Finansministeriet ansatte 277 nye medarbejdere: Én var ældre end 50

I de seneste fire år har Finansministeriet ansat 277 personer, og kun én har været over 50 år gammel. Det viser en aktindsigt fra Politiken, der kan afsløre lignende tendenser i fem andre ministerier. 

”Det er bekymrende tal, som kommer frem i dag.  Vi accepterer ikke diskrimination, når det sker på baggrund af køn og etnicitet. Det skal vi selvfølgelig heller ikke, når det sker på baggrund af alder, som der kan være mistanke om her”, siger Camilla Gregersen til Magisterbladet.

”Tallene tegner et helt uacceptabelt billede af en ansættelseskultur, hvor der ikke er plads til personer over 50 år. Ministerierne må sende et signal om, at de ønsker en bredere rekruttering fremover. Der er også et politisk ansvar”, siger hun.

Camilla Gregersen opfordrer Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til at undersøge statens personalesammensætning ser ud i staten, ligesom de strukturelle årsager til  den aldersdiskrimination, som Politiken har beskrevet, skal belyses.

”Handler det om økonomi? Om kultur, fordomme eller noget helt tredje? Problemerne skal afdækkes, så vi kan gøre noget ved det og mindske den diskrimination, der tydeligvis foregår”, siger hun.

Ansætter studerende for at spare penge

Kulturministeriet har til Politiken forklaret, at man bevidst ansætter flere studentermedhjælpere end tidligere, fordi budgettet er presset.

"Det er vores udgangspunkt, at der ved genbesættelser opnås en besparelse på de samlede lønomkostninger. Det kan betyde, at der ansættes en medarbejder med mindre erfaring end den, der forlod stillingen. Dette sker blandt andet for at imødekomme ministeriets faldende bevillinger", skriver hr-chef Arne Bundgaard til Politiken.

Man vælger altså de ældre fra for at spare i budgettet, og det er ikke i orden, mener Camilla Gregersen.

”Hvis det er korrekt, så er der brug for, at de lokale ledere siger fra over for deres øverste myndighed. De skal gøre klart, at livremmen er spændt så meget, at de faktisk kommer til at aldersdiskriminere i rekrutteringen - og samtidig går glip af medarbejdere med stor faglig indsigt og erfaring. Det er et stort problem, når de økonomiske betingelser bliver så ringe, at det fører til diskrimination”, siger hun.

En mulig forklaring på, at ministerierne sjældent ansætter personer over 50, er, at seniorer simpelthen ikke søger job i ministerierne. Den køber Camilla Gregersen ikke.

”Jeg har svært ved at se, at det skulle være rigtigt. Særlig ledige seniorer søger utrolig bredt. Men det er klart, at der kan komme en effekt, hvor folk holder op med at søge stillinger i staten, fordi de allerede ved, det ikke nytter noget”.

Den 57-årige cand.techn.soc. Stefan Katic fortæller til Politiken, at han som ledig miljøplanlægger "har besluttet ikke at søge de statslige job mere – det er simpelthen spild af tid". Det problem genkender Camilla Gregersen fra DM’s ældre medlemmer.

”De er i en svær situation og kan se, at jobbene går til andre end dem selv, uanset hvor meget de søger. Det er et generelt problem ikke bare i det offentlige, men også i dele af det private arbejdsmarked. Det er noget, vi skal tage seriøst”, siger Camilla Gregersen.

Minister: "Vi har et problem"

Skatteminister Morten Bødskov, der er øverste ansvarlige for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, har til Politiken anerkendt, at ministerierne har et problem, og at der bør ansættes flere seniorer. Men først vil han indkalde til et møde med de relevante fagforeninger for at få indspark til, hvordan problemet skal håndteres.

"Jeg er helt enig i, at vi har et problem her, som der skal gøres noget ved, og der har jeg brug for at høre, hvad de faglige organisationer mener er årsagen til den skæve udvikling", siger Morten Bødskov i Politiken.

Det glæder Camilla Gregersen. Hun har repræsenteret de akademiske fagforeninger i regeringens seniortænketank, der lavede en række analyser af, hvordan seniorer kan få et godt, langt arbejdsliv. Ud af arbejdet kom et idékatolog med forslag til politikerne, som Camilla Gregersen håber, de tager et seriøst kig på. For det er i sidste ende ikke kun seniorerne, der bliver forbigået, men også staten selv.

”Arbejdsgiverne snyder sig selv, når de ser bort fra folk over 50. Det er dygtige, erfarne folk, som er i øvrigt er særdeles stabile. De møder op og leverer varen. Det er vigtigt – også i ministeriernes sagsbehandling - at have medarbejdere, som kan huske 20 år tilbage”.

Det er formanden for DM Offentlig, Anne Bisgaard Pors, enig i. Sagen viser en manglende forståelse for, hvad ældre medarbejdere bidrager med til en arbejdsplads, mener hun.

"Det er mangel på forståelse for seniormedarbejderes kompetencer og vigtigheden af, at en medarbejderstab består af en fornuftig blanding af erfaring, viden og kompetencer, der kommer gennem en aldersmæssig divers medarbejderstab", siger Anne Bisgaard Pors.

Det er særligt vigtigt i det offentlige, mener hun:  "Hvis politikerne ønsker, at borgerne skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet, må staten og det offentlige gå forrest".