Til genstart efter coronakrise: Fond giver 30 millioner til kunstmuseer

Hele Danmarks kunst- og kulturliv i Danmark er i disse dage ramt af lukninger på grund af coronakrisen. Foreløbigt  til og med den 27. marts.

Derfor er den private og uafhængige kunstfond Ny Carlsbergfondet nu parat med en økonomisk håndsrækning på 30 millioner kroner til landets kunstmuseer. Den ekstraordinære pulje skal hjælpe med at genstarte museerne, når krisen er ovre.

”Vi har været i dialog med branchens aktører, og vi vil fra vores side gerne bidrage til, at kunstmuseerne kan genåbne med deres planlagte programmer og forhåbentlig derved genindtage deres væsentlige rolle i det danske samfund. Som fond er det vores opgave at virke til gavn for kunsten og kendskabet til kunst i Danmark,” udtaler formand for Ny Carlsbergfondet, Christine Buhl Andersen, i en pressemeddelelse.

Millionerne skal hjælpe kunstmuseerne, som kan stå tilbage med store økonomiske tab og deraf været nødsaget til fyringer, der vil afføde en negativ spiral af aflysninger af særudstillinger og publikumsaktiviteter, når de genåbner.

Derudover vil museerne utvivlsomt mærke et markant fald i gæster fra udlandet, når de genåbner. Et fald, som tilbagevendende danske gæster ikke vil kunne kompensere for. Det skal støtten hjælpe med at afbøde.

Puljen vil ikke være underlagt de samme betingelser som fondets øvrige uddelinger.

”Når det gælder midler fra den ekstraordinære pulje, så vil de være præget af en høj grad af fleksibilitet. Vi vil i mindre grad forholde os til, om pengene går til den ene eller den anden type udgift, blot vi kan hjælpe museerne til at gennemføre deres programmer. Vigtigst er, at støtten bidrager til, at kunstmuseerne hurtigst muligt kommer op på samme niveau som inden krisen”, siger Christine Buhl Andersen.

Museer: Meget vigtig håndsrækning

Formand i Organisationen Danske Museer (ODM), Flemming Just, er ovenud glad for den økonomiske håndsrækning fra Ny Carlsbergfondet til landets kunstmuseer.

”Det er simpelthen så flot. Fondets fokus er jo på kunst, og derfor er støtten også kun rettet mod kunstmuseerne. Der er rigtig mange udstillinger, som er planlagt, og udgifter som skal afholdes, og der kommer en tid efter krisen, så det er meget vigtigt at der på denne måde gives en håndsrækning”, siger Flemming Just.

Han påpeger, at der er en stor regning for alle museer, der skal indhentes efter coronakrisen.

”Nu mister vi påskeomsætningen, og vi ved jo ikke, hvor længe denne krise vil fortsætte. Langt de fleste museer har højsæson fra juni og frem til september, hvor mange museer henter mellem 40-60 procent af deres omsætning. Man skal være ualmindelig optimistisk, hvis man tror, at turister kommer på samme niveau som sidste år med så kort varsel efter krisen. Folk vil også have færre penge. Det vil påvirke hele turismen i hele Danmark og have stor indflydelse på museerne indtjening”, siger Flemming Just.

Barsk virkelighed

Museerne står ligesom store dele af rejse- og oplevelsesindustrien over for en barsk virkelighed, hvor turismen de næste måneder falder. Det betyder et stort minus i budgetterne og usikkerhed om, hvordan den likviditeten skal sikres.

”Derfor er det rigtig fint, at Ny Carlsbergfondet vil støtte kunstmuseerne, for de bliver specielt hårdt ramt af nedlukningen”, siger Erik S. Christensen, der er arkivar på Nordjyllands Kystmuseum og sidder i bestyrelsen for Dansk Magisterforenings sektor Viden, der repræsenterer medlemmer som arbejder med uddannelse, forskning og formidling – herunder på museerne.

Erik S. Christensen forklarer, at landets kunstmuseer modtager statsstøtte, ligesom de kulturhistoriske museer også gør det.

