Nu er en minikjole ikke længere defineret som sexet på Ordnet.dk

Når man tidligere slog ordet ’minikjole’ op på Ordnet.dk, fik man ordforklaringen: ’meget kort, sexet kjole’. I dag, står der: ’kort kjole, typisk til over knæet’.

Og slog man ’herremagasin’ op, fik man definitionen: ’blad beregnet for mandlige læsere, ofte med pornografiske billeder’, mens der nu bare står: ’blad som især er beregnet for mandlige læsere’.

Den Danske Ordbog indeholder cirka 100.000 ord og cirka 140.000 betydningsbeskrivelser, som så vidt muligt skal være tidssvarende, og derfor er redaktørerne i gang med at revidere definitionerne af de mange ord, og det tager tid. De seneste to år har de gennemskrevet 1.200 ord.   

Hjælp fra brugerne

Sanni Nimb er ledende redaktør på Ordnet.dk, og hun fortæller, at de får en del henvendelser fra brugerne, som falder over betydningsbeskrivelser, som de typisk synes er for gammeldags eller diskriminerende.

”Folk forventer, at ordbogen er helt nutidig, fordi den ligger på nettet. Den skal også signalere et moderne opslagsværk, og med den store mængde af ordforklaringer, ser vi ikke det hele, så det er dejligt, at brugerne hjælper os”, siger Sanni Nimb.

Det er både organisationer og privatpersoner, der henvender sig. Fx har en organisation spurgt, hvorfor ord, der ender på ’par’, kun handler om mænd og kvinder.

”Det har de jo ret i, så derfor har vi gennemgået alle ’parord’”, fortæller Sanni Nimb.

Det gælder fx ’ægtepar’, som har fået ordforklaringen: ’to personer som er gift med hinanden’, hvor der tidligere stod, at det var en mand og en kvinde.

”Der er et ret stort fokus på dette område, og minoritetsgrupper reagerer hurtigere, end de tidligere har gjort. De har ofte ret, og når vi er enige i, at en opdatering er påtrængt, gør vi forklaringerne mere inkluderende”, siger Sanni Nimb.

Har vi virkelig skrevet det?

Sproget udvikler sig hurtigt, og det hænder, at redaktørerne på Den Danske Ordbog undrer sig over de formuleringer, som de selv har brugt i definitionerne.

En del af dem har nemlig været med til at skrive ordforklaringer i 1990’erne, og en del forklaringer lyder allerede gammeldags.

”Vi synes ikke nødvendigvis, det er længe siden. Men forleden hørte jeg en tv-avis fra sidst i 80’erne, og det lød altså gammeldags, og det samme sker med ordforklaringer. Nogle hurtigere end andre”, fortæller Sanni Nimb.

”Den gang tænkte vi ikke så meget på at der også er en fare for at gengive noget meget stereotypt, når man i ordforklaringer bestræber sig på at beskrive det prototypiske ved et ords betydning. Især når det er ord, som handler om mennesker, fx ’parforhold’, mener vi at man skal have mere fokus på at være inkluderende, og det er noget, det først er blevet aktuelt de sidste 10-20 år”, siger hun.

Hun citerer den norske lingvist, Helene Uri, som i sin nye bog ’Hvem sagde hvad. Kvinder, mænd og sprog’ har sagt, at ord er broer tilbage til fortiden. Tilbage til et samfund og en levevis, vi har forladt, og holdninger vi har lagt bag os. Men ordene bruger vi stadig.

Standardindstillingen er mænd

Hvis man var radikal og krævede lige så mange kvinder som mænd i citatmaterialet, ville redaktørerne på ordbogen få virkelig travlt. For der er dobbelt så mange citater med ’han’ som med ’hun’.

”Den mandlige ’default’ (automattænkning) ligger skjult alle steder. Undersøgelser viser også, at selv kvinder ofte tænker på mænd, når de hører ord som formand, direktør og lignende, for vi tager denne ’default’ med fra gammel tid”, siger Sanni Nimb.

Vi møder fx næppe udtrykket ’en mandlig OL-heltinde’ i en avistekst, men sagtens ’en kvindelig OL-helt’, ej heller en ordforklaring i ordbogen som ’en mandlig forligskvinde’, men tidligere kunne vi godt møde forklaringen ’en kvindelig forligsmand.

”Vi skal blive mere bevidste om, at standardindstillingen altid er en mand. Det kan ordbøger hjælpe med, men det tager lang tid”, sige hun.

Hun fortæller, at ordbøger andre steder i Norden gør mere for at rette op på det, end vi gør.

