MP Pension låner penge til stater, som Amnesty følger tæt
"Sammenhængen mellem ansvarlighed og afkast er et klassisk investeringsdilemma, og som pensionskasse er vi nødt til både at betænke ansvarlighed og afkast.", siger MP's direktør.
MP Pension ser sig nødt til at investere i statsobligationer i lande med et belastet forhold til menneskerettighederne, hvis medlemmerne skal have et ordentligt afkast. På den lange bane overvejer selskabet at hjemtage forvaltningen af investeringer i såkaldte emerging markets.
En rundspørge fra Børsen viser, at danske pensionsselskaber investerer i statsobligationer i lande med korruption, undertrykkelse og tortur.
Også MP Pension, hvor mange magistre har deres pension, svarer i rundspørgen ja til, at de har statsobligationer i 14 ud af 19 adspurgte lande. Medlemmernes pensionspenge er således lånt ud til lande som Irak, Etiopien, Kina, Hviderusland og Rusland.
Direktør i MP Pension, Jens Munch Holst, udtaler til Børsen, at det bredt set er en fordel både for MP og disse lande, at MP investerer i dem.
”Når pengene går til statskassen, finansierer de – sat på spidsen – både undertrykkelse og hospitaler og skoler. I den ideelle verden kunne MP udøve et aktivt ejerskab over for de lande, hvor der er problemer, men den mulighed findes ikke”.
Kristian Høyer Toft, som er gæsteforsker ved Copenhagen Business School, bekræfter overfor Børsen, at det ikke er muligt at udøve såkaldt aktivt ejerskab over statsobligationer, da man i modsætning til virksomheder, man køber aktier i, ikke reelt kan få indflydelse på en stat, og dermed heller ikke kan presse på, for at fremme fx menneskerettighederne.
at det bredt set er en fordel både for MP og disse lande, at MP investerer i dem.
”Når pengene går til statskassen, finansierer de – sat på spidsen – både undertrykkelse og hospitaler og skoler. I den ideelle verden kunne MP udøve et aktivt ejerskab over for de lande, hvor der er problemer, men den mulighed findes ikke”.
Kristian Høyer Toft, som er gæsteforsker ved Copenhagen Business School, bekræfter overfor Børsen, at det ikke er muligt at udøve såkaldt aktivt ejerskab over statsobligationer, da man i modsætning til virksomheder, man køber aktier i, ikke reelt kan få indflydelse på en stat, og dermed heller ikke kan presse på, for at fremme fx menneskerettighederne.
MP Pension har valgt 30-35 lande fra
Magisterbladet har spurgt MP’s direktør, om hvilke kriterier de vælger efter, når de investerer i emerging markets, som disse markeder benævnes, eftersom eksempelvis Kina og Rusland ikke ligefrem er typiske udviklingslande.
Direktøren svarer i en mail, at det er korrekt, at Kina og Rusland er på et højere velstandsniveau end fx landene syd for Sahara, men at de omvendt er på niveau med landene i fx Sydamerika, og at de har lagt sig op ad markedsstandarden, som opfatter alle disse lande.
”Vi har diskuteret indgående, om Kina og Rusland skulle på eksklusionslisten. Hvis vi udelukkende skulle betænke ansvarlighed, så vil det nok være det rette at gøre, men som pensionskasse så skal vi også tænke på de afkastmæssige konsekvenser. Her er det vores bedømmelse, at disse lande har så betydelige obligationsmarkeder, at de – desværre – er svære at undvære, hvis vi skal sikre en god risikospredning i porteføljen”, skriver Jens Munch Holst.
På spørgsmålet, om MP Pension har kontrol over, hvor pensionspengene investeres i emerging markets, og om de kan vælge nogle lande fra, og om de har valgt nogle fra, svarer direktøren:
”Ja, vi har kontrol den vej rundt, at forvalterne ikke kan investere i de lande, som vi har sat på eksklusionslisten. Aktuelt har vi 30 antal lande på listen, og på fredagens møde i ansvarlighedskomiteen er det indstillet at listen bliver på 35 lande. Det er mig bekendt den længste eksklusionsliste i Danmark. De primære kriterier for listen relaterer sig til menneskerettigheder. Se den aktuelle liste her
MP overvejer at tage investeringerne hjem
Børsen har fået Matter Pension, som arbejder med bæredygtige pensionsinvesteringer, til at screene listen over lande i rundspørgen for lande med FN- og EU-sanktioner, dårlige placeringer i Verdensbankens opgørelse af Worldwide Governance Indicators og lave karakterer fra tænketanken Freedom House.
Amnesty International kalder de 19 lande for problematiske.
Kun et dansk pensionsselskab i rundspørgen har ingen investeringer i emerging markets, og det er Sampension, som er blandt landets fem største pensionsselskaber.
Direktør i Sampension, Jesper Nørgaard, siger til Børsen, at de i 2019 valgte at lade selskabets egen porteføljemanager stå for investeringerne i emerging markets-statsobligationer, for at få mest mulig kontrol over investeringerne.
På spørgsmålet, om det er noget MP Pension gør eller overvejer at gøre, svarer MP’ direktør:
”MP har valgt at outsource forvaltningen af disse obligationer til fire eksterne kapitalforvaltere, men vi holder fortsat alle papirer i eget værdipapirdepot, så det er forvaltet under MP’s egen eksklusionsliste, og alle forvalterne er i øvrigt screenet i forhold til at møde MPs standard for integration af ansvarlighed i investeringsprocesserne”.
”Vi har bestemt overvejelser om at hjemtage denne forvaltning helt eller delvist, men vi har ikke taget beslutning om det, og det kommer ikke til at ske på den helt korte bane, da det er en meget stor øvelse. Det vil kunne give lavere omkostninger, men risikoen er, at det også giver lavere afkast, og at det derfor bliver en ulempe for medlemmerne. Det er et klassisk investeringsdilemma, og som pensionskasse er vi nødt til både at betænke ansvarlighed og afkast.”