Offentligt ansatte magistre: Vi vil selv vælge mellem mere løn eller flere fridage

6 ud af 10 af de administrativt ansatte medlemmer i kommuner, regioner og stat ønsker større frihed til at vælge mellem fridage og løn. Det viser den årlige medlemsundersøgelse fra Dansk Magisterforening. Det er særligt kvinder med små børn og ældre kvinder, der ønsker en større mulighed for at vælge mellem løn og fridage.

”Jeg tror, at de offentligt ansattes ønske om fleksibilitet er en reaktion på den igangværende samfundstendens, hvor politikerne kontinuerligt italesætter, at vi skal yde mere, være længere tid på arbejdsmarkedet og i det hele taget være fleksible over for vores arbejdsgivere og job”, siger Anne Bisgaard Pors, formand for DM Offentlig.

Af Dansk Magisterforenings medlemsundersøgelse fremgår det også, at 63 procent af offentlige ledere ønsker samme større individuelle frihed.

Der er kommet et øget fokus blandt medarbejderne på at tilpasse arbejdstiden til livets forskellige faser, så man i højere grad selv kan vælge, hvornår man vil arbejde og ikke vil arbejde meget, vurderer Anne Bisgaard Pors.

”Fleksibilitet har længe været på arbejdsgivernes præmisser. Der findes knap en jobannonce, hvor der ikke står, at du skal være fleksibel og trives med en dynamisk og travl hverdag. Nu ser vi, at medarbejdere i højere grad ser fleksibilitet som noget, der går begge veje”, siger hun.

Korresponderer med samfundets udvikling

Ifølge Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, korresponderer ønsket om fleksibilitet godt med overenskomstforhandlingerne på det private område, hvor fritvalgskontoen for nyligt også er blevet udbygget.

”De akademiske fagforeninger begyndte at tale om fritvalgskontoen i 2018, så det viser, at der har været et ønske om at få mere selvbestemmelse i overenskomsten”, siger hun.

Nana Wesley Hansen peger dog på, at udformningen er afgørende. Det skal være nemt at administrere og ikke skabe risiko for, at nogle kan komme til at udhule deres pension.

”Overenskomster har traditionelt skullet sikre alle ligeligt og langsigtet. Fleksibilitet for den enkelte, der tager hensyn til forskellige livsfaser, giver god mening, men betyder også, at man måske i mindre grad bygger videre på nogle af de gode ordninger, der allerede findes i det offentlige”, siger hun.