Ny forskning: Danskerne er blandt dem i verden med størst interesse i #MeToo. Men vi vil helst bare læse sladder

I oktober 2017 eksploderede dækningen og omtalen af #MeToo, da den magtfulde Hollywood-producent Harvey Weinstein blev skydeskive for en række anklager om seksuelle overgreb. Begrebet voksede sig hurtigt til en global bevægelse med massevis af historier og nye sager om seksuelle overgreb og trakasserier. Og i Danmark har interessen for at følge med i #MeToo da også været særlig stor.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra det amerikanske Yale University, hvorfra de to forskere Ro’ee Levy og Martin Mattsson med støtte fra Tobin Center for Economic Policy har undersøgt interessen efter følgevirkningerne af #MeToo-bevægelsen i 24 OECD-lande – herunder Danmark.

Forskerne har undersøgt interessen for #MeToo-bevægelsen baseret på interesse for emnet i oktober 2017 via antal søgninger i hvert land på MeToo i Google Search. Danmark bliver her placeret på en 6. plads og altså blandt de lande med stærkest interesse i emnet. Sverige indtager en klar førsteplads efterfulgt af Canada, Frankrig, Finland, USA og Holland.

Men at interessen i #MeToo har været stor i Danmark, betyder ikke nødvendigvis at bevægelsen har haft positive følger i Danmark. Det forklarer Camilla Møhring Reestorff, som er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Hun har kortlagt, hvordan historier om #MeToo er blevet delt af de største danske nyhedsmedier på de sociale medier, særligt på Facebook.

”At vi har haft mange søgninger på emnet i Danmark, betyder ikke, at opbakningen til bevægelsen har været stor herhjemme. Der har derimod været meget kritik af #MeToo-bevægelsen i Danmark”, siger Camilla Møhring Reestorff.

Den danske interesse for emnet har især handlet om, hvad der er sket i USA, mere end det har handlet om, hvilke generelle #MeToo-problemer der egentlig er i samfundet. Syv ud af ni medieopdateringer eller omtaler af MeToo-bevægelsen på Facebook har haft dobbelt så mange negative kommentarer og vinklinger på begrebet end positiv, og en meget stor del af de MeToo-historier, som blev delt, var Hollywood-historier og opinionsartikler, forklarer hun.

”Vi ved, at der især bliver klikket på sladderhistorier, og mange af de historier, som har været produceret om emnet, har været sladderstof fra Hollywood. Så den store interesse i emnet herhjemme skyldes især, at disse sladderhistorier genererer opmærksomhed og får folk til at klikke på historierne”, siger Camilla Møhring Reestorff.

”Det handler jo om, hvorvidt dækningen og diskussionen kun centrerer sig på sladderniveauet, eller om den også løfter sig op og dækker de mere generelle udfordringer med seksuelle overgreb, og der har vi haft en udfordring i Danmark”, siger Camilla Møhring Reestorff.

#MeToo førte til øgede anmeldelser om seksuelle overgreb

Mandag i denne uge startede en retssag mod producenten og mediemogulen Harvey Weinstein på Manhattan i New York, mens der samtidigt dukkede nye anklager om voldtægt og seksuelle overgreb op. Retssagen mod Weinstein er den foreløbige kulmination på, hvordan flyttet sig fra anklager på sociale medier og i pressen til en decideret retssag.

Ifølge Yale-forskerne antyder de nye data i deres undersøgelse da også, at der sker dybtgående ændringer i kølvandet på #MeToo. I forskningsprojektet forsøger de at estimere #MeToo-bevægelsen virkning på rapportering af seksuel kriminalitet til politiet. Forskerne kommer frem til, at #MeToo øgede den samlede rapportering af sexforbrydelser med 14 procent i løbet af de første tre måneder.

Mens effekten aftager lidt over tid, havde bevægelsen en stærk virkning også 15 måneder efter bevægelsen startede. Og den udvikling er ifølge forskerne vigtig. For underrapportering af seksuelle forbrydelser et stort socialt problem, der er direkte relateret til målet med #MeToo-bevægelsen, som handler om at dele ens historie og bryde stigmatiseringen omkring at være en offer for seksuel misforhold.

I Sverige er #MeToo politisk

Mens interessen for MeToo har været ganske stor i Danmark, så har den ifølge det amerikanske forskningsprojekt været klart størst i Sverige. Det overrasker egentlig ikke Camilla Møhring Reestorff.

