Ny forskning punkterer myten om '12-talspiger' med mentale problemer

Vi ved det godt, men alligevel: Laver man i avisdatabasen Infomedia en søgning på ordene ”12-talspige” og ”stress” eller ”angst”, finder man 440 artikler fra de seneste fem år. En tilsvarende søgning for 2010-2015 giver 66 artikler.

Jo, medier og eksperter elsker forestillingen om, at dygtige og højt præsterende unge kvinder i uddannelsessystemet er plaget af præstationsangst og stress i et omfang, der nærmer sig en epidemisk tilstand.

Men hør så engang: Det har ikke noget på sig.

Det viser en ny undersøgelse, ”Danskernes mentale sundhed – Udvikling, baggrund og konsekvenser”, der er lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed.

”Der er ikke noget belæg for at sige, at der er udbredte problemer med mental sundhed blandt 12-talspigerne. Tværtimod er det blandt dem med færrest ressourcer, der får de laveste karakterer, at der er flest mentale helbredsproblemer, og hvor forbruget af mentale sundhedsydelser er størst”, siger Signe Hald Andersen, forskningsleder i Rockwool Fonden og medforfatter på det nye studie.

Ingen sammenhæng mellem høje karakterer og mistrivsel

For at undersøge om højt præsterende unge kvinder har særlige udfordringer, har forfatterne målt 20-åriges kontakt med psykologer, psykiatere eller det psykiatriske system i perioden 2010-2016 og inddelt dem i grupper, der har fået henholdsvis over eller under 10 i gennemsnit i dansk eller matematik i niende klasse.

Og mens der en svag tendens til at 20-årige - både mænd og kvinder - med topkarakterer i lidt mindre omfang besøger psykologer end dem, som ikke har fået topkarakterer, har den sidste gruppes et markant højere samlet forbrug af mentale sundhedsydelser. Det inkluderer psykiatrien.

Brugen af sundhedsydelser er allerstørst blandt piger i bunden af karakterskalaen.

”Faktisk har piger med karakterer under 3 i dansk og matematik i folkeskolen et dobbelt så højt forbrug af psykologer og psykiatere, inden de fylder 20 år, end piger, der har fået de højeste karakterer”, siger Signe Hald Andersen.

Desuden viser undersøgelsen, at piger uanset karakterer har oplevet et signifikant fald i brugen af psykologhjælp fra 2012 til 2016. Faldet er dog størst blandt dem med topkarakterer.

Med andre ord understøtter tallene altså ikke forestillingen om, at der blandt piger med høje karakterer er opstået en særskilt problemstilling. Tværtimod er der snarere en klar sammenhæng mellem lave karakterer og mistrivsel, mener Signe Hald Andersen.

”Der er ikke noget der tyder på, at 12-talspigerne er mere udsatte for mental mistrivsel end andre unge. Men det er en stærk fortælling, der passer perfekt ind i billedet af piger som flittige og pligtopfyldende. Så der er måske opstået en myte, der har gjort os blinde for andre og større problemer”, siger Signe Hald Andersen.

Det skal nævnes, at rapporten ikke hævder, at der ikke er problemer med mental sundhed blandt unge. Når det gælder for eksempel psykiatrisk behandling, er antallet 16-24-årige, der har været i kontakt med det psykiatriske system, fordoblet i løbet af de sidste ti år.

Den udvikling bekræfter rapporten fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Ifølge studiet er andelen af 16-24-årige kvinder, der har kontakt til psykiatrien, steget fra 7 procent i 2007 til 11 procent i 2017. For mænd er andelen vokset fra cirka 5 procent til 10 procent i 2017, altså en fordobling.