Katastrofe- og risikomanagement: Unge strømmer ind på uddannelse

Der bliver mere end sædvanlig rift om de 110 studiepladser på landets eneste professionsbacheloruddannelse i katastrofe- og risikomanagement på Københavns Professionshøjskole.

Antallet af kvote 2-ansøgere er steget med 40 procent sammenlignet med sidste år, og op imod 500 mod normalt 400 forventes samlet at søge ind på studiet i samfundssikkerhed, beredskab og krisestyring.

Ifølge uddannelsesleder Lars Zwisler er den kraftige stigning helt usædvanlig.

”Højvirulente sygdomme er en af de cases, vi arbejder med på risikomanageruddannelsen, og det er selvfølgelig nærliggende at tro, at forårets coronapandemi har øget de unges interesse for, hvordan man kan arbejde med risikovurderinger og sikkerhed i forbindelse med ekstreme hændelser”, siger Lars Zwisler.

Selv om det er på en lidt trist baggrund, glæder lektor Maren Egedorf sig over, at flere end sædvanligt har fået øjnene op for Københavns Professionshøjskoles uddannelse, der holder til på det ydre Nørrebro. Foruden at være praktikkoordinator underviser hun i fødesikkerhed og risikoledelse.

”Coronakrisen har gjort det, vi arbejder med, mere konkret og begribeligt for mange. For første gang i årtier oplever vi selv, hvor hurtigt en krise kan eskalere og hvor pludseligt både organisationer, NGO´er eller et helt samfund kan få brug for risikostyring og krisehåndtering,” siger Maren Egedorf.

Beredskabsøvelse på campus

De studerende på uddannelsen er generelt lidt ældre end gennemsnittet, en del kommer fra forsvaret og beredskabssystemet, en del har været ude og prøve andre ting inden studiet og cirka en tredjedel er kvinder.

”Uddannelsens omdrejningspunkt er samfundssikkerhed, risikovurdering, beredskabsplaner og forebyggelse, sikkerhed og sikring, og flertallet af vores studerende får job i det private, i organisationer samt i beredskabet,” fortæller Maren Egedorf.

Katastrofe- og risikomanageruddannelsen har for øvrigt fået lov at afholde krisestyringsøvelser på campus, hvor de studerende har skulle møde op til øvelsen, selvom de fleste andre aktiviteter i undervisningssektoren har været lukket ned.

”Vi gennemførte for nylig en beredskabsøvelse, som tager sit udgangspunkt i, at der sker en stor ulykke i en by i Danmark. Øvelsen kører over fem-seks dage, det er en helt central opgave for de studerende og en, der umuligt kan gennemføres foran en computerskærm”, forklarer lektor Maren Egedorf.

Pandemi på pensum

Normalt er danskerne mere risikoblinde end gennemsnittet og udstyret med en stor tiltro til, at staten træder til, både før, under og efter hændelser som monstervejr, oversvømmelser og pandemier. Men uddannelsesleder Lars Zwisler oplever ikke desto mindre, at samfundets efterspørgsel på bachelorer i katastrofe- og risikomanagement er stigende, også i Danmark.

”Det er dyrt at være uforberedte på en kritisk situation. Det bliver derfor vigtigere hele tiden at kunne identificere potentielle risici", siger han.

En risikomanager lærer også at håndtere kriser, mens de står på, og de dønninger, der kommer efter.

”Det handler både om krisepsykologi og kommunikation, men også om lavpraktiske ting. Det kan måske lyde lidt som en detalje, men det er for eksempel ekstremt vigtigt i en presset situation at føre en log over, hvilke aktiviteter der er sat i værk og af hvem”, forklarer Lars Zwisler.

Det er helt oplagt, at erfaringerne fra coronatiden fremadrettet skal indgå i pensum på risikomanageruddannelse.

”Vi har tidligere bl.a. brugt et stort toguheld på Sjælland som casestudie. På samme måde bliver det interessant at undersøge, hvordan forskellige organisationer arbejdede sammen, da en virus lagde hele landet ned. Vi kan ikke undgå, at en virus kommer igen, men vi kan forberede os bedre, før det sker næste gang,” siger Lars Zwisler.