Innovationsfond frikender sig selv og magtfuld forsker i sager om inhabilitet
Som næstformand for Innovationsfonden beskyldes AU-professor Fleming Bessenbacher for flere tilfælde af inhabilitet i tildelingen af støtte og for at have handlet i strid med forvaltningslovens krav til uvildig sagsbehandling. © Carlsbergfondet
AU-professor Flemming Besssenbacher beskyldes for inhabilitet i fondsstøtte for store millionbeløb. Nu sås der tvivl om oplysninger i central redegørelse fra fonden.
AU-professor Flemming Bessenbacher var som næstformand i innovationsfonden med til at sikre offentlig millionstøtte til forskningsprojekter eller institutioner, som han selv havde tæt tilknytning til, uden at han blev erklæret inhabil i sagsbehandlingen.
Det har Berlingske tidligere afsløret, ligesom avisen har dokumenteret, at direktionen trods klare advarsler om mulige lovbrud fra fondes chefjurist lod Bessenbacher presse kraftigt på i tildelingen til projekterne.
Nu har avisen så gennemgået Innovationsfodens redegørelse i sagen og har fundet ”misvisende oplysninger om væsentlige forhold” til der statslige tilsyn.
I redegørelsen skriver fondens direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen, blandt andet, at en virksomhed ikke har særlige interesser i et projekt, som fonden bevilligede 100 mio. kr., selvom virksomheden i et brev til innovationsfonden, som Berlingske har fået adgang til, skriver, at man med projektet forventer »adgang til værktøjer og metoder, der er brugbare til kerneaktiviteter inden for vores domæne«, samt at man kan »samarbejde med forskere« om udfordringer relateret til virksomhedens forretningsområde.
Virksomhedens bestyrelsesformand er Flemming Bessenbacher.
Ifølge Bente Hagelund, forvaltningsekspert og rektor på Folkeuniversitetet, viser brevet, at virksomheden, Aarhus Vand, ”selvfølgelig har en særlig interesse i sagen”.
Anne-Marie Levy Rasmussen har imidlertid ikke nævnt indholdet af brevet i fondens redegørelse.
Tidligere har Berlingske også beskrevet, hvordan Innovationsfonden gav forkerte oplysninger til tilsynsmyndigheden om Flemming Bessenbachers tilknytning til forskningscentret iNANO på Aarhus Universitet (AU), som fonden gav 3,8 mio. kr. i foråret 2020. I sin redegørelse hævder fonden, at Bessenbacher udelukkende har tilknytning til AU af ”CV-mæssige årsager” og for at have en ”e-mailadresse”, men ifølge AU har han tværtimod en række konkrete arbejdsopgaver for universitetet, der blandt andet tæller ”forskningspolitiske aktiviteter” ligesom han arbejder med ”forskningssamarbejde”.
Undlod at nævne mail med krav om forskelsbehandlsbehandling
Det fremgår af Innovationsfondens regler om inhabilitet, at bestyrelsesmedlemmer er inhabile, hvis et projekt har ”væsentlig betydning for bestyrelsesmedlemmets ansættelsessted”.
I nogle tilfælde undlader Innovationsfondens redegørelse helt at forholde sig til centrale og belastede dokumenter, skriver Berlingske, blandt andet i en sag om en tildeling af 19 mio. kr. til et Covid-19-forskningsprojekt.
Lydoptagelser har vist, at Bessenbacher under et møde i en hård tone pressede på for en bevilling, selvom to medarbejdere i fonden advarede om, at dette var i strid med forvaltningsloven.
Og i sin redegørelse undlader Innovationsfondens direktør at forholde sig til, at Bessenbacher allerede to dage før dette møde i en mail skrev, at projektet skal have støtte, selvom dette i praksis var forskelsbehandling.
”Det virker hverken sagligt eller uvildigt, når man siger allerede inden et besluttende møde, at nogen skal have støtte”, siger forvaltningsekspert Bente Hagelund om e-mailen.
Direktør afviser al kritik
Anne-Marie Levy Rasmussen, fondens direktør, afviser i et skriftligt svar til Berlingske kritikken. Hun skriver, at ”fonden har besvaret tilsynsspørgsmålene på saglig vis og gjort tilsynsmyndigheden bekendt med de oplysninger, der er relevante for de konkrete sagsforløb”.
I en reaktion på Berlingskes afdækning, skriver Innovationsfonden på sin hjemmeside, at den ”har på baggrund af en ekstern juridisk vurdering af de enkelte forløb afvist påstandene”.
Men ifølge fonden findes denne juridiske vurdering kun i mundtlig form. Det er angiveligt den samme ”juridiske vurdering og rådgivning”, der ligger til grund for redegørelsen.
At den juridiske vurdering ikke findes i et skriftligt dokument er ifølge eksperter problematisk.
”Det er meget svært at håndtere en juridisk vurdering, der kun foreligger i mundtlig form, fordi der nemt kan opstå tvivl om, hvad der er foregået, og hvad der er blevet sagt. Det er meget risikabelt at forlade sig på, at ekstern hjælp kun foreligger i mundtlig form”, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, til avisen.
Hverken Aarhus Vand eller Uddannelses- og Forskningsministeriet har ønsket at kommentere sagen til Berlingske.
Sagen kort
Berlingske har i flere artikler afdækket mulige tilfælde af inhabilitet i behandlingen af millionbevillinger fra Innovationsfonden.
Sagen er udløst af to fyrede medarbejdere i fonden, som har advaret tilsynsmyndigheden om, at fonden og især bestyrelsesnæstformand Flemming Bessenbacher i en række sager har ageret i strid med loven.
-Det gælder blandt andet i en bevilling på 100 mio. kr. til et forskningsprojekt, hvor Bessenbacher er bestyrelsesformand i en deltagende virksomhed.
-I et andet tilfælde var Bessenbacher med til at tildele 3,8 mio. kr. til tre forskere ved Interdisciplinært Nanoscience Center ved Aarhus Universitet, hvor han selv er professor. Han har publiceret 42 videnskabelige artikler sammen med den ene af de pågældende forskere, senest i 2015, og har tidligere stiftet et firma med vedkommende.
-I et tredje tilfælde pressede Bessenbahcher kraftigt på for at bevillige 19 mio. til et covid-19-relateret forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Såvel de to fyrede medarbejdere som eksperter har betegnet tildelingen som potentielt i strid med forvaltningsloven.
-Senest har Berlingske afdækket mangelfulde og misvisende oplysninger i Innovationsfondens redegørelse om sagen til tilsynsmyndigheden.
