Frihedsmuseet blev brændt ned, men er nu klar til at åbne - og nu er det gemt væk under jorden

Spændte forbipasserende ved Esplanaden i København har snart i syv år kunnet se til, mens det nye Frihedsmuseet er blevet bygget.  

Museet er cylinderformet med grå sten og lave, grønne slyngplanter, og bygningen virker overraskende lille af et museum at være. Det er der en særlig grund til, forklarer museumskoordinator ved Nationalmuseet, Mette Boritz.

“Mange ved ikke, at størstedelen af museet er under jorden. Det er kun caféen, billetsalg og butik, man kan se fra gaden”, siger hun. 

Det er en flot forårsdag, og den store metaldør reflekterer solens lys, mens jeg får lov til at hoppe over nogle håndværkeres flisearbejde ind på museet. 

Det var meningen, at museet skulle have åbnet med en stor åbningsreception på 75-årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945, men alle planerne og projekterne forsvandt, da COVID-19 indtog landet. 

“Vi havde jo sådan glædet os til 5. maj, hvor vi skulle stå her med Majestæten og statsministeren og hele molevitten. Der var planlagt et fakkeloptog fra Christiansborg til museet, og det var bare den helt rigtige og oplagte dag at åbne. Det ville have været sådan en fin dag, men det kunne så ikke lade sig gøre”, siger Mette Boritz.

Museets åbning er blevet forsinket cirka tre måneder, eftersom alle medarbejdere blev hjemsendt i forbindelse med coronanedlukningnen. 

“Det er kun eksterne håndværkere, som har måttet arbejde herinde under corona, så vi andre har siddet på hænderne derhjemme. Det har været hårdt at være så tæt på, men alligevel så langt fra. Der er stadig mange genstande, som skal på plads, og montrer, der skal installeres. Jeg er kun herinde i dag, fordi jeg skal vise dig rundt”, siger hun og viser ned i kælderen, hvor selve udstillingen er. 

Akademikerbladet fik en rundvisning på det nye Frihedsmuseum, som har måtte udskyde åbningen på grund af coronarestriktioner: 

Faghistorikerne vil nok være skuffede

Modsat det gamle museum, som blev ødelagt ved en påsat brand i 2013, er det nye museums udstilling opbygget kronologisk, så de besøgene kan komme med rundt i Danmark under 2. Verdenskrig. 

På væggene kan man gennem hele udstillingen følge med i forskellige scener fra fem danskeres liv under besættelsen, hvoraf fire af dem var frihedskæmpere og den sidste nazist i Petergruppen. 

“Det er måske lidt kontroversielt, at vi har valgt at inddrage nazisten Henning Brøndums historie, men vi følte, at det var vigtigt at vise særligt de unge gæster de mange nuancer og politiske retninger som var i perioden”, siger Mette Boritz, der har været involveret i det nye museum fra dag ét. 

”Ideen med udstillingen er, at vi gerne vil gøre historien åben for en større gruppe. Hvis vi vil have historierne fra den periode til at leve, så er vi nødt til også at fortælle den lidt forfra. Og det ved vi udmærket godt kan blive et problem, fordi mange faghistorikere vil gå forgæves, og de vil sikkert blive vrede og skuffede. Til gengæld vælger vi at tage folk, som ikke kender historien, i hånden. Museet skal ses som en appetitvækker, hvor man måske får en interesse og kan leve sig ind i perioden, og så gå hjem og læse videre”.

En fornemmelse af fortiden

Jeg fornemmer, at jeg træder ind i fem dystre år i den danske historie, når jeg går rundt i udstillingen. Små gange fører en frem i historien og udstillingen, og på de mørkegrå vægge hænger plakater fra perioden som er kopieret, så de kan hænge på den bare beton med plakatklister, som man gjorde den gang. 

Stemmerne fra de fem historiske personer, som er blevet indspillet af skuespillere, fortæller om både interne udfordringer og politiske holdninger, som de fem danskere kæmpede med dengang. Og foruden video- og lydeffekter, kan gæsterne også prøve kræfter med selv at kryptere tekster ligesom efterretningsagenter fra britiske SOE gjorde det. 

De mange interaktive og kreative formidlingsløsninger taler ind i en nuværende mode i museumsverdenen, forklarer Mette Boritz. 

”Udstillingen på det gamle museum var bygget i 1995. Dengang havde man en lidt anden holdning til, hvordan man lavede museumsudstillinger. Den slags ting ændrer sig hele tiden. Der er mode i museumsformidling, og det bølger frem og tilbage fra det mere klassiske udstillinger til de mere scenograferede. Vi har valgt at gøre den nye udstilling mere levende, men i dag kan man også mere, end man kunne i det gamle museum, fordi vi har en helt anden teknologi til rådighed nu”. 

Mens vi bevæger os rundt under jorden på det nye museum, fortæller Mette Boritz, hvor de sidste ting skal stå og små ændringer skal laves, inden de må åbne for gæster. 

Selvom det var ærgerligt, at de ikke kunne åbne den 5. maj som planlagt, så håber hun nu bare, at museet hurtigst muligt kan gøres færdigt, så danskerne kan få glæde af resultatet. 

“Det vigtigste er jo, at det her museum kommer til at stå her lang tid fremover, så det bliver forsinket, men det skal stå her i mange år. Det er ikke noget med, at udstillingsperioden bliver begrænset. Det får lov at være her og det får lov at leve – bare lidt senere end vi havde regnet med”. 

Frihedsmuseet åbner i løbet af sommeren 2020.