Universitet klar med handleplan: Skal skaffe flere kvindelige forskere

Det halter med at få flere kvinder ansat på universiteterne. Jo højere op i hierarkiet, desto færre kvinder. I 2019 var under hver professor på de danske universiteter en kvinde.

Det billede ønsker Aarhus Universitet (AU) at ændre, og universitetet har nu færdiggjort et længe ventet udkast til handleplan for ligestilling, som er sendt i høring blandt universitetets ansatte. Blandt handleplanens forslag er:

• Kønsneutrale stillingsopslag 
• Lige fordeling af mænd og kvinder i bedømmelsesudvalg
• Kritisk kig på maskulin konkurrencekultur
• Ledere skal have skrevet ind i deres kontrakt, at de skal have fokus på diversitet med særligt fokus på køn

I 2019 udgjorde kvinder 23 procent af den samlede professorstab på Aarhus Universitet. I 2018 lød andelen på 22 procent, mens den i 2016 var 21 procent. Andelen af nyansatte professorer, som er kvinder, ligger på 28 procent.

Ligestillingen går altså en anelse fremad på AU, men det bevæger sig langsomt, påpeger prorektor på Aarhus Universitet Berit Eika.

”Vi har ikke så stor en omsætning i stillinger på universitetet, fordi det er en fantastisk arbejdsplads, og mange bliver hængende. Sætter vi ikke pres på udviklingen, vil det alt gå for langsomt. Og jo længere vi bevæger os op i hierarkiet, desto færre kvinder er der ansat. Derfor forsøger vi nu at sætte mere turbo på udviklingen med denne handleplan”, siger Berit Eika.

Med den nye handleplan forsøger universitetet både at være konkrete og begrænse sig med fokus på, hvad der kan sættes i værk nu.

”Vi skal arbejde konkret med at ændre på dette på hvert enkelt institut, så flere kvinder søger job og også bliver, men vi ved, at det er et langt sejt træk. Det handler om at ændre på arbejdspladskultur og på ubevidste bias, så man ikke bare fortsætter med at ansætte dem, der ligner en selv, for det vil fastholde den skæve kønsfordeling”, siger Berit Eika.

Fire indsatsområder

Udkastet er udarbejdet af universitetets tværgående Diversitets- og Ligestillingsudvalg og har også været behandlet af ledelsen. Når medarbejdernes svar til udkastet er modtaget, og den toårige handleplan bliver endeligt godkendt af ledelsen, vil den erstatte handleplanen Flere kvinder i forskning 2016-2020.

Ifølge handleplanen har fokus AU på fire indsatsområder, der skal arbejdes aktivt på, hvis ligestillingen skal forbedres på universitetet. Det drejer sig om rekruttering, karriereudvikling, ledelse og arbejdspladskultur.

”Hvis jeg kigger på min egen erfaring som kvinde og professor i universitetsverdenen, så er det lige præcis på de områder, jeg mener, at der findes nogle mekanismer og udfordringer, der gør, at kvinder ikke tidligere og endnu ikke i høj nok grad opnår professorstillinger”, siger professor på Institut for Folkesundhed på AU Cecilia Ramlau-Hansen.

Hun peger på, at det blandt andet handler om at arbejde aktivt med at ændre på ordlyden i stillingsopslag, så de bliver mere kønsneutrale. Der skal ifølge hende også arbejdes aktivt på at opnå en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de bedømmelsesudvalg, som bedømmer ansøgninger og i sidste ende indstiller til ansætter videnskabeligt personale.

Og kriterierne, der bedømmes på, sker i dag typisk på et fundament af konkurrenceelement, der ofte er mere maskuline og derfor i højere grad tiltrækker mænd end kvinder til i det hele taget at søge stillingerne. Det bør der ifølge hende derfor også kigges kritisk på.

”Der er en stor grad af karriereræs og jobusikkerhed forbundet med et job i universitetsverdenen. Det afspejler sig også typisk i kulturen på arbejdspladsen. Den tendens til hårdt konkurrencemiljø tiltaler nok flere mænd end kvinder, og det betyder noget, hører jeg mange steder fra. Så det er godt AU har fokus på det”, siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Toårig plan uden måltal

I den nye handleplan er der ikke opstillet konkrete måltal og datoer for, hvornår universitet ønsker at opnå eksempelvis en vis andel af kvindelige professorer.

Cecilia Ramlau-Hansen hæfter sig ved, at handleplanen er toårig. Effekten af tiltagene i handleplanen kan nok ikke ses på så kort tid, og måske er det derfor, der ikke er sat procentsatser på.

”Måske man burde opstille nogle ambitiøse mål at arbejde frem imod, ligesom vi har det på klimaområdet”, siger Cecilia Ramlau-Hansen og uddyber:

”Jeg tvivler på, hvor meget man kan rykke på området på bare to år. Men der vil blive udarbejdet en ny handleplan efter to år, og går tallene i den rigtige retning, så kunne det være, man skulle sætte sig nogle konkrete mål. Vejen fra postdoc til professor er langvarig, så man skulle måske sætte sig fx et tiårigt mål”, siger hun.

Berit Eika fastslår, at AU arbejder frem mod en 40-60 procents kønsfordeling på det samlede universitet.

”Det er vores overordnede, langsigtede pejlemærke. Der er store forskelle fra fagområde til fagområde og dermed vidt forskellige udgangspunkter for antallet af kvinder på hvert enkelt institut, og derfor skal arbejdet også foregå ude på det enkelte institut. Det skal ikke bare være et ledelsesprojekt”, siger Berit Eika.

Universitetet vil blandt andet sørge for, at det skrives ind i kontrakten med hver enkelt leder, at de skal arbejde med diversitet med særlig fokus på køn.

Men hvorfor har ledelsen ikke sat sig årstal, hvor den målsætning skal være opfyldt – ligesom fx regeringen har lavet på klimaområdet?

”Vi har budgetter, der kører over tre år og justeres undervejs. Det er samme tænkning her. Det vil tage tid at samle erfaringer ind, men vi kigger på udviklingen løbende, og justerer efter behov. Det nytter jo ikke at have en femårig handleplan, hvis vi opdager, der ikke er sket noget de første fire et halv år”, siger Berit Eika.

Hun understreger, at universitetets ledelse hvert år vil granske på tallene og være optaget af, at der er en positiv udvikling.