Historikere anmelder ny dansk besættelsesfilm: ”Nu ser vi periodens svære valg”

Nu er tiden endelig moden til, at man kan lave en film, som viser de moralske dilemmaer, danskerne stod i under besættelsen.  

Det er konklusionen fra historikerne Claus Bundgård Christensen og Sofie Lene Bak, efter at de har set den nye danske storfilmssatsning ’De forbandede år’ med Magisterbladet.

”Det er en moderne film, forstået på den måde, at man i dag kan stille de spørgsmål, som gør ondt. I takt med, at man har fået krigen på afstand, er der nu sket en historisering af Anden Verdenskrig, og derfor får vi nu et mere realistisk billede af besættelsen. Man kunne ikke have lavet den her film for 35 år siden,” siger lektor i historie ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen.

Lektor i moderne historie ved Københavns Universitet, Sofie Lene Bak, giver ham ret. Hun havde netop håbet, at filmen ville nuancere, hvilke omkostninger krigen havde for danskerne.

”Filmen lykkes med at skildre, hvordan beslutningerne ikke kom let for nogen. Ingen valg var nemme, og de var alle sammen forbundet med svære overvejelser og omkostninger”, forklarer Sofie Lene Bak.  

I filmen ’De forbandede år’ følger vi en privilegeret overklassefamilie nord for København, fra da nazisterne besætter Danmark i april 1940 og tre år frem. Her ser vi blandt andet, hvordan familiens overhoved, spillet af Jesper Christensen, kæmper for at videreføre produktionen på sin elektronikfabrik, men modstræbende begynder at producere til det tyske marked for at beskytte sin familie og ansatte. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

Se de to historikere første reaktion på filmen: 

En tung film

Ifølge historikerne formår filmen at give et rimeligt retvisende billede af tidens vilkår. 

Faktisk vil filmen så gerne illustrere periodens mange nuancer, at den bliver for lang og tung, mener Claus Bundgård Christensen.

”Man kan godt se, at instruktøren interesserer sig meget for besættelsen, og man kan mærke, at han (instruktøren Andreas Refn, red.) har gjort sig umage for at finde problemstillinger fra perioden. Men det er måske netop problemet. Filmen vil alt for meget, og derfor fungerer den ikke”, siger han.

Filmen belyser blandt andet samarbejdspolitikken, jødeforfølgelsen, modstandskampen, tyskerpigerne og Frikorps Danmark, en militær enhed med danske frivillige, der deltog på Østfronten på tysk side.

”Det gælder navnligt den her unge, naive datter, som forelsker sig en tysk ubådskaptajn, og så den utilpassede, ældre bror af et tidligere forhold, som melder sig til Frikorps Danmark.  De to figurer bryder simpelthen ikke med stereotyperne, og det er ikke i overensstemmelse med, hvad vi i dag ved fra forskningen om, hvad der motiverede folk til at melde sig til Frikorps Danmark, og hvad der kunne motivere unge piger til at få sig en tysk kæreste”, siger Sofie Lene Bak.

Hun giver filmen to en halv ud af fem stjerner.

”Filmen kommer omkring nogle interessante og vigtige dilemmaer for at forstå den her periode. Det største problem er nok, at den har svært ved at engagere en på et menneskeligt og følelsesmæssigt plan. Den halve stjerne får den, fordi den var omhyggelig med det faktuelle”, siger hun.

Claus Bundgård Christensen vil gerne give filmen tre stjerner, fordi man kan mærke, at instruktøren interesserer sig meget for besættelsen.

”Det er dejligt, at man kan mærke, at instruktøren er engageret i emnet, men det er ikke nok i sig selv, og derfor får den tre stjerner”.