Anton dropper sin ph.d. - jeg vil ikke arbejde gratis

”De fleste elektrikere ville nok ikke dukke op og lave deres arbejde, hvis de skulle gøre det gratis. Inden for hvilken som helst anden branche stiller man naturligvis spørgsmål ved at skulle arbejde gratis. Det gør man ikke nødvendigvis inden for forskning, for det bliver anset som et kald. Men jeg har ikke tænkt mig at arbejde gratis”.

Anton Grønne Kühl er ph.d.-studerende på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, hvor han forsker i, hvordan seismiske bølger reflekteres i undergrunden og kan laves til billeder efter samme koncept som ultralydsskanning.

Om få uger skulle han have afleveret sin ph.d.-afhandling og dermed afsluttet mere end fire års forskningsstudier. Men det kommer ikke til at ske. Han er blevet forsinket på grund af nedlukningen og om få uger står han uden økonomisk støtte til at afslutte sine studier. Og han har ikke tænkt sig at arbejde gratis for at færdiggøre dem. Derfor fravælger han at blive ph.d.

”Jeg har hele tiden holdt den 11. juli som hård deadline for mig selv, da jeg ikke vil arbejde flere måneder helt eller delvist gratis, fordi nogle dele af projektet er blevet forsinket”, siger Anton Grønne Kühl og fastslår:

”Mange ph.d.'ere bliver som jeg forsinket i at lave afhandlingen på grund af coronakrisen. Men de fleste af mine ph.d.-kolleger vil formentlig skrive færdig lige meget hvad, fordi de vil have en ph.d.-titel. Den forfængelighed har jeg ikke”.

Universiteterne har haft låste døre

I mere end tre måneder har universiteterne haft låst dørene til laboratorier, biblioteker og til forskningskontorerne for langt de fleste ansatte. Det får nu store konsekvenser for mange af landets 9000 ph.d.-studerende.

Nedlukningen betyder nemlig, at de ikke har kunnet forske i den periode, og det har forsinket deres studier. Nu mangler mere end hver anden forsker som Anton Grønne Kühl funding til at afslutte sin forskning. Og 19 procent eller knap hver femte forsker overvejer nu helt at droppe at færdiggøre sin Ph.d.

Det viser en ny undersøgelse om ph.d.'ernes arbejdssituation under coronakrisen fra Dansk Magisterforening (DM) og Ph.d. Association of Denmark (PAND).

Anton Grønne Kühl har for eksempel ikke haft adgang til sin computer på sit forskningskontor på universitetet. Dermed har han ikke haft adgang til sine data og sine programmer, som er afgørende for at kunne skrive afhandlingen.

”Sikkerhedsrestriktioner betyder, at jeg hjemmefra ikke har kunnet logge på min arbejdsstation i over to måneder. De sidste tre måneder af ph.d.-forløbet skriver man jo intensivt på sin afhandling, men den fase har jeg ikke kunnet kunne komme godt ind i, da jeg mangler de sidste resultater”, siger han.

Anton Grønne Kühl bor i en toværelseslejlighed på Christianshavn med sin toårige datter og sin hustru, som også har arbejdet hjemme i flere måneder. Det har gjort situationen yderligere besværlig.

”Det er svært at arbejde og skrive koncentreret, når man bliver afbrudt hver 15. minut af sit barn. Vi har på skift gået ud og leget med vores datter, så en af os i det mindste har kunnet arbejde intensivt i en periode, og så har vi betalt en veninde ca. 6000 kr. om måneden for at komme og hjælpe til med at passe hende, men det har bare slet ikke været nok”, siger Anton Kühl.

TR: Tatovører åbenbart vigtigere end forskertalent

Regeringen har siden nedlukningen af store dele af Danmark lanceret op mod 30 hjælpepakker til mere end 39 milliarder kroner for at holde hånden under lønmodtagere og virksomheder under coronakrisen.

Den 19. juni præsenterede regeringen endnu en af slagsen, en ”sommerpakke” med en række initiativer som halv pris på museer og andre kulturoplevelser, gratis færger og billigere kollektiv trafik. Men landets forskere har ikke fået noget. Og det får de nok heller ikke. I hvert skal ph.d.erne ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke regne med penge fra regeringen her og nu.

”Det er klart, at når universiteterne har den samlede regning, så vil det her også være noget, vi har en dialog omkring. Men det er de enkelte universiteter, der kan lave de individuelle løsninger for de her ph.d.er”, siger forskningsministeren om sagen til Berlingske.

