Mindreværd på jobbet? Ny bog undersøger Impostor-komplekset

Tænker du nogle gange, at du har opnået din nuværende stilling eller succes, fordi du tilfældigvis var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og kendte de rigtige mennesker? 

Og har du svært ved at tro på det, når nogen roser dig?

Hvis ja så kan du være ramt af det såkaldte Impostor-fænomen, en slags professionelt mindreværdskompleks, hvor man som navnet antyder på engelsk, føler, at man bluffer eller spiller skuespil i sit job. 

Rebekka Knudsen havde aldrig hørt om fænomenet, før en ven nævnte det for hende for godt fire år siden.

"Jeg blev nysgerrig og begyndte at læse om komplekset på nettet. Det var svært at finde materiale om det på dansk, men så fandt jeg Anns (Ann C. Schødt, red.) blogindlæg. Det lød jo fuldstændig som mig", fortæller Rebekka Knudsen der førhen forgæves havde forsøgt at stoppe mindreværdsfølelsen med hjælp fra en psykolog. 

"Jeg kontaktede Ann og sagde det, som det var: 'Jeg tror, jeg har et problem. Jeg er bange for, at det bliver opdaget, at jeg ikke kan noget. Kan du hjælpe mig?".

100 ud af 100

Det blev starten på et krævende og intensivt tre-måneders forløb, hvor Ann C. Schødt lærte Rebekka Knudsen at bryde med sine negative tankemønstre.

"Da vi startede forløbet, fik Ann mig til at tage en såkaldt impostor-test for at se, hvor ramt jeg var af fænomenet. Jeg scorede 100 ud af 100 mulige point i testen. Det havde Ann aldrig set før", siger Rebekka Knudsen, der dengang arbejdede som projektleder på et universitet.

Så længe hun kan huske, har hun kæmpet med dårligt selvværd, og haft svært ved at tro på, at hun var god nok.

"Ligegyldig hvor mange ting jeg lavede, som blev succesfulde, og hvor meget ros jeg fik, så var jeg bange for, at det ikke var godt nok. Jeg følte, alle burde kunne se, at jeg ikke duede til noget". 

Ifølge Ann C. Schødts erfaring, er det især intelligente og dygtige/talentfulde mennesker som rammes af de selvudslettende følelser.

"Det rammer især de mest kompetente, introverte og/eller begavede, som alligevel kan få præstationsangst og være bange for at blive bedømt, fordi de har høje forventninger til sig selv, men lav eller svingende selvtillid", skriver Ann C. Schødt på sin hjemmeside og fortsætter:

"I praksis betyder det, at den dygtige, kompetente, intelligente person andre ser, ikke stemmer overens med personens egen selvopfattelse. Derfor kan mange impostor-ramte have en oplevelse af at bluffe og spille skuespil, så de går bare og venter på, at nogen skal gennemskue og afsløre dem. Og så har de generelt svært ved at tage imod ros og anerkendelse, fordi de undervurderer sig selv og overvurderer andre". 

Rebekka Knudsen har da også mange gange oplevet, at hendes venner, kollegaer og familie har været uforstående, når hun har kritiseret sig selv eller sit arbejde. 

"Når man kigger på en person som er relativt succesfuld, så kan det være svært at forstå, at vedkommende siger, at hun er bange for at blive fyret. Det virker måske som krukkeri. Men indeni så jeg mig selv som et ægte fuck-up". 

Mere end bare en guide

Rebekka Knudsens forløb hos Ann C. Schødt gav pote og for første gang i sit liv, kunne hun nu begynde at se, hvor skadende og unødvendig hendes frygt var.

"Så jeg spurgte hende (Ann, red.), om vi skulle skrive en bog. Når det kunne hjælpe mig, der var så ramt af det her, så kunne det måske også hjælpe andre".  

I bogen ‘Impostor-komplekset’ får læseren en trin-for-trin-guide til et mere realistisk og hjælpsomt billede af egne evner, hvor Ann C. Schødts viden og vejledning er bragt sammen med Rebekka Knudsens egne oplevelser.

"Min historie er en succes, selvom der også har været nedture undervejs. Jeg er flov over, at jeg kom så sent i gang med at løse mit problem, men det var fordi, jeg ikke vidste, hvad problemet var. Det ville være så fedt, hvis jeg kunne hjælpe andre". 

Men det kræver et stort engagement og arbejde, hvis man vil af med sine impostor-tanker, pointerer hun.

"Det er ikke en diagnose, men derimod et tankemønster, som der kan brydes med. Det handler om at skabe nogle nye tankebaner i hjernen, og det sker ikke bare på en uge eller en måned. Det her er et langsigtet arbejde, man skal tage alvorligt. Der findes ingen quick fixes”.

Rebekka Knudsen synes derfor heller ikke, at hun skal komme med nogle hurtige råd til, hvordan man får bugt med de uønskede tanker.

"Det handler om at forstå, hvordan man tænker, gøre noget, man ikke plejer, og så vedholdende holde fast i det nye. Jeg har stadig dårlige tanker en gang i mellem, men nu ved jeg, hvordan jeg skal håndtere dem". 

For ikke så lang tid siden, prøvede Rebekka Knudsen impostor-testen på ny.

"Der blev resultatet 40 ud af 100", griner hun.