Flere kan læse videre: 5.000 nye studiepladser efter sommerferien

Der bliver plads til 5.000 flere studerende på de videregående uddannelser i 2020 og 2021. Det er resultatet af en ny politisk aftale indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier. 

Over halvdelen af pladserne skal oprettes uden for hovedstadsområdet og skal fordeles på uddannelser inden for fem områder, lyder aftalen:

• Teknologi
• It
• Grøn omstilling
• ”Uddannelser, der kan bidrage til at skabe vækst i dansk økonomi”
• Velfærdsuddannelser på professionshøjskoler

En række uddannelsesinstitutioner får et særtilskud på 165 mio. kr. til at oprette de nye studiepladser. Det kommer oven i de godt 250 mio. kr., der følger med i den almindelige taxameterordning. Uddannelsesinstitutionerne får midlerne med det samme, men kan kun beholde det fulde beløb, såfremt de ekstra studiepladser rent faktisk bliver besat af studerende.

Derudover sætter partierne 10 mio. kr. af til at forbedre vejledningen af potentielle ansøgere, bl.a. via flere studievejledere hos Studievalg Danmark og forbedret vejledning på uddannelsesguiden.dk.

Sådan skal pladserne - måske - fordeles

Studiepladserne skal i høj grad lægges uden for hovedstadsområdet for at sikre en geografisk spredning i hele landet. Institutioner uden for hovedstadsområdet får 54 procent af midlerne, 84 mio. kr., selv om de står for blot 34 procent af de afviste kvalificerede ansøgere.

For eksempel afviste Aalborg Universitet blot 24 kvalificerede ansøgere sidste år, men står til at skulle oprette 370 ekstra studiepladser nu. Omvendt afviste CBS 626 personer sidste år og står til 539 ekstra studiepladser.

”Uddannelse er en kæmpe gevinst for både samfundet og den enkelte, og vi skal forsøge at gribe alle de unge, der gerne vil have en studieplads i år og næste år. Men vi skal gøre klogt, så de unge kan få job, når de er færdige, og vi skal have den rette balance på tværs af Danmark”, forklarer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

De politiske partier har lavet et forslag til, hvordan pengene skal fordeles mellem de enkelte institutioner. Den endelige fordeling afhænger imidlertid af konkrete forhandlinger med hver enkelt institution om, hvad der er praktisk realistisk at oprette. På den baggrund kan der ske "mindre omfordeling mellem institutionerne", står det i et baggrundsdokument.

En række insitutioner står til ikke at få øgede midler, fordi de ikke afviste kvalificerede ansøgere i 2019, lyder det baggrundsdokumenterne til aftalen. Det gælder de kunstneriske institutioner, de maritime institutioner, Roskilde Universitet, Erhvervsakademi MidtVest og Professionshøjskolen UC Syddanmark.

Akademikerne: Der følger ikke nok penge med

”Det er rigtigt godt at øge mulighederne for at unge mennesker kan starte på videregående uddannelser i den her situation. For det er åbenlyst, at manges planer er blevet kuldkastet. Og selv om det er uvist, hvordan undervisning og opstart skal være, så er det stadig trygt og fornuftigt at kunne starte på et studie”, siger Olav W. Bertelsen, formand for DM Viden.

Han savner dog, at der bliver sat fokus på de studerende, der allerede er på studierne.

”Vi er nervøse for, at vi får et øget frafald, fordi nogle studerende er blevet forsumpede og har mistet deres sociale netværk i forbindelse med nedlukningen. Så fint med ekstra pladser, men også vigtigt, at man sætter ressourcer af til at fastholde de studerende, der er i gang”, siger han.

Også hovedorganisationen Akademikerne er glade for, at der er kommet en aftale om flere studiepladser, men kalder det i en pressemeddelelse for "bekymrende", at der ikke er sat flere penge af til de nye studiepladser.

”Aftalen fremhæver, at universiteterne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner har et særligt samfundsansvar i at oprette flere relevante studiepladser. Det er jeg enig i, men det må samtidig være et politisk ansvar at sikre, at der følger tilstrækkelig finansiering med i forhold til, hvad politikerne beder om. Når vi samtidig ved, at uddannelserne efter flere år med årlige 2 pct. besparelser i forvejen er nødlidende, er perspektiverne bekymrende", siger formand Lars Qvistgaard.

Fokus på velfærdsuddannelser og vejledning

Tommy Dalegaard Madsen, der er formand for DM Professionshøjskoler og erhvervsakademier, er glad for, at aftalen er bredt funderet i Folketinget.

"Særligt noterer jeg mig med glæde at aftalen indeholder 500 ekstra pladser på de uddannelser, der er målrettet den offentlige sektors store velfærdsområder. Jeg bifalder også, at der i aftalen peges på etablering af praktikpladser på det kommunale og regionale område. Det er et af de forhold, der er helt afgørende at få på plads, hvis velfærdsuddannelserne skal lykkes med fastholde et udvidet optag", siger han.

Med aftalen følger en større indsats for at give god vejledning om valg af uddannelse til de potentielle ansøgere. Det glæder DM-formand Camilla Gregersen.

"Vi har foreslået midler til en håndholdt vejledningsindsats, så studievejledere kan kontakte dem, der til sommer bliver afvist. For der vil stadig være afvisninger, selvom der er kommet flere studiepladser. Vi ønsker, at flest mulige kan komme i gang med en uddannelse, der passer til dem, og det behov er jo ekstra stort, når de unge ser mod et frosset arbejdsmarked og begrænsede rejsemuligheder", siger hun.

Hun påpeger, at det ikke er nok at optage flere studerende. Studiemiljøet skal være i orden.

”Nu bliver det vigtige at skabe et godt studiemiljø for dem, der bliver optaget på en uddannelse til efteråret, så de også får gode vilkår for at gennemføre uddannelserne. Vi skal tænke i kreative muligheder for fysisk undervisning, så der ikke sker et stort frafald", siger Camilla Gregersen.