fået nye perspektiver på, hvordan balancen mellem familie og arbejdsliv kan gå bedre op. Det betyder også, at der blandt medarbejderne nu er skabt en lang række forventninger til, hvordan arbejdslivet skal planlægges fremover.

Det vurderer Vibeke Harms Andersen, der er lektor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.

”Arbejdsmarkedet står foran nogle vigtige diskussioner af, hvordan man både kan fastholde en kollektiv arbejdspladskultur og samtidig give medarbejderne den fleksibilitet, de vil efterspørge. Der er ikke mange, heller ikke blandt ledere, der tror på, at arbejdspladserne bare vender tilbage til at køre, som de gjorde inden corona”, siger Vibeke Harms Andersen.

En række fordele er fulgt med nedlukningen

På den ene side skal arbejdspladsen sikre et kollegialt fællesskab, og at den fornødne tillid ikke forsvinder mellem medarbejdere og ledelse på distance. På den anden side står medarbejderne med nye individuelle erfaringer, som de har en forventning om, at arbejdsgivere tager højde for.

”Og de akademiske medarbejdere kommer med mange pluspoint til den forhandling, fordi de har været ansvarlige og varetaget deres arbejdsopgaver, selv om de har været overladt til sig selv på hjemmekontoret uden meget støtte fra deres ledere”, siger Vibeke Harms Andersen.

Sammen med adjunkt Tanja Kirkegaard fra Aarhus Universitet har hun gennemført første interviewrunde af tre blandt DM-medlemmer, der blev hjemsendt under første nedlukning.

I interviewene fremhæver DM'erne en lang række fordele, som fulgte med nedlukningen:

• En rolig start på dagen
• Muligheden for at gå mere til og fra tingene og lytte til sig selv.
• At klare ting derhjemme og samtidigt klare tankerne
• Bedre koncentration til opgaverne
• Større fleksibilitet ift. at tilrettelægge sin arbejdsdag og tage hensyn til børnene
• Færre forstyrrelser fra kolleger

”Familierne har overordnet set fungeret bedre, og mange har fået aha-oplevelser, fordi hverdagen pludselig ikke var så fortravlet. Det er, som om der er et oprør på vej nedefra. Mange vil ikke bare acceptere, at de gamle rammer skal diktere deres familieliv”, forklarer adjunkt i psykologi Tanja Kirkegaard.

Det er dog langt fra kun rosenrøde erfaringer, interviewpersonerne har gjort sig.

”Der har været en del diskussioner om arbejdsfordelingen i hjemmene. Nogle af kvinderne har oplevet, at planlægningen og ansvaret for børnene primært hvilede på dem, men der har også ofte været tale om, at manden ikke arbejdede hjemmefra, så det var svært at få til at gå op”, siger Tanja Kirkegaard.

Svært at dele viden og fastholde relationer

I forhold til jobbet er det kommet bag på både mænd og kvinder, hvor megen uformel vidensdeling, de pludselig har været afskåret fra, og det har haft betydning for deres opgaveløsning. Derudover har hjemsendelsen også haft indflydelse på relationen til både leder og kolleger, forklarer Tanja Kirkegaard.

”Interviewpersonerne fortæller, at de har haft svært ved at fastholde de gode relationer med kolleger, og at der lettere opstår misforståelser, når kommunikationen foregår skriftligt eller på online møder,” siger hun. 

Det samme gælder relationen til lederen. 

”Man kan sige det sådan, at var der dårlige relationer i forvejen, så er det dårlige blevet forstærket markant. Der er både fordele og ulemper ved så massivt et hjemmearbejde, som skal tages i betragtning ved fremtidig planlægning af hjemmearbejde”, siger Tanja Kirkegaard. 

Ledelsesretten og det bæredygtige arbejdsliv

En fraværende ledelse var et andet problem under første nedlukning, supplerer lektor Vibeke Harms Andersen.

”Som så mange andre har de fleste en oplevelse af, at onlinemøder alene egner sig til praktiske og faktuelle aftaler. Udviklingsopgaver er svære at udføre online”, påpeger Vibeke Harms Andersen.

Dertil kommer, at det i overvejende grad har været op til medarbejderne selv at skabe et socialt rum, uddyber hun:

"Medarbejderne har selv skullet holde fast i eller etablere daglige eller ugentlige møder mellem kolleger, og mange har følt sig meget alene med en fraværende ledelse. Der har manglet støtte til det kollegiale fællesskab”.

Hun forudser, at informanternes ønsker om selv at bestemme, hvornår og hvordan de vil arbejde, kommer til at møde modstand, også selvom arbejdsgivere i et vist omfang deler interessen.

”Vi står overfor store diskussioner om ledelsesret og om, hvor stor en medbestemmelse ansatte skal have. Et bæredygtigt arbejdsliv kræver, at vi i højere grad tager højde for, at medarbejdere og livssituationer er forskellige”, forklarer Aalborg-lektoren.

Formler skal opblødes

Såvel ledelse som medarbejdere har vigtige erfaringer at tage med videre efter det kæmpe ufrivillige samfundseksperiment, som alle akademiske arbejdspladser har været igennem på grund af corona. Det påpeger DM's formand, Camilla Gregersen.

”Ingen kan længere være i tvivl om, at akademikerne leverer, også når de arbejder hjemmefra. Det må give muligheder for at bløde op for de faste formler, som mange har været underlagt i arbejdslivet hidtil”, siger Camilla Gregersen.

Der behøver ikke at være et dilemma mellem medarbejdernes ønske om større fleksibilitet og arbejdspladsens behov for at bevare en kultur og et kollegialt sammenhold.

”Hvis ansatte skal arbejde mere hjemmefra, skal der samtidig skrues op for den løbende sparring og for andre tiltag, der holder fællesskabet levende. Nøgleordet er medbestemmelse, og vi står stærkere nu, end vi gjorde inden coronaen, i forhold til at turde tænke nyt og skabe et bæredygtigt arbejdsliv til alle”, siger Camilla Gregersen.