Dansk Magisterforening

Humorforsker: I krisetider bliver vores humor tø-hø-agtig

Jyllands-Postens satiretegning med coronastjernerne i det kinesiske flag er et eksempel på en tegning, der gik over grænsen, mener Stefan Kjerkegaard.

Af Anna Dalsgaard
Del artikel:

"Når vi kan grine ad noget, skaber vi forbindelse til hinanden og genvinder magten over det, vi griner ad", siger humorforsker Stefan Kjerkegaard. Men humoren bliver også mindre slagfærdig, fordi vi er usikre på, om vi overskrider grænserne for det, der ikke kan laves sjov med.

”Bare rolig, coronavirussen er snart ødelagt. Den er jo Made in China”.

Det er blot en af de mange – måske lidt flade – vittigheder, som har er blevet delt på sociale medier under coronakrisen.

Men hvorfor har vi behov for at gøre grin med noget, som egentlig er dybt alvorligt?

”Fordi humor handler om at skabe sammenhæng. Humor skaber forbindelse og kontrol, og når vi kan grine ad noget, skaber vi forbindelse til hinanden og genvinder magten over det, vi griner ad”, siger Stefan Kjerkegaard, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i humor.

”Da vi skulle holde afstand og blev sendt hjem, mistede vi forbindelsen til hinanden, og mistede også delvist kontrollen. Og noget af det kan humoren genoprette”, siger han, og mener, at når vi deler vittigheder og memes, gør vi egentlig bare det, vi plejer at gøre i vores hverdag, fx gennem humor på arbejdspladserne. Nu har vi bare gjort det på de sociale medier i stedet. 

Når vi deler vittigheder og memes, gør vi egentlig bare det, vi plejer at praktisere i vores hverdag, fx på arbejdspladserne, mener han. Nu har vi bare gjort det på de sociale medier i stedet.

Humor kan virke som en ventil, hvor vi kommer af med noget utryghed.

”Freud forbandt humor med aggressioner og drift, og i det lys bliver humor noget negativt. Men humor kan også bruges til at bygge bro til noget, som vi ikke har kontrol over, og dermed få os til at føle en vis form for kontrol igen”, siger Stefan Kjerkegaard.

Grænser for humor

Stefan Kjerkegaard mener, at noget af det mest interessante ved humor er grænserne for den. Blandt andet fordi de er vanskelige at finde, og fordi der ingen absolutte grænser er.

”Nogle siger, at der ikke bør findes grænser, men det viser sig alligevel i praksis, at vi tager hensyn til hinanden, og at der findes grænser for humor”, siger han.

Han nævner øllen Corona som et godt eksempel. Tidligt under coronakrisen lavede producenten Cervecería Modelo et opslag på Twitter om, at man ikke får corona af at drikke Corona. Men de fjernede det igen, fordi folk reagerede negativt på det.

”Det var tidligt under krisen, hvor vi var meget usikre omkring, hvad vi stod overfor, og hvordan vi humoristisk kunne forholde os til det. Det er ikke sikkert, at reaktionen havde været den samme i dag”, siger han, og nævner, at der er delt en del memes om isolation, men ikke nogen om konsekvenserne af isolationen.

”Vi ser ingen memes om børn, der mistrives eller om hustruvold, som vi ved formentlig blomstrer under isolation. Så der var også en grænse”, siger Stefan Kjerkegaard, som heller ikke mener, man skal gøre grin med det.

”Men grænserne rykker sig. De var anderledes i begyndelsen af krisen, og nu kan vi være lidt mere afslappede, siger han, og forklarer, at humor ikke kan stå alene.

”Humoren er undtagelsen fra reglen. Man kan sige, at vi i en normaltilstand har regler, som vi skal holde os til, og at humor kan ryste billedet og få os til at overveje reglerne. Men når der kommer en undtagelsestilstand, fx i form af en coronakrise, så kender vi ikke rigtigt reglerne, og det er vanskeligere at finde en linje at navigere efter. Det gør os usikre. Derfor bliver humoren lidt mindre slagfærdig og mere tø-hø-agtig”, siger han.

Humoren kan få trange kår

Jyllands-postens satiretegning af coronastjernerne i det kinesiske flag er et eksempel, der gik over grænsen, før krisen overhovedet var over os, mener han.

”Man gjorde coronavirusset til et kinesisk mellemværende, og der var en undertone af racisme. Derfor var den upassende og udtryk for, at man hverken tog virusset eller kineserne alvorligt. Det måtte de selv ligge og rode med. Det var ikke et velvalgt tidspunkt for satire”, siger han, og understreger, at timing er essentielt og humorens hellige gral.

Han nævner desuden, at de sociale medier i dag er en del af vores virkelighed, og at der især her foregår større social kontrol, som smitter af på vores adfærd i øvrigt, og muligvis endda har gjort humoren mere politisk korrekt. Noget, der forstærkes af, at vi hver især bevæger os i de samme bobler og derfor risikerer at møde ret ensartede ytringer og humor.  

”Men en af humorens definitioner er at overraske, og derfor kan jeg være bekymret for, at humoren får svære kår, når vi kun bevæger os i de samme bobler med social kontrol. I yderste konsekvens kan det betyde, at humoren ikke kan eksistere”, siger han.

Derfor har han det også lidt dobbelt med, at det er blevet forholdsvis let at trække krænkelseskortet, når det handler om humor.

”Jeg støtter helt klart, at minoriteter ikke skal føle sig krænket, men hvis vi laver for mange ’safe spaces’, kan det blive skidt for os selv. Livet består jo også af, at man møder noget, man ikke havde forventet, og humor er et sted, hvor vi øver os på overraskelser".

Med humor kan vi jo overskride regler, men overskridelsen er så at sige kun for sjov, selvom den kan få os til at tænke over, om reglen nu også bør fastholdes.

”Forfatteren Per Højholt, som jeg holder meget af, mente, at humor var kritik og kunne bruges både som led i en kritik og en selvkritik. Og det er også en vigtig funktion for humoren, at kunne sætte omverdenen og sig selv i perspektiv”.

Toiletpapirmængderne vil stå skarpt i fremtiden

Stefan Kjerkegaard siger, at tiden mildner vores syn på, hvad man kan gøre grin med. Så hvad vil man i fremtiden gøre grin med i forhold til coronakrisen?

”Det er nok hamstringen af toiletpapir. Den vil blive stående som et billede på coronakrisen og vil afføde andre humoristiske sketches fremover. Og formentlig også hjemmearbejdet”, siger han.

Dermed vil de føje sig til rækken af vittigheder og memes, som allerede er delt på de sociale medier. For eksempel favner Signe Molde både hjemmearbejdet og toiletpapirhamstring i en video, hun har delt på Twitter.

”Det kan fx blive et (galgen)humoristisk billede på, hvordan vi reagerer på et lockdown. For hvad er det for en befolkning, der mener, at toiletpapir er det vigtigste, når verden er ved at går under”, siger Stefan Kjerkegaard.