Spring menu over
Dansk Magisterforening

Smagløs markedsføring? Museum med hagekors udsat for hærværk

Østsjællands Museum, nazidebat

Sådan så det 43 meter lange banner ud, før og efter det blevet skåret i stykker, og den stålwire, der holder banneret hængende på bygningen, blev klippet over, så det faldt sammen. © Foto: Eric Paul Van Leenen og Østsjællands Museum

Del artikel:

Omstridt banner med hagekors er revet ned af facaden på Museum Østsjælland. Direktøren er frustreret og har bestilt et nyt, men holocaustforsker kalder det smagløs markedsføring.

Lige siden det blev hejst i juni, har et stort banner med hagekors og dannebrogsflag på facaden af Museum Østsjælland i Faxe været omstridt.

Det 43 meter lange banner gør reklame for en udstilling om besættelsen og nu har ukendte gerningsmænd revet banneret i stykker og klippet en stålwire, det hang på, ned, skriver TV2 Øst. 

Det ærgrer museets direktør, Peter Gravlund Nielsen, der har anmeldt hærværket til politiet.

”Vi er frustrerede, for det kan ikke være rigtig, at det er på det niveau vi skal debattere i et demokratisk samfund. Det er jo heller ikke sådan, at vi har hejst et hagekors på vores flagstang, hvilket ville være upassende. Vi har brugt hagekorset sammen med Dannebrog i vores kommunikation om indholdet i udstillingen, der netop handler om besættelsestiden”, siger han.

Siden udstillingen åbnede, har museet ifølge Peter Gravlund Nielsen fået henvendelser fra borgere, der har protesteret mod bannerreklamen.

En af kritikerne er den herboende hollænder Eric Paul Van Leenen, der har opfordret museet og økonomiudvalget i Faxe Kommune til at fjerne reklamebanneret.

”Det er skræmmende at have sådan et flag hængende på en offentlig bygning, hvor borgere og turister kører forbi, har han tidligere sagt til TV2 Øst.

”Jeg synes, det er fint, at man viser historien og inde i bygningen har en udstilling, men man kan ikke bruge hagekorset som et marketingssymbol for at få folk til at besøge et museum, Man kan frygte, hvilke mennesker det kan tiltrække”, sagde han.

Eric Paul Van Leenen ønsker ikke længere at udtale sig om sagen, og ønsker i stedet for at ”fagfolk” tager stilling.

Peter Gravlund Nielsen forstår godt, at nazikorset vækker ubehag, men han mener ikke, at det er grund nok til at gemme det væk.

”Ligesom vi ikke kan gemme besættelsen væk, kan vi heller ikke gemme hagekorset væk. Og når der skal kommunikeres for en udstilling, kan det ikke gøres mere enkelt og klart. Netop ved at lægge Dannebrog henover, signalerer vi, at det handler om besættelsen. Vi har fået at vide, at lige så godt kunne være et gestapohovedkvarter, men det synes jeg er en smule usagligt”, siger han.

Man ser tit hagekorset i udstillingssammenhænge og på omslag på bøger, fordi det er opsigtvækkende og eye-catching

Therkel Stræde, Holocaustforsker og lektor ved Syddansk Universitet

Smagløs markedsføring

Holocaustforsker og lektor ved Syddansk Universitet, Therkel Stræde, er enig i, at banneret ikke fremstår som en reklame for nazisme.

”Sådan som de bruger hagekorset, der fortrænges af dannebrog, sammen med museets egen skrifttype, lægger jo en distance og fremstår som en henvisning til udstillingen. Så det er jo ikke sådan, at man går og tror, at man skal ind til et nynazistisk show”, siger Therkel Stræde.

Men han undrer sig alligevel over, at museet har valgt at hænge det officielle nazistiske flag op på facaden.

”Det ligner smagløs markedsføring. De må jo vide, at der er mennesker, der har traumatiske erindringer med det symbol, så et eller andet sted kan jeg ikke se nødvendigheden. Men det fanger øjet. Det mest smagløse er, hvis de har spekuleret i, at der kom en protest”, siger han.

Samtidig er han dog ikke overrasket over, at museet bevist bruger hagekorset til at lokke gæster ind i udstillingen.

”Man ser tit hagekorset i udstillingssammenhænge og på omslag på bøger, fordi det er opsigtvækkende og eye-catching. Men her kan man godt få sine tvivl om, hvorvidt udstillingen i sig selv er seriøs, når man smækker det op på facaden som her.  Men som Simon Spies sagde, ’så er al omtale god omtale’. Selv seriøs forskningslitteratur benytter sig også af farvekoderne og symbolikken”, siger Therkel Stræde.