Men kunstmuseernes andel af egenindtægterne er langt større end de kulturhistoriske museer, og derfor er kunstmuseerne også langt mere afhængige af selv at tjene penge. Derfor bliver de ekstra hårdt ramt af nedlukningen.

Det betyder dog ikke, at landets kulturhistoriske museer ikke også mærker coronakrisen, siger Erik S. Christensen og peger på sit eget museum som eksempel. Det er pt. også lukket på grund af coronakrisen, og alle ansatte er sendt hjem.

Nordjyllands Kystmuseum har også en afdeling i Skagen. Og i Skagen er der netop blevet aflyst fire anløb af store krydstogtskibe, som plejer at lægge til i Danmarks nordligste by.

”Det er rigtig mange penge fra turister, som vores museum og hele lokalområdet taber på det. Og selvom det gør ondt på os, så kommer det nok til at gøre endnu mere ondt på Kunstmuseet i Skagen. Fortsætter krisen længere end de tre uger, og skal vi derfor holde lukket endnu længere end nu, så kommer der helt sikkert røde tal i budgetterne”, siger Erik S. Christensen.

Oslo-færge er nedlagt – får også store konsekvenser for kulturlivet

Erik S. Christensen påpeger, at hele kulturområdet bløder i øjeblikket. Torsdag besluttede Stena Lines at nedlægge Oslo-færgen, som i 40 år har sejlet mellem Oslo i Norge og Frederikshavn i Danmark. 

Den beslutning vil man også kunne mærke effekterne af i kulturlivet i Nordjylland.

”Oslo-færgen stopper, fordi Stena Lines mener, at hele sommersæsonen er ødelagt på grund af coronavirussen. Og det får betydning, for det betyder, at der kommer færre turister til Frederikshavn, og det betyder i sidste ende langt færre indtægter – også til hele kulturområdet”, siger han.

Et andet eksempel er Fredericia Teater, som netop er gået konkurs. Sidste søm i kisten for det hårdt prøvede teater var coronakrisen.

”Det betyder, at ansatte mister arbejde, men også at hele lokalområdet mister en kulturinstitution. Sport, teater, musik og museer bløder. De mister indtægter og har allerede sat sig i udgifter, som altså skal betales. Det gælder også store festivaler”, siger Erik S. Christensen.

”På et tidspunkt skal der balance i budgetterne igen. Jeg kan frygte, vi kommer til at stå med en stor regning, og jeg kan forstå på kulturministeren er der endnu ikke rigtig er økonomisk støtte på vej til kulturen. Men det bliver meget svært for mange af landets kulturinstitutioner at få budgetterne til at gå i sort uden støtte fra regeringen”.

Flemming Just forklarer, at mange museer ikke kan spare sig ud af krisen.

”Der er en masse funktioner, der skal være der, for at man overhovedet kan holde åbent. De færreste museer har en stor egenkapital og er ikke sat i verden for at have en stor egenkapital. Når museerne tjener penge, skal de bruges på at gennemføre mere formidling, forskning og bevaring”, siger Flemming Just.

Nu kommer anden bølge

Får museerne bare en 20-25 procents nedgang i besøg, betyder det ifølge Flemming Just typisk i omegnen af et minus på 1-3 millioner per museum. For de store museer langt mere.

ODM har allerede skrevet et brev til fire ministerier om, hvor alvorlig situationen er for landets museer. Det er nemlig stadig uklart, hvor mange museer er berettiget til at få del i regeringens kompensationsordning.

Da mange museer er halvoffentlige arbejdspladser, der følger en KL-overenskomst, vil det sandsynligvis forhindre, at de kan få del i regeringens kompensationsordning, som er rettet mod privatsektoren. Og også museerne har ret til at sende ansatte hjem på tvungen ferie.

”Det bliver vi nødt til at komme i dialog med kulturministeriet om. Jeg bebrejder ikke regeringen. De har gjorde det strålende indtil videre under coronakrisen og har skullet løfte rigtig mange opgaver på meget kort tid. Men nu kommer anden bølge, hvor vi skal samle op, og her melder vi os i køen om at få del i hjælpepakker”.