De studerende har svigtet sprogfagene i årevis: Nu får tysk og fransk millioner

Universiteterne kan se frem til en særbevilling på 11 millioner, mens professionshøjskolerne får otte millioner ekstra i 2022 til et målrettet løft af de store sprogfag tysk og fransk.

Onsdag eftermiddag landede regeringen og støttepartierne en aftale, der skal styrke de to sprogfag på de videregående uddannelser med 40 millioner ekstra til næste år.

Aftalen bliver forhåbentlig starten på sprogfagenes genrejsning.

Sådan lyder det fra dekan på AU Arts Johnny Laursen.

”Med de 11 millioner, som er øremærket universitetsuddannelserne, kan vi lave et bedre studiemiljø, sikre de studerende flere timer, bedre undervisning og forhåbentlig fastholde dygtige undervisere”, siger Johnny Laursen.

Sprogområdet er nødlidende

Udviklingen på både tysk, fransk og visse andre sprogfag har i de sidste mange år været som at se et trafikuheld ske i slowmotion med uddannelseslukninger og fald i både optaget og i antallet af fuldførte kandidatuddannelser.

”Sprogområdet har været nødlidende så længe, at et enkelt års særbevilling må ses som en – om end rigtig god - begyndelse”, siger Johnny Laursen.

Hvis man ønsker en ægte konsolidering af sprogfagene, skal der langsigtede, strukturelle strategier på bordet.

”Så skal universiteter, professionshøjskoler og gymnasier sætte sig sammen bistået af de to ministerier og lave en samlet plan. For allerede i dag mangler vi nok sprogkyndige hele vejen op igennem fødekæden”, forklarer Johnny Laursen.

Penge til både professionshøjskoler og universiteter

Konkret afsættes der midler til:

• Flere undervisningstimer til studerende på tysk og fransk på universiteterne målrettet mestringen af sproget.
• Intensive sprogforløb ud over den normerede sprogundervisning til lærerstuderende med tysk og fransk som undervisningsfag.
• At flere lærerstuderende kan komme i praktik i Tyskland og Frankrig.
• At flere kandidatstuderende på ikke-sproguddannelser kan tilbydes særlige forløb, der styrker deres sprogkompetencer i sammenhæng med deres kernefaglighed.

I præsentationen af aftalen henviste uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen blandt andet til en ny kortlægning fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), som også blev omtalt i Akademikerbladet i går.

Af kortlægningen fremgår det, at antallet af universitetsstuderende på alle de store fremmedsprog er faldet drastisk siden 2016. Tysk optager 42 pct. færre i dag, og fransk optager 19 pct. færre end for fem år siden.

Det største fald er sket på italiensk, der i dag optager 62 pct. færre end i 2016.

Dejlige penge - vigtig signalværdi

Gårsdagens aftale kan være tegn på en gryende forståelse af den store betydning, som sprogfag af høj kvalitet har. Det mener Hanne Wacher Kjærgaard, der er centerleder i Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

”Pengene er dejlige, og der ligger en meget vigtig signalværdi i, at området for første gang i en årrække tilføres nye ressourcer. Det betyder, at vi kan tage et opgør med den dominerende diskurs om, at sprogfag er for tabere eller nørder”, siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Naturligvis havde NCFF gerne set penge til alle sprogfag, men når nu det ikke har været muligt, glæder centerlederen sig over, at det er de blødende områder, der tilføres midler nu, ligesom hun glæder sig over at der bliver taget hånd om studerendes vedligeholdelse af sprogkompetencer.

"Det er fantastisk med de 40 mio. Vi kan sikkert komme et stykke vej og måske blive klogere på, hvordan vi kan gøre uddannelserne mere attraktive samt brede sprog ud i andre fag, men naturligvis er ikke alle problemer løst på denne måde," siger Hanne Wacher Kjærgaard.