Kulturmødet Mors: ”Vi må droppe vores offermentalitet”

”Hvad nu?”

Det var det store spørgsmål, da Kulturmødet Mors på utraditionel vis blev skudt i gang med en onlinedebat om fremtidens kunst og kulturliv, videotransmitteret fra kunstcenteret Copenhagen Contemporary i København i går. Dagen indledte med en debat om en af branchens mest presserende udfordringer: Hvad bør kulturlivet selv gøre, hvis de ikke endnu en gang skal ende nederst i politikernes papirstak?

Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, var klar i mælet: ”Vi brokker os over, at de (politikerne, red.) ikke snakker om os, og vi er så optaget af, hvorfor der ikke er andre, som elsker os. Det bliver sådan en offerfortælling. Måske skal vi have et større selvværd. Vi bliver nødt til at tro på os selv for at andre kan gøre det”, sagde Kasper Holten.

Det Kongelige Teater ligger allerede nu foran i billetsalget til den kommende sæson sammenlignet med sidste år, fortalte han.

”Folk vil ikke kun lægge puslespil og se Netflix. Vi ser, at de vil ud og opleve kulturen igen”, sagde han.

Holtens udmelding mødte enighed blandt debattens øvrige deltagere i kulturmødets første akt - blandt andet formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen, kulturredaktør på Politiken Mette Davidsen-Nielsen og forfatter Knud Romer.

”Der er så mange gode eksempler på, hvordan folk elsker kulturen. Se for eksempel Randers Regnskov, hvor tusindevis af forældre og børn har set deres undervisningsvideoer under nedlukningen eller kussomaten på Kvindemuseet som har lært kvinder om deres køn. Der sker så meget, så der er ingen grund til at være usikker”, sagde Camilla Gregersen.

Coronakrisen kan bringe tiltrængt forandring med sig

Over 650 mennesker så med på kulturmødets første dag og kunne løbende kommentere debatten og stille spørgsmål til debattørerne. En ny form for deltagelse, der måske markerer starten på en ny periode i dansk kulturliv med nye former for kulturelle tiltag.

Forandringerne, som kulturlivet er blevet tvunget til at lave under coronakrisen, har været tiltrængte, mente Ulla Tofte, der er direktør ved M/S Museet for Søfart. Kulturbranchen bør kæmpe for at holde fast i den kreativitet og engagement, der er opblomstret.

”Jeg frygter, at vores trang til normalitet gør, at vi falder tilbage til de gamle mønstre og metoder fra før krisen. Hvis vi ønsker forandringer, så skal vi aktivt vælge dem til og holde foden på pedalen i mange år fremover”, sagde hun. ”Det er lidt ligesom med ler. Leret skal holdes vådt, fordi det ellers er lerets natur at tørre”.

Paneldeltagerne talte om, hvordan der er brug for nye ideer og initiativer, som ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i økonomisk succes og besøgstal. Ikke mindst en indsats for at skabe bredere repræsentation af minoriteter i branchen, pointerede Anna Malzer, der er direktør for teatret Mungo Park.

”Prøv at se på os. Jeg bliver helt påvirket af, hvor ens vi alle er”, sagde Anna Malzer og kiggede rundt på de øvrige paneldeltagere, alle hvide.

”Jeg er vokset op et sted, hvor alle ikke ser sådan her ud. Jeg var til demo i går, og jeg tror netop, at Black Lives Matter illustrerer, at vi savner flere stemmer i kulturlivet fra for eksempel minoriteter. Jeg synes, at vi skal træde til side og give mikrofonen videre”.

En god start

Alle panelets deltagere virkede enige om, at der netop nu er et momentum i branchen, som man ikke må gå glip af. Kulturen skal turde tage chancer, og det er vigtigt at udvikle sig i takt med danskernes efterspørgsler og interesser, lød det fra flere sider.

Paneldeltagernes håb og drømme virkede til at strande, da kulturmødet sluttede med en debat mellem landets kulturordførere. For kun tre var mødt op: Zenia Stampe fra Radikale Venstre, Josephine Fock fra Alternativet og Birgitte Bergman fra Konservative Folkeparti. "Hvor er ministeren?", undrede en af seerne sig i kommentartråden. 

Socialdemokratiet stillede hverken op med ordfører eller minister.