Professor: Storbyer med studerende favoriseres i udligningsreformen
Studerende er under lavindkomst-grænsen, førtidspenionister er over. Det er ikke retvisende, mener Per Nikolaj Bukh © Foto: Aalborg Universitet
Storbyer med mange studerende favoriseres på bekostning af landkommuner med en grånende befolkning og kommuner med mange førtidspensionister i den udligningsreform, som er på vej til at blive forhandlet. Det er en problematisk skævvridning, mener økonomiprofessor.
Det bliver universitetsbyerne mod alle andre, når regeringen i den kommende tid skal i gang med de svære forhandlinger om ændringer i den udligningsreform, der fordeler penge til velfærd mere ligeligt mellem kommunerne.
Sådan lyder det fra professor på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, der er ekspert i økonomistyring,
I udligningen indgår unge på SU med børn i opgørelsen over indbyggere med lav indkomst, mens borgere på førtidspension ligger over grænsen for lavindkomst. Det giver en uhensigtsmæssig skævvridning, når pengene til velfærd skal fordeles, siger Per Nikolaj Bukh.
”En ung studerendes indkomst inklusive SU ligger typisk under lavindkomstgrænsen, som i beregningerne er omkring 140.000 kroner. En førtidspensionist ligger over grænsen, og tæller derfor ikke som lavindkomst. Samtidig har borgere på førtidspension også ofte behov for mere hjælp og anden støtte fra det offentlige”, forklarer Økonomiprofessoren.
Han vil ikke afvise, at Aarhus, Aalborg, Odense og København har nogle udgifter, der netop vokser, fordi der bor mange studerende.
”Men i udgangspunktet er de unge og ressourcestærke og derfor generelt ikke en gruppe, der ligger samfundet til last ud over SU´en. Så i den nuværende udligningsreform er de en god forretning for byerne”, siger Per Nikolaj Bukh.
En ringe påvirkning af pengestrømmen
Ifølge Aalborg-professoren ser forhandlingerne om en reform af udligningssystemet blandt andet derfor ud til at blive en kamp, der kommer til at stå mellem de store uddannelsesbyer over for alle andre.
”Isoleret set har de studerende kun en ringe påvirkning på strømmen af penge mellem kommuner. Men det spiller også ind i beregningen af udligningen, om borgerne har børn eller bor i almennyttige boliger eller lejeboliger. Og i begge kategorier finder vi mange studerende”, siger Per Nikolaj Bukh.
Hvor god en forretning, de studerende er for universitetsbyerne, er et regnestykke der endnu mangler at blive gjort op, siger økonomiprofessoren. Men på dr.dk´s nyhedssite tirsdag gør Aalborg-borgmester Thomas Kastrup Larsen op, at det ikke altid er en fordel at være studieby med en yngre befolkning.
”Vi har andre udfordringer der presser os meget. I Aalborg er der mange dimittender, der går ledige, og kommunen taber 200 millioner om året på det” siger borgmesteren, ifølge DR.
Regeringens udspil til en ny udligningsreform bliver præsenteret torsdag.