”Men det er en interessant pointe, at Sverige har fået flere søgninger på emnet end Danmark, fordi det viser, at det ikke altid er sladderstof, som opnår mest interesse”, siger Camilla Møhring Reestorff og forklarer, at forskning har vist, at dækningen af MeToo i Sverige fokuserer langt mere på bevægelsen som nyheds- og politisk stof i Sverige, end den gør i Danmark.

Forskerne Tine Askaniusi fra Malmø og Jannie Møller Hartley fra Roskilde offentliggjorde sidste år forskning omkring mediedækningen af #MeToo i henholdsvis Danmark og Sverige. 

Og de kom frem til, at MeToo i Sverige er blevet dækket som et politisk emne og nyhedsstof, hvor svenske politikere blev bedt om at komme med løsningsforslag, mens MeToo i Danmark mest er blevet dækket som sladderhistorier eller opinionsstof på debatsiderne.

I Sverige satte bevægelsen for alvor sit aftryk i den svenske mediebranche, hvor der opstod flere sager om seksuel chikane og misbrug af kvindelige kollegaer.
Det førte til demonstrationer og protestbegivenheder, hvor politikere blev opfordret til at reagere på de mange anklager. Og i maj 2018 vedtog man i Sverige en samtykkelov, der anerkender sex uden samtykke som voldtægt. I juli måned 2019 blev en mand i Sverige ved samtykkeloven dømt til fængsel for uagtsom voldtægt.

”Det betyder ikke at den svenske dækning af MeToo har været perfekt, men forskellen til den danske dækning er ret klar”, siger Camilla Møhring Reestorff.

For anderledes har det været i Danmark. I oktober 2018 offentliggjorde TV2 en meningsmåling, som viste, at hver fjerde dansker mener, at MeToo har haft direkte negativ betydning for, hvordan vi i dag behandler hinanden. 

Tre ud af fire af de negative stemte var mænd. Ligeledes mente 17 procent af de adspurgte kvinder, at #MeToo har haft en negativ betydning for, hvordan danskere i dag opfører sig overfor hinanden, mens 20 procent svarede, at bevægelsen i løbet af det første års levetid havde haft en positiv betydning.

#MeToo har haft indflydelse i Danmark

Selv om mange danskere især har haft en negativ holdning til MeToo, mener Camilla Møhring Reestorff alligevel, at MeToo-bevægelsen har haft en stor indflydelse i Danmark.

”Selv om der ikke har været den store politiske interesse i at handle på dette i Danmark, så har mange danske arbejdspladser på den anden side udvist klar interesse i at opstille nye retningslinjer og forbedre arbejdsvilkårene og udmelde nultolerance overfor overgreb”.

MeToo er ikke udtryk for en radikal omvæltning af verden, men den har gjort problemstillinger om overgreb mere synlige. Den har mobiliseret verdens kvinder, mænd og mindretal til at skrive #MeToo og delagtiggøre andre i overgreb, men det skaber i sig selv ikke forandringer, mener hun.

”I Danmark har vi efter #MeToo set en stigning i anmeldelser af voldtægt. Det betyder ikke, at flere er blevet voldtaget, fordi der er en enorm underrapportering på dette område. Og det er jo først, når vi handler og skaber forandringer på den viden, at vi kan tale om, at der er sket en udvikling. Det gælder for eksempel, at sager om seksuelle overgreb bliver ført i retssystemet”, siger Camilla Mæhring Reestorff og tilføjer:

”Skal der ske ændringer, skal det op i lokalmiljøer som virksomheder. Her kan der skabes forandringer, og det er sket flere steder, hvor virksomheder som Danske Bank, Carlsberg og Nordea har udformet politikker og nedskrevet nultolerance overfor overgreb. Men der er mange steder hvor der stadig er udfordringer”.

Hun efterspørger også, at medierne fremadrettet arbejder mere seriøst og strategisk på, hvordan emner som MeToo, presseetik og ligestilling dækkes og efterfølgende behandles på sociale medier.

”Medierne skal arbejde på at facilitere bedre samtaler og diskussioner på de sociale medier, for det er dér mange af artiklerne om disse emner cirkulerer. Vil medierne have en seriøs onlinedebat med læserne om #MeToo, skal de stille ordentlige og seriøse spørgsmål”.