Akademikere styrer den offentlige debat
"Det kræver mod at lægge sine holdninger frem for en hel masse mennesker og at turde stå ved det," siger Anne Sofie Vemmelund Christensen, som har været på meningsdanner-uddannelse. Som akademiker er hun repræsenteret godt i avisernes debatsider. © Foto: Jimi Rosa
Folk med lange videregående uddannelser står bag langt de fleste debatindlæg i dagspressen, mens ufaglærte og faglærte er stort set fraværende, viser en analyse.
Bladrer man op på de landsdækkende avisers debatsider, så er der meget stor sandsynlighed for, at debatindlæggene er skrevet af en person med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne styrer med andre ord den offentlige debat i landets aviser. Det viser i hvert fald en gennemgang af debatindlæg i landets største dagblade, som er foretaget af tænketanken Cevea.
Tænketanken har gennemtrawlet avisernes debatsider over to uger, henholdsvis den 8.-14. november 2018 og 9.-15. maj 2019.
Og konklusionen er klar: Akademikere stod bag 67,9 procent af de i alt 1004 debatindlæg i dagbladene Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information, Weekendavisen, BT og Ekstra Bladet. Journalister stod for 6,5 procent af indlæggene.
Det er på trods af, at akademikere og journalister udgør henholdsvis bare 13,1 procent og 0,3 procent af den danske befolkning.
Det svarer ifølge Ceveas beregninger til, at journalister optræder i avisernes debatspalter 21,6 gange hyppigere, end gruppens befolkningsandel tilsiger. Akademikere er overrepræsenteret med en faktor på 5,2.
”Hvis man er kynisk nok, eller hvis man tager udgangspunkt i de skæve ressourcer, det kræver at deltage i debatten, så er det nok ikke så overraskende, at akademikerne fylder så meget”, siger vicedirektør i Cevea Asbjørn Sonne Nørgaard, som er tidligere professor i statskundskab på Syddansk Universitet.
Han påpeger, at overrepræsentationen af akademikere er at finde i samtlige af de undersøgte avisers debatsider.
”Og det entydige billede, gør det til et demokratisk problem, for det betyder, at nogen stemmer ikke bliver hørt i debatten, og det bliver til et problem for, hvad vi taler om, og hvad der kommer for politikernes øre. Det giver en skævhed i, hvad vi diskuterer i offentligheden”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.
Kultur-meningsdanner røg direkte i Politiken
Magisterbladet har tidligere skrevet om et hold af DM-medlemmer på kulturområdet, der har været på miniuddannelse som meningsdannere og blandt andet lært at bruge den personlige fortælling til at slå igennem i debatten.
”Som kulturkonsulent i en kommune arbejder jeg med at gøre kulturen stærkere i bybilledet og formidle det både over for borgere og politikere. Jeg skriver tekstudkast for politikere, for eksempel svar på kritik i vores lokalavis. Men dermed er det ikke sagt, at jeg ikke personligt må mene noget om kulturen i de store aviser”, sagde Anne Rasmussen, der er kulturkonsulent i Ballerup Kommune og deltager på kurset.
Som en del af kurset skulle deltagerne skrive et læserindlæg og forsøge at få det optaget i et nyhedsmedie. Og allerede inden for den første uge var størsteparten af de 15 deltageres indlæg blevet optaget.
”Det er tankevækkende på den gode måde, at så mange indlæg er blevet bragt sågar i de store blade. Det må sige noget om, at vi har fået de rette værktøjer”, lød det fra Anne Rasmussen, der også er formand for børneteatret Zangenberg i sin fritid.
Personer med kortere uddannelser er underrepræsenteret på debatsiderne
Mens både akademikere og journalister er overrepræsenterede på mediernes debatsider, ser det noget anderledes ud for personer med korte eller mellelange uddannelser, viser analysen fra Cevea.
De stod i samme periode nemlig bag bare 10,3 procent af indlæggene, mens de erhvervsuddannede skrev 7,4 procent af indlæggene. Personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse stod bag bare 3,6 procent.
Det på trods af, at personer med korte og mellemlange uddanneler og personer med kun gymnasial uddannelser udgør henholdsvis 19,4 procent og 10,4 procent af befolkningen.
Disse grupper er altså i stor grad underrepræsenteret i avisspalternes debatsider.
Personer med kortere uddannelser optræder ifølge Ceveas beregninger 1,9 gange sjældnere end deres befolkningsgruppe tilsiger, mens personer med gymnasial uddannelse optræder 2,9 gange sjældnere i debatspalterne. Erhvervsfagligt uddannede er underrepræsenteret med en faktor 4 og ufaglærte med en faktor 5,9.
Men hvis skyld er det så, at visse faggrupper er henholdsvis meget over- og underrepræsenteret i den offentlige debat, som finder sted i medierne?
”Jeg tror, at mange medier er klar over den bias, de har, og at de gerne trykker debatindlæg fra ufaglærte og faglærte ud fra et publicistisk ideal. Men jeg tror også, at manglen på ressourcer i medierne betyder, at der er mangel på tid og ressourcer til at rette et mindre godt skrevet indlæg til”, siger vicedirektør i Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard.
Antager man, at der er flere akademikere og journalister, der er gode til at skrive til avisernes formater, kommer de lettere på debatsiderne, forklarer han.
Hvis aviserne skal bruge mere redaktionel tid på at tilrette andre faggruppers indlæg, når aviserne også er presset på annonceindtægter og tid, vil de oftere blive valgt fra. Dermed bliver det også et spørgsmål om, at medierne bør prioritere at arbejde mere aktivt på at få flere med, mener han.
”Derfor er det virkelig vigtigt at uddanne og hjælpe de erhvervsuddannede og ufaglærte til at skrive flere indlæg, så de fylder mere i debatten. I samarbejde med faglige organisationer laver Cevea kurser og en meningsdanneruddannelse, som er rettet mod de underrepræsenterede faggrupper. Det er afgørende, at nogen gør noget for, at alle får en gyldig stemme i debatten”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.
