Formuerådgiver: Sådan får du feriepengene til at yngle

Ved at frigive indefrosne feriepenge for 59 mia. kroner ønsker et bredt flertal i Folketinget at sætte turbo på privatforbruget til oktober.

Set med samfundsøkonomiske briller er det mest optimalt at bruge pengene lokalt i Danmark, hvor de i størst muligt omfang går videre til danske borgeres lønindkomster.

Men ifølge Nationalbanken står der i forvejen svimlende 1.000 mia. kroner på danskens helt almindelige bankkonti, så generelt mangler vi altså ikke penge mellem hænderne.

Så hvad nu, hvis man ikke har behov for at forbruge feriepengene og hellere vil benytte muligheden til at optimere sin egen økonomi?

I det tilfælde har formuerådgiver i Finanshuset I Fredensborg Søren Verup et tip: Hæv pengene og invester dem i aktier på den lange bane.

Det har han selv tænkt sig at gøre, fordi han forventer at kunne skabe et afkast, der er bedre end det han får, hvis han lader pengene stå. 

LD Fonde, som er udpeget til at bestyre pengene, regner selv med at få et afkast på omkring 5 pct. årligt.

"Det er et fornuftigt afkast, men heller ikke højt, fordi fonden tager en lav risiko med ca. 30 pct. af midlerne investeret i aktier, siger Søren Verup.

Godt nok beskattes man fuldt ud i det øjeblik, man får udbetalt pengene, men beskatningen kan hentes ind på sigt, forklarer han.

”I tilfælde af, at man betaler topskat, skal man over ti år lave et afkast, der er 1,5 pct. højere end LD’s forventede afkast, for at indhente beskatningen hjem”, siger han.

Søren Verup har selv 8,5 år til pension og betaler topskat. Selvom han kigger ind i en investeringshorisont på mindre end ti år, regner han med at han i kraft af sin viden om investeringer kan opnå et pænt afkast på den tid.

Faktisk anbefaler han selv nybegyndere, der ikke før har investeret, at gøre det samme. Benytter man en aktiesparekonto er beskatningen af afkastet 17 procent og dermed kun lidt højere end de 15,3 procent i LD Fonde.  

”Der skal selvfølgelig være tale om en investering med en højere risiko end i LD. Er investeringshorisonten længere end 7-10 år, så placer gerne 100 pct. i en global passiv fond, som med stor sandsynlighed vil give mere end i LD”, siger han.

Ifølge Søren Verup er der dog ingen grund til at hæve feriepengene, hvis man er tæt på pension. Her vil den lave risiko i LD Fonde være fornuftigt at holde på.

Frihed til at planlægge

Men kunne et alternativ ikke være at hæve pengene og placere dem i sit pensionsselskab, for eksempel AkademikerPension (AP, tidligere MP Pension)?

Godt nok er der jo den fulde beskatning af udbetalingen, men indbetalingen til pension jo til gengæld fradragsberettiget op til 57.200 kr. for pensioner med løbede udbetalinger, altså enten ratepension eller livrente.  

Administrationsomkostningen i LD og AP på henholdsvis 0,50 pct. og 0,55 pct. (ratepension) er forholdsvis lave. Men forrentningen i AP er sandsynligvis bedre. Det skyldes igen, at kun omkring 50 procent af midlerne i LD investeres som aktier, og AP har de seneste ti år haft et afkast på 9 procent i gennemsnit.

Alligevel råder Søren Verup til, at man tænker sig godt om, før man flytter pengene. Det handler ikke om forrentning, men om frihed til at planlægge.   

”Jeg synes det er uklogt at sætte feriepengene ind på en pensionsordning med løbende udbetaling, da de udbetales over mindst ti år og kan give modregning i tillægget til folkepensionen. Så er det bedre at lade pengene stå i LD, hvor hele beløbet udbetales på én gang, så man kan disponere over det samlede beløb, den dag man går på pension”, siger han.

Mange magistre vil dog i forvejen blive modregnet folkepensionens tillæg, og vil man alligevel flytte pengene, skal det ifølge Søren Verup være til en aldersopsparing, der også udbetales på én gang. Her kan man indbetale 5.300 kroner om året, men der er intet fradrag og ingen skat ved udbetaling. Ved mindre en fem år til pension kan man indbetale 50.200 kr.