Stor fyringsrunde i Politiet: Akademikere er udsatte

90 medarbejdere skal fyres i Rigspolitiet, der er politiets øverste myndighed. Samtidig skal der skæres 150 årsværk blandt de civilansatte i form af naturlig afgang i løbet af 2020. Derudover bliver der skåret stillinger i de enkelte politikredse og på Politiskolen. Det har Justitsministeriet meldt ud til medarbejderne mandag.

I Københavns Vestegns Politi skal der for eksempel afskediges 35-40 civilansatte - cirka hver femte. Det dækker blandt andet over forskellige typer akademikere, kontoransatte, studentermedhjælpere, ledere og tidligere politifolk ansat som konsulenter. 

Her slår udmeldingen om fyringer hårdt hos medarbejderne - også selv om det ikke kommer som et lyn fra en klar himmel, siger AC-tillidsrepræsentant Nils Wiese, der arbejder som analytikeri Københavns Vestegns Politi.

"Vi har over det seneste halve år gået med spare-selerne på. Planlagte kontorudvidelser er blevet aflyst, og der har været ansættelsesstop for civile. Så det er ikke helt overraskende, at der skal fyres. Det er det meget store antal, der gør det rigtig hårdt. Det er noget, der virkelig gør ondt, hvis så mange skal miste jobbet på én gang", siger Nils Wiese. 

Besparelserne sker også, fordi der nu kommer nye og større årgange af færdiguddannede politifolk fra Politiskolen. For at finde plads til dem reducerer man altså i antallet af civilansatte, lyder meldingen fra Justitsministeriet. 

"Vi har vidst længe, at der ville komme flere uddannede politifolk, men ledelsen har været for langsomme til at justere efter det, og derfor står vi nu med en hård fyringsrunde, hvor folk mister jobbet", siger Nils Wiese.

Tillidsrepræsentaterne er på tværs af alle faggrupper nu ved at kigge på mulige afværgeforanstaltninger.

"Kan vi spare penge på en anden måde end at fyre folk? Jeg håber, at vi kan undgå nogle af afskedigelserne den vej, hvis ledelsen er åbne over for vores forslag. Men jeg tror desværre ikke, vi kan nå helt i mål og finde besparelser, der svarer til 35-40 stillinger", siger Nils Wiese,

Flere politifolk, færre kontorfolk

I Rigspolitiet skal besparelserne på medarbejderne bruges på større sager om hvidvask, udbytteskat og efterforskning i øvrigt. Derudover vil man have flere politiuddannede på gaden til "håndtering af trusselsbilledet fra terrorisme, grænseindsatsen m.v. og en øget tryghedsskabende indsats gennem synlig polititilstedeværelse".

Fyringsrunden kommer på et tidspunkt, hvor akademikerne i Politiet er kommet under angreb fra flere sider. For nyligt kaldte Politiforbundet og Politilederforeningen akademikere i Politiet for virkelighedsfjerne teoretikere. Og i december måned tegnede der sig et politisk flertal for at erstatte Rigspolitiets ansatte med politifolk i de enkelte kredse.

"Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke, at borgerne interesserer sig for, hvordan Rigspolitiet er organiseret. For langt de fleste er det vigtige, om politiet er der, når de har brug for politiet. Og der sidder mange medarbejdere i Rigspolitiet, som ikke har noget med det borgerrettede at gøre. Det skal vi kigge på", lød det i december fra Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen.

Tillidsrepræsentant Nils Wiese tror dog ikke, at man automatisk vil få flere politifolk på gaden ved at fyre de civilansatte.

"For nogle år siden talte man opgaveglidning i Politiet - altså at politifolk endte med at sidde med kontoropgaver. Derfor ansatte man flere civile, så politifolkene kunne komme ud på gaden. Udover at det var hårdt for eksempelvis de ældre politifolk, der havde svært ved at stå med skudsikker vest hele dagen, så er man ved at gøre det omvendte nu. Jeg ved ikke, om det er justitsministerens hensigt, at der skal flere politifolk ind på kontorerne, men det er nok det, der vil ske", siger Nils Wiese.