Ansøgertal til humaniora på KU er steget med næsten 100 procent

De humanistiske uddannelser på Københavns Universitet står endog meget højt på ønskelisten hos årets kvote 2-ansøgere.

• 95,7 procent flere end sidste år har i år søgt ind på studier under Det humanistiske Fakultet på Amager
• 3556 ansøgere vil læse historie, sprogfag, musikvidenskab og lignende. Sidste år var ansøgertallet 1817.
• 61 procent af kvote 2-ansøgerne har et humanistisk fag som førsteprioritet.

Det er første gang nogensinde, at interessen for de humanistiske uddannelser er eksploderet i det omfang fra det ene år til det næste.

Det siger prodekan for uddannelse på KU's Humanistiske Fakultet, Jens Erik Mogensen.

”Uddannelsesloftet er fjernet, men det kan ikke forklare hele stigningen. Det er selvfølgelig spekulativt, men jeg tror, at coronakrisen har givet mange unge en anledning til at overveje nogle af de dybere spørgsmål, der vedrører identitet, historie og kulturbaggrund. Og så kigger de mod humaniora,” siger Jens Erik Mogensen.

Tre gange flere søger Mellemøststudier

Prodekanen noterer sig særligt, at sprogfag som fransk, tysk og spansk er blandt de store højdespringere i år med stigninger i ansøgertallet på mellem 60 og 97 procent.

Asien-, Østeuropastudier og Kommunikation har også mere end fordoblet deres ansøgertal.

Allerstørst stigning er sket på Assyriologi, Nærorientalsk Arkæologi og Ægyptologi (dvs oldtidsuddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund), hvis ansøgertal er gået fra 13 til 39. Det er en stigning på 200 procent.

Det moderne Mellemøststudier og Østeuropastudierne var særligt i vælten under debatten om sammenlægning af små uddannelser sidste år, der blandt andet førte til, at studerende blokerede ledelsesgangen på KUA, siger Jens Erik Mogensen.

”På Mellemøststudier og Østeuropastudier gav sammenlægningen af arabisk, persisk, tyrkisk og hebraisk samt af russisk, balkansprogene og polsk faktisk efter manges mening et mere relevant uddannelsestilbud, fordi de studerende nu kan hæve sig op og kigge på regionen ud over nationalstaterne. Den ændring kan forklare noget af den øgede interesse fra kvote 2-ansøgerne”, siger Jens Erik Mogensen.

Eksistensen og meningen med livet

Ifølge Camilla Hutters, der har forsket i unges uddannelsesvalg i 20 år, kan stigningen i ansøgertallene til KU's humanistiske fag ses som et tegn på, at enden er rykket tættere på for det, som hun kalder ”Generation Præstation”.

”Udover erfaring og identitet er de gældende vilkår i samfundet helt afgørende for, hvilke uddannelsesvalg de unge generationer træffer. Og her kan både klimakrisen og nu også coronakrisen spille ind på årets kvote 2-ansøgerne. Begge er jo menneskelige kriser, der handler om vores eksistens og meningen med livet, noget af det som humaniora hjælper os med at finde svar på”, siger Camilla Hutters.

Siden starten på finanskrisen i 2008 har flertallet af unge været styret af, at de skulle have gode karakterer og et varieret cv for at klare sig godt i den globale konkurrence. Det har betydet, at fx business-fag på CBS har været forbundet med succes og dermed haft høje adgangskvotienter.

Men noget tyder på, at den strømning er ved at ebbe ud, mener uddannelsesforskeren, der i dag leder NCE, Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole.

”Vi prøver både politisk og bevillingsmæssigt at styre de unges uddannelsesvalg. Men for de unge selv er uddannelse også et subjektivt projekt, og lige nu er der stadig flere unge, der oplever, at en humanistisk uddannelse giver mening i forhold til deres fremtid”, siger Camilla Hutters.

Ikke samme fremgang i Aarhus

I modsætning til KU kan landets andet store humanistiske fakultet, Arts i Aarhus, ikke notere sig samme stigning i antallet af kvote 2-ansøgninger. Her har fire procent flere søgt humaniora sammenlignet med sidste år.

Alligevel tøver Camilla Hutters ikke med at sige, at 12 års uddannelsesmønster er under opbrud.

”Vi ved af gode grunde ikke endnu, om KUA alene tiltrækker kvote 2-ansøgere, der kommer fra Københavns kulturelle overklasse. Men tendenser starter typisk i de store uddannelsesmiljøer og breder sig derfra. Desuden har vi også i de senere år set en stigende søgning til for eksempel højskolerne, der også har meningen med livet på skemaet. Alt sammen tegn på, at de globale kriser i de kommende år kan ændre på de kriterier, som unge lægger til grund for deres uddannelsesvalg,” vurderer Camilla Hutters.

Artiklen er korrigeret 31.03 kl 20:30 for en misforståelse, der optrådte i den første udgave. Her fremgik det, at det var moderne mellemøststudier, der havde oplevet en fremgang i ansøgertallet på 200 procent.  Studier i det moderne mellemøstens sprog og samfund har fået 54 procent flere ansøgere i år end sidste år. (redaktionen)