”Vi har haft en anden holdning end fx Sverige, som vi ynder at kritisere for at være rigide med sproget. Herhjemme vil vi have, at det ændrer sig stille og roligt, men det er ikke så godt, når piger slår op i ordbøgerne og finder stereotyperne”, siger Sanni Nimb.

Ordbøger er et stykke kulturhistorie

Dengang, man stadig udgav ordbøger på tryk, gik der mindst en generation, før man opdaterede og trykte en ny, så de nåede i høj grad at blive utidssvarende i mellemtiden.

Sanni Nimb fortæller, at ordbogsværket ’Ordbog over det danske sprog’, som udkom i 26 bind i årene 1918 til 1955, er et godt eksempel på, hvordan sproget udvikler sig i takt med samfundsudviklingen.

”I 1927 udkom bindet med j-ord, som også omfattede ord med ’jøde’, og holdningen til hvordan disse ord skulle forklares må nok have ændret sig voldsomt på grund af Anden Verdenskrig. Det var sikkert ikke den måde, man ville have forklaret ordene på i 1955, da værket var færdigt, men det kunne man jo ikke ændre”, siger hun.

Den Danske Ordbog er tidligere blevet tilpasset, når fx nye love eller store ændringer har gjort det nødvendigt. Fx blev alle ’amtsord’ ændret efter kommunalreformen. Men det er første gang den tilpasses i forhold til nye holdninger til køn og seksualitet.

”Det er blevet et stort emne med ciskønnede, regnbuefamilier osv. Ændringerne er selvfølgelig præget af samfundsdebatten, og vi prøver at fange nu’et”, siger hun.

Ordnet.dk er også fyldt med citater, og fx kan et citat fra et dameblad i 80’erne være et eksempel på, hvordan man talte dengang.

”Vi lader de gamle citater stå, men supplerer med nye. Det er jo en mulighed som den digitale ordbog giver”, siger Sanni Nimb.

”Det er jo godt at vi viser citatets årstal, så man kan se, hvordan sproget ændrer sig, og vi overvejer at sætte årstal på hele ordbogsindgangen også, men det kræver nogle teknikaliteter. Det er jo en ny form for ordbogsudgivelse, så vi skal finde vores form”, siger Sanni Nimb, som mener, at ordbøger er et stykke kulturhistorie, hvor vi faktisk kan se ind i hovedet på folk.

”Det er den subjektive ordforklaring til den sexede minikjole et godt eksempel på”, siger hun.

10 ord der har fået ændret definitionen inden for de senere år

Luciaoptog
Nu: optog af hvidklædte piger og drenge der den 13. december med lys i hånden går i procession på skoler, på plejehjem, i butikscentre osv. og synger til ære for den sicilianske martyr og helgen Santa Lucia
Før: optog af hvidklædte piger der den 13. december med lys i hånden går i procession på skoler, på plejehjem, i butikscentre osv. og synger til ære for den sicilianske martyr og helgen Santa Lucia

Babe
Nu: ung, smart og tiltrækkende person, typisk kvinde
Før: ung, smart og tiltrækkende pige

Brudepar
Nu: to personer der snart skal giftes, er ved at blive gift eller lige er blevet gift med hinanden
Før: mand og kvinde der snart skal giftes, er ved at blive gift eller lige er blevet gift med hinanden

Cheerleader
Nu: medlem af en gruppe optrædende der fremfører showpræget dans for at støtte et sportshold og opildne publikum dyrkes også som sportsgren for kvinder eller blandede hold
Før: medlem af en gruppe piger der fremfører showpræget dans for at støtte et sportshold og opildne publikum dyrkes også som sportsgren for kvinder eller blandede hold

Ekskone
Nu: fraskilt kvinde betragtet i forhold til en tidligere ægtefælle
Før: fraskilt kvinde betragtet i forhold til den tidligere ægtemand

Herremagasin
Nu: blad som især er beregnet for mandlige læsere
Før: blad beregnet for mandlige læsere, ofte med pornografiske billeder

Kabinepersonale
Nu: personale der arbejder med at betjene passagererne i et fly
Før: stewardesser m.m. der er ansat til at betjene passagererne i et fly

Massage (betydning 2)
Nu: en prostitueret persons seksuelle ydelser
Før: en prostitueret kvindes seksuelle ydelser

Minikjole
Nu: meget kort kjole, typisk til over knæet
Før: meget kort, sexet kjole

Sexforbryder
Nu: person der har begået en eller flere sexforbrydelser
Før: person, især mand, der har begået en eller flere sexforbrydelser
Kilde: Sanni Nimb fra Den Danske Ordbog