DM: Svært at forbedre oversætteres arbejdsvilkår

Det har længe været kendt, at freelancere ofte oplever at blive underbetalt og må leve med indtægter, der ligger langt under det, som fastansatte med samme kvalifikationer får. Alligevel er både fagforeninger og lovgivere kommet til kort i jagten på løsninger.

For eksempel lever oversætteren Anja med en indtægt, der ligger under en typisk ufaglært, selv om hun leverer specialiserede oversættelser og har en kandidatgrad. Hendes honorarer bliver fortsat presset og er nu på et niveau, hvor "jeg føler mig mere som en daglejer end selvstændig".

Det grundlæggende problem er, at det er svært for oversætterne at reagere kollektivt på prispresset. Det mener Helle Idland, der er formand for DM's landsklub for selvstændige og freelancere. 

”Man kan advare andre mod at acceptere dårlige priser, dårlig behandling. Men det vil aldrig være alle, der er med på den. Det kan være oversættere, der ikke er en del af miljøet. Det kan være studerende, der ikke tænker over, at de får en lav timepris. Det kan være mennesker, der ikke føler, de har noget andet valg”, siger Helle Idland.

For det første bliver det hurtigt bedømt som ulovlig karteldannelse, hvis de selvstændige oversættere begynder at tale sammen om vejledende priser.

For det andet leverer de selvstændige til kunder overalt i verden. Og det sætter fagbevægelsens traditionelle kampmiddel, strejken, ud af spil.

”Selvstændige kan gå sammen og blive enige om noget. Men der er ikke en enkelt modpart, en enkelt arbejdsgiver. Det er en hel branche. Jeg har lavet opgaver for kunder i England, Norge, Ungarn og Abu Dhabi. Hvordan vil du håndtere det som fagforening?”, siger Helle Idland, der selv er oversætter og redaktør.

”Det er uigennemsigtigt, hvem der egentlig betaler hvad. De fleste af os sidder derhjemme hver for sig. Og vi kan harcelere over, at det sker. Men det vil blive ved, så længe der er nogen derude, der siger ja til forholdene. Og det er der jo”.

Hvad skal en fagforening som DM så gøre for at komme problemet til livs?

”Det starter med at skabe fuld åbenhed og transparens om betaling og arbejdsvilkår. At man kan samles og tale om problemerne med nogen, der kender dem. Og så skal vi have fundet en løsning på, hvordan vi hjælper alle de selvstændige og løstansatte, der ikke står over for en enkelt modpart? Hvordan er det lige, vi regulerer forholdene for dem? Det er det store spørgsmål”, siger Helle Idland.

”Det, som bliver rigtig svært, er at køre sager på deres vegne. For man kan ikke melde nogen for at tilbyde dårlige priser. Det er der, vi selvstændige arbejder for egen risiko. Vi kan pege fingre og være forargede – men vi kan ikke forhindre andre i at tage de her opgaver”, siger hun.

Helle Idland har altså ikke det færdige svar på, hvordan forholdene for oversættere kan blive bedre.

”Det er frustrerende ikke at kunne pege på oplagte løsninger. Det ville herligt bare at sige: Det her værktøj skal der til. Men det kan jeg ikke. Det kan ingen lige nu", siger hun.

"Vi kan blot konstatere, at lige netop markedet for oversættelse er under et enormt pres og har været det længe. Det er et race to the bottom, hvor både kunder og leverandører taber – for en leverandør kan jo ikke holde kvaliteten oppe, når der skal arbejdes dobbelt så hurtigt for at tjene de samme penge”.