Hver anden biologistuderende vil søge job som forsker

Når du bliver uddannet biolog, kan du blandt andet arbejde i en miljøforvaltning, blive zoolog, botaniker, konsulent eller forsker.

Og lige netop forskning lader til at være et trækplaster hos mange biologistuderende.

Dansk Magisterforenings studieundersøgelse fra 2019 viser, at 48 procent af de adspurgte biologistuderende regner med at kunne gøre karriere inde for forskningsområdet.

En af dem er 22-årige Skjold Alsted Søndergaard, der til dagligt studerer biologi på 4. semester ved Aarhus Universitet.

”Lige nu er jeg interesseret i at tage uddannelsen så langt, jeg kan, da jeg er draget af universitetsverdenens forskning og undervisning. Jeg synes, miljøet herude er ekstremt inspirerende, og jeg elsker at dedikere mig selv til at blive klogere”, siger Skjold Alsted Søndergaard.

I dag er det særligt botanik, han er optaget af.

”I løbet af min studietid har der været mange spændende fag, som har åbnet mine øjne på ny. Før i tiden troede jeg, at jeg ville være marinebiolog, men efter jeg startede på studiet, er jeg blevet vildt interesseret i botanik. Nu tænker jeg ikke på andet”.

Udover en karriere i forskning svarer 52 procent af de biologistuderende i DMs undersøgelse, at de regner med at søge job i miljø- og teknisk rådgivning.

Dekan: Ikke plads til alle

Dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, Marianne Holmer, genkender tendenserne.

”Her de seneste år har vi set, at kommunerne tager rigtig mange biologer til arbejde med blandt andet miljø, teknik, spildevand og natur, så det er dejligt, at de studerende ser en fremtid der”, siger Marianne Holmer.

Hun forklarer, at mange af deres studerende også har en drøm om at forske på universitetet, men at det desværre langt fra er alle, som er egnet til at skrive en ph.d.

”Mange vælger at læse biologi, fordi de har en stor faglig interesse for området, og derfor er det heller ikke overraskende, at mange gerne vil arbejde videre med deres fag. Men man skal kunne klare sig godt på studiet og få gode karakterer, for at det er en mulighed. Der plejer cirka at være ti procent af en årgang, som egner sig til forskning”.

På Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU kan de tilbyde op mod en tredjedel af deres studerende et ph.d. stipendium, men der er store krav til de studerende for at komme i betragtning.

”Udvælgelsen kan faktisk ske relativt hurtigt hos os, fordi vi på SDU allerede på første år har noget der ligner forskningsprojekter. Her er der typisk nogen, som bliver trukket ind i en forskergruppe, hvor de så ender med at blive ph.d.-studerende i gruppen. Det kræver, at den studerende har motivationen og lysten til at gøre noget ekstra og opsøge miljøet”.

24-årige Sean Birk studerer biologi på 6. semester på Aarhus Universitet. Tidligere overvejede han også at forske, men ikke længere.

”Jeg har overvejet forskning, fordi jeg elsker at fordybe mig. Men jeg har tendens til stress, så jeg fandt ud af, at det nok ikke er noget for mig”, siger Sean Birk.

Marianne Holmer nikker genkendende til Sean Birks overvejelser. Hun ligger ikke skjul på, at de ph.d.-studerende er under et hårdt arbejdspres.

”Man har kun tre år, og man skal tage kurser og undervise samtidig, så det er et stort pres, at have på sig. Derfor er det også fornuftigt, at de studerende gør sig nogle tanker om, hvorvidt de virkelig egner sig til arbejdet, inden de går i gang”.

Sean Birk læser biologi på 6. semester. Han går ikke så meget op i, hvor han skal arbejde i fremtiden, så længe jobbet handler om naturen. Foto: Dominique Evans.

En grøn profil

I stedet for forskning, drømmer Sean Birk nu om at arbejde med formidling.

”Det har varieret lidt med tiden, men det seneste er, at jeg gerne vil bruge min uddannelse til at arbejde med formidling. Ikke som gymnasielærer, men mere på et museum eller som selvstændig”.

Studieundersøgelsen viser, at det er afgørende for 48 procent af de biologistuderende, at en fremtidig arbejdsgiver har en grøn profil. Det er 18 procent højere end gennemsnittet hos alle studerende. Til gengæld er de i højere grad ligeglade med, om det er en prestigefyld virksomhed, de er i. Det er kun vigtigt for 9 procent.

Skjold Alsted Søndergaard håber da også, at hans kommende job har taget stilling til bæredygtighed og klima.

”Det vil betyde noget for mig at mit fremtidige job har en grøn profil, og jeg vil ikke bare vide, at de har det, jeg vil vide hvordan. Det kan både handle om mennesker, dyr eller planter. Det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at de tænker over det og handler”.

Men der er ikke nødvendigvis grønne biologjobs til alle som ønsker at gøre planeten til et bedre sted, forklarer Marianne Holmer. 

”Mange biologistuderende vil rigtig gerne have et rigtigt biologjob, og når arbejdsmarkedet er anderledes, så kan det tage lidt tid, før man så får fundet ud af, hvad det er for et job, man har kompetencer til at søge”.

Hverken Skjold Alsted Søndergaard eller Sean Birk er dog bekymret for fremtiden.

”Jeg har ikke taget uddannelsen for at få et bestemt job. For mig handler det om min interesse for natur og dyr. Hvordan arbejdslivet bliver, det er ikke så vigtigt, så længe jeg arbejder med et område, jeg elsker”, siger Sean Birk.