Det svar vækker harme hos fællestillidsmand for akademikerne på Aarhus Universitet Olav W Bertelsen. Det er helt uforståeligt, at regeringen ikke har rakt en hånd ud til universiteterne i forhold til den generelle forsinkelse, som nedlukningen har medført på alle universiteterne, mener han.

”Det er meget konkret og håndgribeligt: Der er et finansieringshul for de ph.d.-studerende, og det burde politikerne også forholde sig til. Men det virker som om ministeren og regeringen mener, at tatovører og fitnesscentre åbenbart er vigtigere at hjælpe med pakker end landets forskertalenter”, siger Olav W. Bertelsen.

Politikerne har skabt et problem ved at nedlukke universiteterne helt under coronapandemien, mener han. Derfor bør de også hjælpe med at løse det.

”Forskning er jo ikke det samme som store forelæsninger med flere hundrede af studerende samlet. På laboratorierne og bibliotekerne er de ph.d.-studerende i kontakt med få, så der har universiteterne med en total nedlukning været ofre for en symbolpolitisk markering, som politikerne nu burde tage konsekvenserne af og kompensere universiteterne for”, siger Olav W. Bertelsen.

Heller ikke Federico Jensen, som er bestyrelsesmedlem i PAND, er imponeret over, hvordan regeringen har behandlet landets ph.d.ere, som er blevet forsinkede i studierne.

”Kommer der ikke hjælp til forskerne, betyder det, at de skal arbejde flere måneder uden løn for at færdiggøre deres studier og projekter, og det udgangspunkt er bestemt ikke rimeligt”, siger Federico Jensen, som til dagligt forsker i shippingindustrien på Copenhagen Business School.

”Vi er kommet i sidst række, når det gælder genåbning. Der har været meget politisk fokus på at hjælpe de studerende, som også meget vigtigt, men universiteterne er også en arbejdsplads, og det virker som om, at politikerne har glemt det”, siger Federico Jensen.

Genåbning er ikke det samme som normalisering

Selvom universiteterne så småt er genåbnet, kommer ph.d.-projekterne ikke bare automatisk i gang igen, understreger Federico Jensen. For kurser, konferencer og internationalt samarbejde er blevet udskudt eller helt aflyst, og det ændrer sig ikke ved, at man genåbner.

”Derfor et det vigtigt, at vi tænker genåbningen som en helhed og ikke bare om vi får adgang til vores kontorer igen”, siger Federico Jensen.

Olav W. Bertelsen understreger, at de enkelte institutioner på universiteterne har en forpligtelse til at forholde sig til at håndtere den forsinkelse, der har ramt forskerne, på en god måde. Og i samarbejdsudvalget på Aarhus Universitet har det ifølge ham været den klare besked fra ledelsen, at ph.d.-projekterne ikke skal falde på gulvet, uanset finansiering.

”Den besked, rektor og ledelsen har sendt ud til alle vejledere, er, at hvis nogen bliver forsinket på deres afhandling de nærmeste måneder, skal det tages konkret med ph.d.-skolen, og man skal finde en finansiering. Men det gør ikke noget ved den usikkerhed, som de ph.d.-studerende føler her og nu”, siger Olav W. Bertelsen.

Når forskningsministeren overlader det til universiteterne at løse problemet med at skaffe finansiering for forskernes forsinkelse, vil der ifølge Federico Jensen nemt opstå ulighed omkring, hvem der kan få støtte, og hvem der ikke kan.

”De institutter, der har penge, vil kunne finansiere forlængelse af studiet for nogen, mens andre institutter, der ikke har penge, slet ikke kan, og det skaber jo ulighed. Der har desuden været meget uklarhed omkring, hvorvidt ph.d.erne overhovedet kan få en forlængelse af studiet eller ej”, siger Federico Jensen.

Anton Kühl fortæller, at der har været en aftale mellem forskerne og Københavns Universitet om, at ph.d.erne kan få deres forløb forlænget, hvis de bliver forsinket på grund af coronakrisen. Men spørgsmålet er, om den aftale overhovedet kan efterleves i praksis.

”På mit seneste møde med mine vejledere fik jeg at vide, at jeg lever op til kravene om at kunne få forlængelse af mit studie, men pengene til den forlængelse skal findes lokalt på universitetet, og de penge er der ikke. Dermed kan jeg i praksis jo ikke få en forlængelse. Nu udløber min funding, og jeg kan ikke bare arbejde videre uden at vide, om jeg er købt eller solgt. Og jeg vil ikke arbejde gratis”, fastslår Anton Kühl.