“Vi skal stræbe efter et nirvana for godt samarbejde, selvom vi aldrig finder det”

24 procent af de privat­ ansatte magistre angi­ver i en ny undersøgel­se fra DM om psykisk
arbejdsmiljø, at de har et psykisk dår­ligt arbejdsmiljø. Hvilke konsekvenser kan det have, når man har et psykisk dårligt arbejdsmiljø?

“Det kan i værste fald betyde, at folk bliver stressede. Det er forskel­ligt, hvad der stresser mennesker. Stress opstår typisk som et miks af dårlige relationer og tidspres, og især når det gælder vidensarbejdere, fordi man udfordres på sin identitet, når man kommer i tvivl om, hvor­vidt man er stærk og robust nok til at bestride sit arbejde. Det giver alt­så en identitetstvivl, som forplanter sig og kan give et indre pres, og det giver dårlige relationer, som kan ud­vikle sig til et dårligt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet bor i relationerne, og når de er dårlige, og man forhindres i at tale sammen, så går det ud over arbejdet og det, man skal produce­re. Så dårligt arbejdsmiljø giver om­ kostninger både personligt for den enkelte og økonomisk for virksomhe­den.

Når der er dårligt arbejdsmiljø, så begynder ansatte også typisk at overveje at søge andre steder hen. Og det koster tab af viden og mange penge, fordi virksomheden derefter skal ud at skaffe nye ansatte, som først skal oplæres og skaffe sig den samme viden og desuden alle relati­onerne”.

39 procent angiver i undersøgelsen, at de har oplevet stresssymptomer inden for den seneste måned. Hvordan vil du betegne det?

“Det er et højt tal, men skal i sig selv tages med et forbehold. For sva­ rer de i undersøgelsen på reelle stresssymptomer, eller at de føler sig lidt stressede, som man kan sige i hverdagen. Men ser man svaret på spørgsmålet i sammenhæng med andre svar i undersøgelsen, så teg­ner der sig dog et klart billede af, at mange arbejdspladser ikke gør nok for at forebygge stress og skabe et godt arbejdsmiljø.

Fx siger 33 pro­cent, at deres arbejdsplads er præget af stress, og det synes jeg er meget højt. Og 20 procent angiver, at de har været sygemeldt med stress. Det indi­kerer, at der virkelig er noget galt. Så lægger man spørgsmålene i undersø­gelsen sammen, så er der tale om be­kymrende tilbagemeldinger”.

Hvorfor opstår der typisk et psykisk dårligt arbejdsmiljø på en arbejds­plads?

“Det kan være rigtig mange ting hver for sig eller i kombination, der gør det. Men vi kan ret hurtigt kon­kludere, at hvor der er god ledelse, er der typisk også et godt arbejds­ miljø. Dårligt samarbejde hænger ofte sammen med psykisk dårligt arbejdsmiljø, fordi det skaber uklar­hed i arbejdet og i relationerne.

Når det er så svært at gøre noget ved dette område, skyldes det komplek­siteten. Omstruktureringer, ændrede vilkår, ændringer i økonomien og forandringer i organisationen gør alt i alt, at arbejdet med arbejds­miljø er en opgave, man aldrig bli­ver færdig med.

Vi finder ikke et Nirvana for samarbejde. Vi må er­kende, at der er nogle rammevil­kår, som skal fikses. Der kan derfor være mange veje til, hvad der ska­ber et dårligt arbejdsmiljø, og hvad der skal til for at løse det og få folk til at spille bedre sammen. Det er ikke let, men jeg ved, at der er rigtig man­ge tillids-­ og arbejdsmiljørepræsen­tanter derude, der kan bidrage til forbedring af samarbejdet.

Det kan de, fordi de kan være øjne og ører i medarbejdernes hverdag og omsæt­te det til bidrag, når der skal ske til­tag, der forebygger og håndterer dår­ligt arbejdsmiljø. På den måde er de med til at sikre, at dårligt arbejds­miljø ikke bliver den enkeltes pro­blem, men organisationens.

Et stort problem er dog, at arbejdsmiljøre­ præsentanter på private arbejds­ pladser endnu ikke nyder den sam­me beskyttelse som på offentlige, og en del af løsningen på det er derfor også, at Akademikerne arbejder på at sikre arbejdsmiljørepræsentanter en bedre beskyttelse i ansættelsen, end de har i dag”.