Kulturminister bøjer sig for pres

En række medlemmer af Folketingets kulturudvalg krævede torsdag, at kulturminister Joy Mogensen (S) senest mandag fremlægger forslag, der skal hjælpe de økonomisk blødende kulturinstitutioner.

Lørdag meddelte kulturministeren så i en pressemeddelelse, at hun indkalder til politiske forhandlinger om løsninger for højskoler, aftenskoler og folkeoplysning allerede søndag. Desuden vil ministeren orientere om løsning for zoologiske anlæg.

Joy Mogensen har ellers hidtil stået fast på, at kulturområdet under den aktuelle krise ikke var anderledes stillet end private virksomheder. 

”Noget af det farligste i denne her situation er, hvis vi hver især kun tænker på vores egen sektor og fokuserer på, hvem der får de bedste ordninger. Det er vigtigt at påpege, at vi alle sidder i den samme båd, og at der er høj søgang”, sagde Joy Mogensen 17. marts til Magisterbladet som forklaring på, hvorfor eksempelvis landets statsanerkendte museer ikke kunne forvente nogen særskilt krisehjælp.

Ifølge pressemeddelelsen vil regeringen dog nu også gøre op med den forskel i adgang til kompensationsordninger, der er mellem kulturinstitutioner med henholdsvis over og under 50 procent i offentligt tilskud.

”Mange selvejende institutioner på Kulturministeriets område, eksempelvis teatre og museer, kan på nuværende tidspunkt ikke få del i de nuværende kompensationsordninger, som regeringen har fremsat, fordi de er støttet med over 50 procent af offentlige tilskud. Regeringen arbejder for at ligestille alle institutionerne i hjælpepakkerne”, siger Joy Mogensen i en pressemeddelelse.

Men selv institutioner, der allerede er omfattet af ordningen, kigger ind i en nær fremtid med store økonomiske udfordringer. 

Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør i Den Gamle By, har sagt, at museets eksistens er truet.  

Og Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør ved Rosenborg Slot, der i 2018 havde 386.000 gæster, peger på, at indtægter fra billetsalg udgør 80 pct. af den samlede omsætning.  

”Hele vores indtægtsgrundlag er fjernet fra den ene dag til den anden. Lige nu kigger vi selvfølgelig på alle tilgængelige redskaber for at klare os igennem det her. For forhåbentlig åbner vi igen en dag. Hvad det så bliver for en situation, vil vise sig, for vi kommer jo til at stå uden de turister, vi har normalt”, siger han.

Thomas C. Thustrup har sendt de fleste medarbejdere hjem og forventer tab på 12 mio. kr. frem til 8. juni, hvor regeringens lønkompensationsordning udløber.

Likviditet truet

På Designmuseum Danmark oplyser museumsdirektør Anne-Louise Sommer, at ni medarbejdere, der endnu var i deres prøveperiode, er blevet afskediget. På nær 17 kritiske medarbejdere er 56 sendt hjem på lønkompensationsordningen.

Ifølge Anne-Louise Sommer udgør museets egenindtjening omkring 75 procent af omsætningen, og selv om lønkompensationen er en væsentlig hjælp, tærer den nuværende situation hårdt på museets økonomi.

”Reelt betaler vi for eksempel fortsat op mod halvdelen af lønudgifterne for folk i funktionæransættelser”, siger hun.

Ifølge museets beregninger vil tabet frem til 9. juni være på 8,5 mio. kr. Derefter er udsigterne uklare og dystre.

”Vi kigger jo i kaffegrums og krystalkugler, men vi håber på 33 procent af den normale omsætning, når vi bevæger os hen over sommeren. Hvis det holder, kan vi klare os frem til 1. oktober, før vi bliver ramt på likviditeten. Men så er vi også der, hvor alle hensættelser og alt andet er væk”, siger Anne Louise Sommer.

Selv på de museer, hvor entreindtægterne ligger på 10-20 pct. af den samlede omsætning, er coronakrisen alvorlig. Det siger Christian Hjorth-Andersen, professor emeritus i kulturøkonomi på Københavns Universitet.

”De klarer sig måske fint lige nu, men det store problem er, at museerne ikke har nogen stor egenkapital, altså penge på kistebunden. Det har de ikke, fordi de også lever af offentlige tilskud, hvorfor man i sagens natur ikke kan have for mange penge selv”, siger han.

Og det betyder, at institutionerne ikke er økonomisk gearede til at stå imod en krise som den nuværende.

”Så du skal ikke kun tænke på de entreindtægter, som nu er væk, men også kontanter til den løbende drift. Og der er mange faste udgifter ved siden af lønnen, som man måske kan få delvist dækket. Det er bygningsdrift, husleje, sikkerhed, forsikringer. Så der er en god portion faste udgifter, der skal betales, så selv en nedgang på 10-20 pct. i indtægter gør, at man får et hul i kassen”, siger Christian Hjorth-Andersen.