Ledelsen før fyringsrunde: Du skal "repræsentere politiet godt udadtil" - ellers kan vi fyre dig

Før den omfattende fyringsrunde i Rigspolitiet, hvor 90 medarbejdere mister jobbet, delte ledelsen et dokument på intranettet, der over 10 sider forklarer indgående om den aktuelle "personaletilpasning", som dokumentets titel lyder.

Magisterbladet har set dokumentet, der blandt andet oplister 15 kriterier for, hvad ledelsen lægger vægt på, når de udpeger de medarbejdere, de ikke længere ønsker ansat. Og her står en formulering, som en professor i ansættelsesret kalder for "usædvanlig", og en forsker i offentligt ansattes ytringsfrihed frygter vil hæmme de ytringsfriheden for de ansatte.

Det fremgår nemlig som en "personlig kvalifikation", at man som medarbejder "repræsenterer politiet godt udadtil". Det er altså et selvstændigt kriterium, der indgår i vurderingen af, om vedkommende bør afskediges, og som i øvrigt ikke handler om at optræde "serviceminded, professionelt og etisk korrekt", der er beskrevet i et andet punkt.

"Kan opfattes som indskrænkelse af ytringsfriheden"

”Det er mere end uheldigt, hvis det opfattes som en indskrænkning af ytringsfriheden. Og eftersom kriteriet ikke er uddybet og præciseret, kan det desværre åbne op for den fortolkning”, siger lektor Rasmus Willig, der forsker i offentligt ansattes ytringsfrihed.

”Hvem har definitionsretten til, hvad det vil sige at repræsentere politiet godt udadtil? Normalt vil man dække sig ind under faglige begrundelser, når man udpeger personer til afskedigelse, men det her går tilsyneladende udover det".

Det skal ses i det lys, at vi er i en tid, hvor vi desværre har den ene dårlige ytringsfrihedsundersøgelse efter den anden, pointerer han.

”Én ting er, hvad intentionen har været. En anden ting er, hvad konsekvensen kan være. I den forskning, jeg har været med til at lave, har vi set, at bare det at opleve det som en trussel kan have en selvcensurerende effekt. Man er mere tilbøjelig til at tilbageholde kritik”, siger Rasmus Willig.

Det er vigtigt, at offentligt ansatte føler sig trygge ved at udtrykke kritik offentligt, fordi det giver politikerne mulighed for at høre om og dermed korrigere politiske beslutninger, for eksempel når reformer slår fejl eller besparelser har utilsigtede negative konsekvenser. Ellers skaber det en destruktiv tavshedskultur, mener Rasmus Willig.

Også konsulent Mette Askov, der håndterer sagen for Dansk Magisterforening, undrer sig over formuleringen.

”Det er sjældent, vi ser, at man pinder det ud på denne her måde. Oftest er kriterierne faglige, målbare objektive kriterier. Det her er personligt, og det er svært håndgribeligt”, siger hun.

”Sådan en formulering er egnet til at lægge låg på dem, der er kritiske. I denne her situation er det et særligt problem, for når du bliver afskediget, har du ikke ret til at vide, hvilke kriterier der er blevet lagt vægt på. Med andre ord kan du ikke vide, om det er det her, der er tungen på vægtskålen. For arbejdsgiveren er det en gratis omgang at sætte sådan en formulering ind i rækken af kriterier”, siger Mette Askov.

Ledelsen afviser: Sådan er det ikke ment

Men sådan skal formuleringen ikke forstås, siger HR-direktør i Rigspolitiet, Ina Eliasen.

"Der gælder det samme hos os som på alle andre arbejdspladser. Man må udtale sig som privatperson, præcis som man vil. Så jeg vil gerne sige med 100 procents tydelighed: Der ligger ikke noget signal i det fra ledelsen om, at man skal tilbageholde kritik”, siger Ina Eliasen til Magisterbladet.

Hvad mener I med, at man skal ”repræsentere politiet godt udadtil”?

”Det er vores hovedopgave som politi at have kontakt til borgere og omverdenen generelt. Derfor er det også vigtigt, at alle vi, sender ud, repræsenterer os godt. Det er den ene betydning. Den anden er, at vi har et skærpet krav til ordentlighed, altså decorumkravet i tjenestemandsloven. Det betyder, at vi skal opføre os pænt, både når vi er på arbejde, og når vi har fri", siger Ina Eliasen.

"Vi vil virkelig gerne have et system, hvor folk tænker, tror og siger det, de selv mener. Det er faktisk det, vi har prøvet at understrege i processen: Kom med det, I går og bekymrer jer om – for så kan vi gøre de ting, der er svære, på en mere skånsom måde".

Det kan tolkes som usagligt

Christian Højer Schøler, der forsker i arbejdsret og diskriminationsret som lektor på juridisk institut på SDU, er ikke før stødt på den type formulering i forbindelse med afskedigelser.

”De øvrige kriterier lyder fornuftige og saglige. Men udfordringen ved netop det kriterium her er, at det er svært at vide, hvad det egentlig indebærer, og hvad der præcis menes med formuleringen ’repræsentere politiet godt udadtil’, fordi det ikke nødvendigvis er afgrænset til arbejdstiden”, siger han til Magisterbladet.

”For menes det så for eksempel dialog med samarbejdspartnere eller betjening af pressen i embedsmedfør, eller er det snarere, hvordan man i øvrigt opfører sig? Det kan man ikke umiddelbart aflæse”, siger han.

”Det er en saglig begrundelse for afskedigelse, hvis det retter sig mod det, man gør og siger i arbejdstiden, men det er i de fleste tilfælde usagligt, hvis det retter sig mod den ansattes adfærd i fritiden, herunder i særdeleshed hvor den ansatte har anvendt sin ytringsfrihed til som privatperson at rette kritik mod ansættelsesmyndigheden”, pointerer Christian Højer Schøler.

DM: Uheldigt før forhandlinger

Det er ikke mindst vigtigt, at medarbejderne også fremover føler sig fri til at udtrykke kritik på arbejdspladsen, fordi politikerne i år skal forhandle et nyt politiforlag, der sætter rammerne for politiet og anklagemyndigheden. Og denne gang har statsminister Mette Frederiksen bebudet, at regeringen ønsker at skære 900 årsværk i Rigspolitiets medarbejderstab. 

I en sådan en situation er det afgørende, at politikerne forstår hvordan hele politiet arbejder – ikke mindst de akademiske medarbejdere, der ofte arbejder med komplekse områder som cyberkriminalitet og økonomiske kriminalitet, siger konsulent Mette Askov.

”Det er et stort problem, hvis medarbejderne ikke føler, de kan udtrykke sig frit om deres arbejdsplads offentligt. Blandt andet fordi politikerne kan komme til at træffe beslutninger på et uoplyst grundlag”, siger hun.