Akademikerne: ”Regningen for hjemmekontoret må ikke ende hos lønmodtagerne”

Mens nordmændene om kort tid sender en ny lov om hjemmearbejde i høring, har Danmark end ikke taget hul på diskussionen af, hvilke regler og betingelser, der skal gælde, når hjemmekontoret bliver en fast bestanddel af arbejdslivet efter coronakrisen.

Det er ikke, fordi nogen har sovet i timen, at nordmændene er så meget længere med lovgivningen.

Det siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

”I Danmark har vi under krisen haft den aftale, at de lokale løsninger var vejen frem. Og det, der i første omgang fyldte mest for de hjemsendte akademikere, var spørgsmål vedrørende det fysiske arbejdsmiljø. Men lokale aftaler forslår selvfølgelig ikke i længden”, forklarer han.

Behov for helt klare regler for hjemmearbejde

I takt med, at genåbningen kommer nærmere, bliver det dog vigtigt at få afklaret alle betingelserne for hjemmearbejde, siger Akademikernes formand.

”Skatteforhold, arbejdsgivers forsikringsansvar og det privatøkonomiske aspekt. Det har vi brug for, at der bliver helt klare regler for. Vi vil naturligvis ikke acceptere, at regningen for den store omlægning af arbejdslivet ender hos lønmodtagerne,” siger Lars Qvistgaard.

Den norske akademikerorganisation har opfordret regeringen i Norge til at gå ambitiøst til værks, fordi den gældende 20 år gamle lovgivning er forældet.

”Koronakrisen har kastet om på arbeidslivet og krever større endringer enn det, vi tror, regjeringen kommer med,” siger Akademikernes forkvinde Kari Sollien, iflg en pressemeddelelse.

Kari Sollien mener, at der både er brug for at kigge på skatte- og forsikringsregler, betaling af merudgifter til hjemmekontoret samt til fx mobil og internet.

Regler fra arbejdspladsen kan ikke overføres

Helge Hvid, der er arbejdsmiljøforsker og professor emeritus på RUC, mener, at Danmark bør lade sig inspirere af, at nordmændene tilsyneladende tager bestik af i lovgivningen, at hjemmearbejde vil vokse betydeligt i omfang.

”Vi har et omfattende regelsæt for indretning af hjemmearbejdspladser. De bliver bare ikke fulgt. Det er en udfordring, at folk bor så forskellige og derfor har vidt forskellige behov," siger Helge Hvid.

For mange vil en standard kontorindretning i hjemmet ikke passe ind.

"Det er også et problem at administrere arbejdstidsregler, når arbejdet foregår hjemmefra., ”siger Helge Hvid.

Det bør være en opgave for Arbejdstilsynet at udstikke vejledninger og centrale retningslinjer for hjemmearbejde, så der er et regelsæt at forholde sig til, når hjemmearbejdspladserne skabes.

”Både arbejdsgiver og arbejdstager vil helst undgå for firkantede regler for fx fremmøde. Samtidig skal det præciseres, hvilke udgifter arbejdsgiver skal dække. Det må ikke være en drivkraft, at der kan spares penge ved at reducere i kontorkvadratmeter”, fastslår Helge Hvid.

Samler erfaringer til bunke

I forvejen har de hjemsendte akademikere end ikke været nævnt i de kommende planer for en gradvis genåbning.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard forventer, at vi som minimum når hen under sommer, før turen kommer til dem.

”Lige nu samler vi erfaringer til bunke fra den nedlukning, akademikerne har været igennem. Og så melder vi ud, hvilke retningslinjer og anbefalinger, der efter vores vurdering bliver brug for. Hvis ikke regeringen kommer os i forkøbet, er vi klar med et udspil, når den værste coronakrise er bag os”, siger Lars Qvistgaard.