10 gode råd: Sådan griber du specialet an

Det behøver ikke at være et ensomt og surt slid at skrive speciale. Men tidspres eller nervøsitet kan få mange studerende til at glemme, hvad deres drivkraft og oprindelige glæde ved projektet egentlig var. Og så ryger overblikket.

Her er en række tips til den gode specialeproces, der efterlader tid og overskud til både faglig fordybelse og et liv ved siden af studierne - serveret af forfatteren bag klassikeren Den Gode Opgave, Lotte Rienecker.

1. Gå tidligt i gang

I de seneste år har universiteterne skåret ned på den tid, du har til at skrive speciale. Så meget desto vigtigere er det at gå tidligt i gang med det indledende arbejde – gerne semesteret før.

Der er flere ting, du kan gå tidligt i gang med:

• Få styr på, hvad du gerne vil undersøge i specialet
• Lav grundlæggende research på dit emne
• Prøv at skrive en tidlig problemformulering
• Hvis dit universitet laver forberedende kurser, så sørg for at tage til dem
• Research på, hvem der kunne være en god vejleder, og kontakt dem i god tid. De kan måske allerede nu pege dig i den rigtige retning.

2. Udfyld en skabelon

Som noget af det første bør du skrive dine tanker ned.

Det kan være en stor hjælp at udfylde en skabelon, der giver dig overblik over dit speciale. Prøv for eksempel Pentagon-modellen fra Den Gode Opgave (download som pdf her).

Modellen bryder specialets basis op i fem centrale dele:

1. Problemformuleringen
2. Det faglige formål
3. Empiri og fænomener
4. Redskaber: Teori, begreber og metoder
5. Fremgangsmåde

Prøv at udfylde hele modellen. Hvilke overvejelser gør du dig inden for de fem områder? Har du nogle gode idéer? Hvad ved du allerede, og hvad mangler du at vide?

Hvis der er områder, du ikke kan udfylde, så ved du, hvad du skal gå til din vejleder med.

3. Sæt deadlines

Sørg for at lave løbende deadlines for dit arbejde – og for alle dele af processen.

Du kan for eksempel sætte deadlines for:

• Læsning og dataindsamling: Hvad skal du have læst og undersøgt hvornår?
• Din skrivning: Del dit speciale op i kapitler og sæt deadlines på dem alle – fra første udkast til endelig version
• Feedback fra vejleder og medstuderende: Hvad skal du have feedback på og hvornår i processen?

Det er især vigtigt at sætte deadlines for det, du skriver, fordi det er med til at holde dig til ilden og skabe ro i processen. Det gælder om at forcere sin proces, så man får gjort de ting, der er svære.

4. Start med begyndelsen og slutningen

Begyndelsen og slutningen er det vigtigste i enhver tekst, også et speciale. Begge dele bør du begynde at skrive på så snart som muligt – gerne den samme uge, som du går i gang.

Tænk på det som en uforpligtende tekst, der ikke behøver være formfuldendt eller ligne noget, der er færdigt. Så er det nemmere at komme i gang.

5. Sørg for løbende feedback

Problemer har det med at vokse sig store, hvis man går alene med dem. Det gælder også i specialeskrivningen.

Derfor er det vigtigt, at du prioriterer feedback igennem hele forløbet, både med vejleder og medstuderende. Når du får vendt de svære diskussioner med andre, bliver de nemmere at håndtere. Det giver struktur og overblik at formulere sine overvejelser for andre.

Send i øvrigt altid den seneste version af problemformuleringen med, når du sender tekster til specialevejlederen. Det er en god ramme for jeres snak.

6. Følg standarden

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken i din specialetekst. Følg den standardstruktur for en opgave, der er standard inden for dit felt. Det gør det også nemmere for dig at overskue arbejdsprocessen.

Du kan for eksempel tage udgangspunkt i en standardskabelon, som gør det nemt at få overblik (download som pdf).

7. Skriv hele tiden

Skriv to sider hver dag.

Jo tidligere du begynder at skrive, des nemmere bliver det. Det giver dig overblik over opgaven, og du kan vise mere til vejlederen og medstuderende undervejs.

Alle de observationer, umiddelbare tanker, idéer og spørgsmål, der dukker op i dit hoved, skal du sørge for at skrive ned så snart, du får dem. Det gør dem nemmere at håndtere, og du glemmer dem ikke.

En god tommelfingerregel er: Læs aldrig mere end én time, før du skriver noget ned. Der skal aldrig være for langt mellem indtryk og udtryk.

8. Skriv kort

Før du skriver lange, sammenhængende tekster, er det en god idé at begynde med skitserne. Det hjælper dig til at holde fokus på kernen i opgaven.

Du kan prøve disse korte formater:

• Skriv i skemaform (download skema som pdf her)
• Visualisér din opgave som en tegning for at sætte nye tanker i gang
• Lav tidslinjer, grafer og andre figurer, der sætter form på dine vigtige teorier og påstande
• Brug bullet points – det skaber overblik
• Elevatortalen: Præsentér dit speciale for en udenforstående på to minutter

Når du går fra at skrive lange tekster til korte tekster, vil du automatisk få mere fokus på dispositionen af specialet. Og det er altafgørende for, at opgaven bliver skarp i sidste ende.

9. Vær fleksibel i din skrivning

Hvis noget driller i skrivningen, så slip det og brug kræfterne på noget andet. Notér det ned, der giver problemer, og tag det med til vejlederen, eller vend tilbage til det senere. Det sparer dig for mange frustrationer.

10. Lad dig ikke gå på af problemer i dit speciale

Et speciale skal ikke være ét glat argument, hvor alt spiller ned til mindste detalje. Sådan fungerer videnskab ikke. Usikkerheder er vigtigt, tvivl er vigtigt, kritik er vigtigt.

Husk det, når du føler, at det hele er svært.

Det er i orden, at der er usikkerheder i dit speciale, særligt fordi man ofte arbejder med en lille empiri. Du skal bare sørge for at skrive det ind i opgaven. Der er ikke noget galt i, at din opgave kan kritiseres – du skal bare gerne være den, der kommer først med kritikken.