Oslo-professor bag uni-evaluering: 2003-lovens budskab om professionalisering og stærk ledelse er taget for langt

Når hver fjerde forsker ikke stoler på universitetsledelsen, og knap 45 procent føler, at de ikke bliver inddraget i beslutninger, der vedrører deres arbejde, er det på tide at evaluere centrale aspekter af universitetsloven fra 2003 grundigt.

Det mener Peter Maassen, der er professor i pædagogik ved Oslo Universitet og ekspert i videregående uddannelse.

”Det er snart 20 år siden, at den danske universitetslov blev indført, og der er sket rigtig meget på institutionerne siden da. I en skandinavisk uddannelsestradition nytter det ikke at sidde kritikken overhørig, når for eksempel Forskerforums undersøgelse viser, at forskernes utilfredshed med deres arbejdsforhold er ret udbredt,” siger Peter Maassen.

For 12 år siden var Oslo-professoren en del af det evalueringsteam, der kortlagde effekterne af universitetsreformerne fra 2003 og 2007, herunder forskernes oplevelse af at blive medinddraget. Allerede dengang var kritikken fra VIP´erne udtalt.

Men det er for forenklet at pege fingre ad universitetsloven alene eller af universiteternes ledelse, advarer Peter Maassen.

”Vi har fået masse-universiteter med budgetter i milliardklassen. De er ekstremt komplekse institutioner med tusindvis af forskere og administrativt ansatte og studerende. At administrere et universitet, der lever af forskning og uddannelse, kan ikke sammenlignes med noget andet”, uddyber han.

Paradokset i at lede et universitet

Paradokset for universitetsadministrationen ligger i at give de videnskabelige medarbejdere effektiv og tilpasset administrativ støtte til deres akademiske aktiviteter og samtidig gennemføre den professionalisering i administrationen, som er nødvendig for at køre en butik af den kaliber, påpeger Peter Maassen.

”Men også på danske universiteter har professionaliseringen samtidig ført til en standardisering af procedurer og forskrifter, der kan have en negativ effekt på kvaliteten og mangfoldigheden af de akademiske aktiviteter”, forklarer professoren.

Når man som forsker føler sig begrænset eller negativt påvirket af beslutninger, som universitetet har truffet, så er man tilbøjelig til at skyde al skylden på toppen.

”Men mange af udfordringerne er ikke et ledelsesspørgsmål, de er et administrations-anliggende”, tilføjer Peter Maassen.

Pendulet skal svinge den anden vej igen

I USA har man i erkendelse af opgavens kompleksitet lavet deciderede uddannelser i universitetsadministration. Det samme bør man overveje i Danmark og i resten af Skandinavien, foreslår pædagogik-professoren.

”I gamle dage skulle man yde sekretærhjælp og teknisk support til forskerne. I dag er administration en højt specialiseret opgave. Når man rekrutterer til de stillinger eksternt, så får man kun sjældent ansøgere, der både er knivskarpe administratorer og samtidig forstår universitetets særegne identitet og opgave”, siger Peter Maassen.

Universitetsloven fra 2003 tog budskabet om stærk ledelse og professionalisering af administrationen lidt for langt. Det tyder de mange udfordringer med arbejdsmiljøet på, mener professoren fra Oslo Universitet.

”Der var brug for at stramme op dengang. Nu er der brug for, at pendulet får lov at svinge den anden vej igen”.