Spring menu over
Dansk Magisterforening

3 ugers feriepenge frigivet: Så meget får en gennemsnitlig magister udbetalt i det offentlige

Mand med smartphone på strand

© Illustration: Ida Felicia

Del artikel:

Tre ugers feriepenge vil blive udbetalt senest til oktober. Det er resultatet af weekendens politiske aftale. Se, hvor meget det er for en typisk DM'er - og hvad der gælder af særlige forhold.

I et forsøg på at øge privatforbruget vil lønmodtagere få udbetalt tre ugers feriepenge senest til oktober. Pengene kommer fra de fem ugers feriepenge, der ellers er blevet indefrosset, fordi vi er på vej ind i et nyt feriesystem.

Tommelfingerreglen er, at du får udbetalt 9.000 kroner før skat per 10.000 kroners månedsløn.

For eksempel vil en månedsløn på 30.000 kr. ekskl. pension udløse 27.000 kroner i ekstra feriepenge, mens en person med en månedsløn på 40.000 vil få 36.000 kroner. DR har lavet en beregner, hvor du kan indtaste din månedsløn, og se, hvor meget tre ugers feriepenge er for dig.

Udregningen skal tages med et gran salt, da det præcise beløb for de opsparede feriepenge endnu ikke er udregnet af Lønmodtagernes Feriemidler, der håndterer ordningen. 

Så meget får en gennemsnitlig magister i det offentlige udbetalt

Gennemsnitslønnen er ekskl. pension. De tre ugers feriepenge er beregnet som 12,5 procent af lønnen fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Kilde: DM lønberegner og egne beregninger.      
Sektor Gennemsnitlig månedsløn før skat (kr.) 3 ugers feriepenge før skat (kr.)      
Staten 43.600 39.200      
Regionerne 39.900 35.900      
Kommunerne 38.700 34.800      

 

Tallene i ovenstående liste er hentet fra DM's lønberegner. De gennemsnitlige lønindtægter for privatindsatte optræder her inkl. pension og kan derfor ikke bruges til at udregne feriepengenes størrelse. Derfor indgår de ikke i artiklen. 

Læs mere på dm.dk