Tekstilforsker er nyvalgt præsident for Videnskabernes Selskab

I Videnskabernes Selskab har tværfaglighed aldrig været et problem. Her har man i de 278 år, som selskabet har eksisteret, altid set værdien af alle forskningsgrene. Derfor er der også tradition for, at præsidentposten skifter mellem humaniora og samfundsvidenskab på den ene side, og naturvidenskab og medicin og tekniske videnskaber på den anden.

I år stod den åndfulde side for tur og afløser den våde side, som den nye præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch fortæller, at de også kan finde på at kalde det i selskabet.

”Det gode er, at man ikke behøver gøre noget særligt for det tværvidenskabelige i Videnskabernes Selskab, for det er tænkt sådan fra starten med repræsentanter fra alle grene. Det er i resten af samfundet, at forskningen er opdelt”, siger Marie Louise Nosch, som er antikhistoriker og tekstilforsker, og siden 2009 har været ansat som professor ved Københavns Universitets Saxo-Institut.

Betaler tilbage til kollegerne og DM

Som præsident for Videnskabernes Selskab træder hun i de historiske fodspor fra både Kong Christian VIII og Niels Bohr, når hun afløser den seneste præsident, professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen. Og hun er glad og ydmyg over, at medlemmerne har valgt hende.

Ved udnævnelsen sagde hun, at hun glædede sig til den nye opgave i en traditionsrig og prestigefyldt institution, hvor videnskabens helte og heltinder har haft deres gang.

Hun valgte at stille op til præsidentposten, fordi hun haft lidt tid til at tænke over, hvad det næste skulle være, som hun engagerede sig i.

”Jeg er stoppet som centerleder, og jeg har opnået meget. Jeg har skaffet store penge til forskningsprojekter og har haft mit eget grundforskningscenter, så jeg følte ikke, jeg behøvede at stresse for at få det næste store projekt, og jeg vil gerne bruge min tid til at arbejde på tværs med forskningsstrukturerne”, siger hun og uddyber:

”Det er nok noget der sker med tiden og livet. Man modnes og bliver ældre, og jeg har ikke længere kun behov for at arbejde med mit eget forskningsområde. Desuden blev jeg opfordret af mange medlemmer til at søge posten, så det var også med i overvejelserne.

Hun mener også, hun i dag står, hvor hun står, takket være DM’s forskningspris, som hun modtog i 2008, hvor hendes forskningskolleger indstillede hende til prisen.

”Det var et rygstød fra kollegerne, som gav mig yderligere mod til at gå ind debatter og sige min mening. Så præsidentposten er også en måde at betale tilbage på og sige tak på til både DM og kollegerne. Man står altid på skuldrene af en masse andre, som har støttet en, og det har bragt mig videre”, siger Marie Louise Nosch.

Covid-19 viser betydningen af alle forskningsgrene

Som præsident for Videnskabernes Selskab vil hun blandt andet arbejde for, at værdien af det tværfaglige også bliver synlig uden for selskabet.

”Smitten af COVID-19 har vist, at det i høj grad ikke bare handler om at finde medicin, men i lige så høj grad om hvordan kultur og psyke spiller ind i krisen, og hvad det betyder for vores samfundsmodel”, siger hun.

Hun fortæller, at selskabet har holdt et onlinemøde om corona, som også kom til at handle om sikkerhedspolitik, it, og hvordan man opfører sig i det offentlige rum osv.

”Det handler om at formilde kultur og identitet på nye måder, og det er for eksempel det, jeg bringer ind i selskabet som præsident. Jeg har arbejdet meget med museer og kulturinstitutioner, og kan se, at de aldrig har været vigtigere end nu”, siger hun, og undrer sig over, at kulturministeren har sagt, at hun ikke ville blande sig i den akutte situation.

”Det er jo kulturen, danskerne savner allermest. At gå i teatret, høre foredrag, debattere, mødes med andre osv. Der er en grund til, at der aldrig er blevet solgt så meget garn og så mange strikkebøger som nu. Vi vil ikke kun være sunde og raske. Vi vil også have en meningsfuld hverdag med alt det, der gør livet interessant”, mener Marie Louise Nosch.

Med sin daglige gang på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, har hun også en klar fornemmelse af, at de unges visioner om videnskaben også går på tværs af forskningsområder.

”For dem handler det ikke bare om deres eget lille fagområde, men om at bevæge sig på tværs, og finde løsninger på tværs, og her har Videnskabernes Selskab virkelig noget at byde på”, siger hun.

Stor videnskabelig sult hos befolkningen

Marie Louise Nosch var i ti år leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning og har i det hele taget en grundforskningsmæssig profil, som harmonerer rigtig godt med den vigtige del af selskabets arbejde. De er for eksempel med til at rådgive politikere i udarbejdelse af forskningspolitik, være en stemme for grundforskningen og udbrede kendskabet til videnskaberne.

Hun fortæller, at selskabet i år fejrer tre berømte grundforskere. August Krogh, som for 100 år siden fik nobelprisen i medicin, H.C. Ørsted, som for 200 år siden opdagede elektromagnetismen, og Marie Curie, der i 1920 blev indvalgt som den første kvinde nogensinde.

”I 2022 fejrer vi også Niels Bohrs nobelpris, så vi fejrer de videnskabshistoriske fortællinger, og kigger samtidig på, hvor videnskaberne kommer fra. For eksempel hvad H.C. Ørsted har opdaget og gjort, som har forandret verden”, siger hun og fortæller videre:

”Det er en sjov opgave, og det er interessant at se, hvor meget der står tilbage fra det navn, som har gjort opdagelsen. Hvordan andre har arbejdet videre med opdagelserne, og hvordan i vi gør det i dag”, siger hun.

Og det er ikke svært at nå ud til befolkningen med videnskaben:

”Der er en stor sult hos borgerne. Vores tidligere præsident og generalsekretær har arbejdet målrettet på at nå bredt ud med en YouTube-kanal, podcasts og offentlige foredrag, som kræver billet, og som ofte er udsolgt, selv om emnerne ofte er nørdede og kan handle om runer eller proteiner”, siger hun.