Ensomheden bider efter et år med corona: Akademikere bliver hængende i røret

9 minutter og 44 sekunder.

Så lang var den gennemsnitlige telefonsamtale med DM's medlemmer i rådgivningen i december måned, længere end nogensinde før.

Hver dag sidder konsulenter i DM klar i telefonvagten, så medlemmer kan ringe ind med spørgsmål om alt fra arbejdsvilkår og kontrakter til spørgsmål om karrieren.

Og i en tid med isolation og hjemmearbejde har flere brug for at lufte deres tanker og frustrationer, fortæller tre konsulenter i DM, der til dagligt rådgiver medlemmerne i blandt andet telefonvagten.

Når DM's socialrådgiver Bodil Arp Rasmussen taler med medlemmer, er det ofte mennesker i svære situationer, for eksempel med alvorlig sygdom. For tiden har mange også ensomhed som et underliggende problem, fortæller hun.

”Jeg oplever, at mange har brug for at tale om andet end den egentlige problemstilling. Jeg havde for eksempel en samtale med et medlem, der havde overværet en alvorlig trafikulykke dagen før. Han boede alene, så han havde bare brug for at fortælle om oplevelsen til nogen”, siger Bodil Arp Rasmussen.

Frustrationer skal deles

Frustrationen over hjemmekontoret og isolationen fra kollegaerne fylder også i Bodil Arp Rasmussens telefonsamtaler.

”Selv om henvendelsen drejer sig om for eksempel sygdom, så kommer samtalen også til at handle om den aktuelle frustration og isolation. Nogen har brug for at fortælle, at de føler, at de svigter, fordi de både arbejder hjemme og passer børn. I og med at jeg er uvildig, er det måske mindre farligt at tale med mig om deres frustration end med familie eller chef”.

Før nedlukningen ringede medlemmerne typisk ind med et enkelt hurtigt spørgsmål, mens de stod i et mødelokale på arbejdspladsen, fortæller konsulent Berit Krøyer Rasmussen.

”I dag sidder de fleste derhjemme og har mere tid til at tale tingene igennem. De ringer måske om én ting, men kommer i tanke om flere ting, når de har os i røret”, siger konsulent i DM Berit Krøyer Rasmussen.

Vi bruger vores energi på at overleve

En undersøgelse fra PFA viser, at den mentale trivsel hos danskerne er forværret efter coronaudbruddet i marts. En større andel føler sig bekymrede, ulykkelige eller deprimerede.

Hvis nedlukningen fortsætter, vil tallene formentlig vokse, siger psykolog og ph.d. Eva Hertz.

”Paradokset er, at der er indikationer på, at flere og flere får det skidt med depression, angst og stress. Men folk søger ikke hjælp. Man antager, at der er tre gange så mange, der kæmper med ensomhed, angst og depression lige nu, end der var før krisen. Men det var allerede et alvorligt problem før covid-19”, siger Eva Hertz, der også er stifter af Center for Mental Robusthed.

Siden december har hun afholdt online oplæg for virksomheder om, hvordan man bevarer trivslen under coronakrisen.

”Det, jeg hører på alle mine webinarer, er, at driften fungerer, og at det er svært at se på opgaveløsningen, at folk har det dårligt. Men når vi ved, hvor mange der har hjemmeskolede børn, og vi ved, hvordan energiniveauet generelt er lavt, fordi vi skal navigere i coronakrisen, så er det på en måde foruroligende, at driften bare kører. Det vidner om, hvor meget akademikerne strækker sig for at få tingene til at hænge sammen lige nu”, siger Eva Hertz.

Hun forstår derfor godt, hvis flere føler et behov for at sætte ord på situationen.

”Den mere realistiske selvforståelse forsvinder, når vi ikke er i kontakt med kollegaerne. Normalt spejler vi os i hinanden, og det korrigerer os. Så jeg synes, det er godt, at medlemmerne rækker ud og får talt om deres oplevelser. Det er kuren til manglende social støtte. Ellers går man alene med en følelse af at være utilstrækkelig og flad”.

Et lyttende øre

Også DM-konsulent Cecilie Cohrt oplever, at hjemmearbejdet tærer.

”Jeg kan godt mærke, at folk er lidt ensomme derude på forskellige måder. Nogle er ensomme, fordi de bor alene, og andre er fagligt ensomme, fordi de sidder derhjemme og savner den kollegiale sparring”, siger Cecilie Cohrt.

Det er sjældent, at man bor sammen med nogen, som interesserer sig for det samme som en selv, mener hun.

”Mange af rådgivningssamtalerne starter med at handle om noget helt andet, men vi kommer så til et punkt, hvor jeg spørger, hvordan de ellers har det. Her er der mange, som bliver grådlabile. Folk er sprøde”.

Både Cecilie Cohrt, Berit Krøyer Rasmussen og Bodil Arp Rasmussen understreger, at de er glade for, at medlemmerne har lyst til at åbne op under deres samtaler i telefonvagten. De vil meget gerne lytte, hvis folk har noget på hjerte. Uanset hvor lang tid det tager.

”Selvfølgelig tager vi os også af den personlige del. Det gør ikke noget, at det private og det professionelle er sammenblandet. Det er det jo for os alle sammen lige nu, og vi vil gerne tale med jer om det. Vi har ikke en løsning hver gang, men vi vil altid gerne lytte”, siger Cecilie Cohrt.

For Bodil Arp Rasmussen handler arbejdet i rådgivningen netop om at være der som menneske til menneske.

”Medlemmerne skal ikke føle, at de bare bliver ekspederet. Sådan er det ofte i vores digitaliserede samfund i dag, men i socialrådgiversager skal der også være tid til, at man kan tale om den samlede situation, man befinder sig i, når der er brug for det”.