Undervisere: Hvor er ministeriet henne?

”Jeg har sgu ondt i maven over at skulle stuve 250+ studerende sammen i et forelæsningslokale på mandag”.

Sådan skriver Martin Vinæs Larsen på Twitter.

Han er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og han er ikke alene.

”Jeg har samme følelse med min forelæsning i eftermiddag”, svarer Rune Møller Stahl i en af de mange kommentarer til tweetet.

For hvis danskerne helst skal undgå offentlig transport i myldretiden for at minimere spredning af coronavirus, hvorfor skal Aarhus Universitets (AU) undervisningsaktiviteter så fortsætte uanfægtet, lyder Martin Vinæs Larsens bekymring.

”Jeg er ikke selv bange, for jeg er den, der står længst væk fra de studerende. Og godt nok forelæser jeg kun én gang om ugen, men auditoriet er pakket fra morgen til aften. Så jeg har svært ved at se, at det ikke potentielt kan være en stor smittespreder”, siger han til Magisterbladet.

”Det er lidt en ubehagelig fornemmelse, at man udsætter andre for fare, når de møder op til mit fag. Spørgsmålet er om universitetet tager det her alvorligt nok”.

Martin Vinæs Larsen henviser til, at universiteterne har taget ret forskellige forholdsregler i kampen mod smittespredning.

På nuværende tidspunkt fortsætter AU planlagte undervisningsaktiviteter (på nær for medicinstuderende på kandidatuddannelsen), mens fx CBS fra i dag, onsdag, indfører fjernundervisning ved forelæsninger på over 200 studerende. Andre steder går man mere drastisk til værks. På Aalborg Universitet er al fysisk vejledning af studerende aflyst, og på Institut for Kultur og Læring han man besluttet, at undervisning for mere end 40 studerende skal foregå online.

AU henholder sig til, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men som Martin Vinæs Larsen siger:

”Jeg forstår det 100 pct., men det ændrer ikke ved, at der er mange mennesker samlet i de her lokaler. Man sidder tæt. Så jeg håber, at Forsknings- og Undervisningsministeriet taler med Sundhedsstyrelsen, om det her er forsvarligt”, siger han.

Sund fornuft
Så længe Aarhus Universitet ikke får andet at vide, giver det dog god mening, at ledelsen har besluttet at fortsætte planlagte undervisningsaktiviteter under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det mener fællestillidsrepræsentant for undervisere og forskere på AU, Olav W. Bertelsen.

”Det er vel ret svært at gøre andet end at orientere sig mod udmeldingerne fra myndighederne og ellers fastholde kerneaktiviteterne, mens man så samtidig arbejder for at skære unødvendige ting fra”, siger han.

At det kan give anledning til bekymring, at man fx på denne ene side aflyser alle sociale arrangementer, men samtidig fastholder undervisningen, forstår han godt, men ifølge Olav W. Bertelsen giver det faktisk god mening.

”Noget af det, der for alvor har gjort mig klogere på situationen, er figuren med to kurver over epidemiens forløb, hvor den ene går hastigt og højt op, og hvor sundhedssystemet ikke kan følge med, og den anden er mere flad og langtrukket. Det er selvfølgelig det sidste scenarium, der er ønskeligt, og det er jo nok også den balance, vi lige nu forsøger at finde på universitetet”, siger han.

Hvorfor lige 40?
Men ikke kun fyldte auditorier giver anledning til undren. Det gør det modsatte også.

På Aalborg Universitet synes tillidsrepræsentant Jens Kirk, at det er underligt, at hans institut har valgt, at netop 40 studerende skal være grænsen for, hvornår den fysiske undervisning skal overgå til onlineundervisning.

”Det skaber jo en tåbelig situation. Hvad hvis der nu dukker 38 studerende op, og jeg så går i gang med undervisningen, hvorefter der kommer yderligere tre efter fem minutter. Skal jeg så aflyse”, spørger han.

”Så jeg synes faktisk, at man overlader det til det enkelte underviser at tage beslutningen fra situation til situation. Det er jo ikke rimeligt”.

Det er ikke lykkedes at få fat i institutleder Robert Christian Thomsen, men i DM siger forhandlingschef Louise Kanstrup Petersen, at det under alle omstændigheder er en ledelsesbeslutning, om undervisningen skal afvikles eller ej.

Hun henviser blandt andet til, at Aalborg Universitet på sin hjemmeside har anbefalet, at ”man vurderer den enkelte undervisningssituation og overvejer, hvorvidt der er andre muligheder for at undervise i form af video”.

”Det må ikke være op til den enkelte underviser selv at skulle vurdere situationen fra time til time, så her er der brug for præcise retningslinjer”, siger Louise Kanstrup.

AU-teksten er i dag ændret til, at undervisningen afvikles, ”hvis det kan lade sig gøre”, men dekan på Humaniora, Henrik Halkier, understreger overfor Magisterbladet, at beslutningen ligger helt og holdent hos de enkelte studieledelser.

Jens Kirk undrer sig dog fortsat. Han forstår ikke, hvorfor der ikke kommer klare retningslinjer ovenfra.  Det gælder ikke kun fra ledelsen på Aalborg Universitet, men også fra centralt hold i Undervisnings- og Forskningsministeriet.

”Min datter læser til dyrelæge på Københavns Universitet, og her går hun fortsat til undervisning med 150 medstuderende. Samtidig skal jeg så gå online, hvis jeg har over 40. Det tyder på, at det ikke er særlig godt koordineret. Jeg savner klare og tydelige retningslinjer for, hvad vi gør i den her situation”.

Dekan: Slå kold vand i blodet
Men ifølge Henrik Halkier bør Jens Krik slå kold vand i blodet. For Aalborgs Universitets forsigtige brug af ”kan” og ”hvis” om undervisningen er helt overlagt og fornuftig nok.

”Vi er et universitet, hvor der er meget forskellige vilkår rundt omkring.  Og undervisningssituationerne er også forskellige. En klassisk envejs-forelæsning kan jo nok nemmere foregå på nettet, end en, hvor der er meget dialog. Så pointen er lidt, at der ikke er et entydigt svar, og at vi forsøger at tilpasse os efterhånden”, siger han.

Men når et institut på AAU afskaffe fysisk undervisning for mere end 40 studerende, hvordan kan det så være forsvareligt at stuve 150 dyrelægestuderende sammen på Københavns Universitet?

Magisterbladet har overladt det til Thomas Vils Petersen at forsøge at give et fornuftigt svar. Han er næstformand i DM og fællestillidsrepræsentant for undervisere og forskere på Københavns Universitet.

”Det, det foregår på universiteterne, afspejler jo den samfundsusikkerhed, der er. Samfundet er jo ikke lukket ned endnu, og der er vi heller ikke endnu på universiteterne. Så det er hele tiden en afvejning af, hvad vi skal stoppe med, og hvad vi skal fortsætte med, og derfor synes jeg, det er fornuftigt, at man overvejer, om der er særlige grunde til, at en aktivitet er nødvendig. Men det afgørende for mig er, at det ikke er den enkelte forsker eller underviser, der skal træffe en beslutning om en aflysning”.