”Regeringen diskriminerer”: Konfliktramte virksomheder kan ikke få del i hjælpepakker

Skal virksomheder, der er ramt af konflikt eller lockout under coronakrisen, have adgang til hjælpepakker og lønkompensation? Nej, mener regeringen, for det vil gøre staten til part i en faglig konflikt.

”Hvis staten giver lønkompensation til konfliktramte virksomheder, vil det være en indgriben i princippet om, at staten skal afholde sig neutral under konflikter”, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der i dag var kaldt i samråd om sagen.

Men den udlægning er flere eksperter og en stor del af Folketinget uenig i.

”Jeg har været loven igennem og finder ingen lovhjemmel, som ministeren henviser til. Der er tale om en fuldstændig uretfærdig forskelsbehandling, og derfor ønsker jeg at høre, hvorfor ministeren diskriminerer visse virksomheder, som jeg mener, der helt klart er tale om her”, sagde Ulla Tørnæs (V), der som Venstres medlem af Beskæftigelsesudvalget havde kaldt ministeren i samråd.

Ministeren understregede, at arbejdsvilkår er et anliggende for arbejdsmarkedets parter, hvor der skal ske mindst mulig statslig indblanding. Med trepartsaftalen om lønkompensation kan tusindvis af lønmodtagere beholde deres arbejde, hvis virksomhederne ikke afskediger dem under coronakrisen. Aftalen bygger princippet om, at alle parter bidrager til aftalen. Og en sådan ordning passer meget dårligt med, at der er konflikt, lød det.

Det svar var Ulla Tørnæs dog ikke tilfreds med.

”Vi kender den danske model udmærket. Det særlige her er, at virksomheder er ramt af konflikt, hvor visse stillinger ikke er omfattet af konflikten, men de kan stadig ikke få del i lønkompensation. Og jeg ønsker stadig svar på, hvad det er i loven, der gør, at ministeren ikke vil udbetale kompensation til de virksomheder, der er omfattet af konflikt”, sagde Ulla Tørnæs.

Staten skal udvise neutralitet

Beskæftigelsesministeren forklarede, at spørgsmålet de seneste dage er blevet drøftet mellem Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet, fordi der en vis grad af fortolkning i forhold til juraen på området.

”Tolkningen har været, at staten skal udvise så meget neutralitet som muligt. Gælder det sig visse stillingskategorier eller konkrete medarbejdere? Det er under afklaring. Men der er ingen virksomheder, der som helhed afskæres fra støtte”, sagde Peter Hummelgaard.

Regeringen er ved at undersøge nærmere, om der er hjemmel i lovgivningen for beslutningen om ikke at give støtte til konfliktramte virksomheder, tilføjede han senere.

”Den er vi i gang med at undersøge. Der er ikke nogen, som har en interesse i at afskære visse fra støtte. Men vi ønsker ikke, at staten skal være en aktiv del af en arbejdskonflikt, og det er i gang med at undersøge nu om er tilfældet”, sagde Peter Hummelgaard.

Regeringen går for vidt

Lektor i arbejdsret ved Syddansk Universitet Christian Højer Schjøler vurderede i starten af maj måned, at ministeriet går for vidt i bestræbelserne på at sikre neutralitet, når den afskærer konfliktramte virksomheder fra hjælpepakkerne.

”Lønkompensation for hjemsendte medarbejdere påvirker i min optik ikke konflikten mellem parterne, men opretholder derimod det driftsgrundlag og de stillinger, der ikke direkte er berørt af konflikten på lige fod med alle andre virksomheder. Den nuværende fortolkning er i realiteten med til at forbedre lønmodtagernes forhandlingsposition”, sagde Christian Højer Schjøler til Finans den 6. maj.

Peter Hummelgaard blev på dagens samråd forholdt udtalelsen, men ønskede ikke at indgå i en diskussion med en juraekspert, svarede han.

”I Danmark har vi valgt, at man kun kan få støtte fra hjælpepakkerne, hvis man har oplevet et stort fald i omsætningen, men beholder medarbejdere, man ellers ville have fyret. Går staten ikke ind og yder støtte, sker det ud fra princippet om neutralitet, som gør sig gældende. Så er der en diskussion af rækkevidden af hjemlen, og det undersøger vi nu”, sagde han og tilføjede, at alle parter bør udvise samfundssind under coronapandemien.

”Min holdning er, at både i forhold til arbejdsgiver og lønmodtager må man bestræbe sig på at udskyde de konflikter, man har, til tilstanden har normaliseret sig. Det er en formaning. Det er den måde man bedst kan udvise maksimalt grad af samfundsansvar på”, sagde Peter Hummelgaard.

3F spekulerer i varsling af konflikter

Fra dele af Beskæftigelsesudvalget lød der desuden en bekymring omkring, at fagforeningen 3F ville spekulere i at varsle konflikter, fordi det så vil afskære virksomheder fra hjælpepakkerne.

Mandag stod 2336 virksomheder på Fagbevægelsens Hovedorganisations konfliktliste, som løbende opdateres.

Politisk leder af Liberal Alliance Alex Vanopslagh påpegede, at 3F har varslet 45 konflikter, siden lønkompensationsordningen trådte i kraft.

”3F blæser højt og flot på ministerens appel om at udvise samfundsansvar ved at udskyde konflikter”, sagde Alex Vanopslagh og tilføjede, at regeringen gik mod sit eget princip om neutralitet ved ikke at gribe ind over for 3F.

Nye Borgerliges socialordfører, Mette Thiesen, stemte i.

”Giver det ikke 3F en ekstrem stor magt, fordi man i princippet kan varsle konflikt og derved sørge for, at ansatte tegner overenskomst med 3F og på den måde få virksomheder i en skrue? Det er vel dybt problematisk”, sagde Mette Thiesen.

Peter Hummelgaard er ikke bekendt med, at der spekuleres i konfliktvarsler, svarede han. Lige nu behandles der konkret 10 ansøgninger om lønkompensation fra virksomheder, der er konfliktramte. Det er ud af en bunke med over 24.000 ansøgninger, påpegede han.

”Der er ti virksomheder, hvor der lige nu er tvivl om, hvordan ansøgningen skal behandles, fordi de er omfattet af konflikt eller lockout. Men uanset om der er tale om lockout eller konflikt er min grundlæggende holdning og appel til alle parter, at man skal udskyde konflikter, til den meget specielle situation på arbejdsmarkedet under coronapandemien har normaliseret sig igen”, sagde Peter Hummelgaard.