Universitet erkender fejl: Vi må ikke udspørge jobsøgende om deres alder

Ligebehandlingsloven fastslår klart og tydeligt, at arbejdsgivere ikke må lægge vægt på alder i forbindelse med ansættelse af medarbejdere.

Men mange arbejdsgivere udfritter alligevel ansøgere om deres alder, før de overhovedet er indkaldt til en jobsamtale.

Det gælder eksempelvis de danske universiteter, der med over 30.000 ansatte udgør nogle af landets helt store offentlige arbejdspladser.

En betingelse for at søge et hvilket som helst job på et universitet er, at man via en elektronisk formular fortæller, hvor gammel man er, om man er mand eller kvinde, og hvilken nationalitet man har.

Det er også tilfældet på Aarhus Universitet, der med 7.500 medarbejdere ansætter både forskere og administrativt ansatte.

Aarhus Universitet forklarer ansøgere på sin hjemmeside:

”[Vi er] som offentlig institution forpligtet til at indsamle data om ansøger køn alder og statsborgerskab. Disse oplysninger vil udelukkende blive brugt til statistik og afrapportering i henhold til vores forpligtelser, og indgår ikke i vurderingen af den enkelte ansøgers kompetencer”.

AU: Vi har ikke hjemmel

DM Akademikerbladet har spurgt vicedirektør og HR-chef på Aarhus Universitet Anne Lindholm Behnk, hvilken statistik og afrapportering der her er tale om. Vicedirektøren ønsker ikke at stille op til interview, men fortæller i en mail, at kravet kommer fra ministeriet. 

”Aarhus Universitet skal som andre danske universiteter indberette anonymiserede data vedrørende rekruttering til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der rapporteres blandt andet antal kvindelige og mandlige ansøgere, antal udenlandske mandlige og kvindelige ansøgere, den rekrutteredes fødselsår og køn samt den rekrutteredes statsborgerskab”, skriver vicedirektøren.

Det er korrekt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fører den såkaldte forskerrekrutteringsstatistik, men den omfatter ikke oplysninger om det administrative personale, som udgør omtrent halvdelen af universitetets medarbejderstab.

Det erkender Anne Lindholm Behnk da også, da DM Akademikerbladet efterfølgende spørger, om indberetningskravet alene gælder ansættelser af forskere.

”På øvrige stillinger har vi ikke hjemmel til at indsamle data om ansøgernes køn, alder og statsborgerskab. Det er dog informationer, som oftest optræder i CV eller ansøgning - men det bør naturligvis ikke være et obligatorisk felt i en ansøgningsformular til ikke-videnskabelige stillinger. Det er en fejlagtig opsætning i vores rekrutteringssystem, som vi tager hånd om snarest muligt”, skriver Anne Lindholm Behnk i en ny mail.

Altså skal ansøgere til administrative stillinger fremover ikke længere oplyse deres alder.

Eksperter: Ulovlig dovenskab

DM Akademikerbladet har rettet henvendelse til andre universiteter, der ligesom Aarhus Universitet afkræver aldersoplysninger fra ansøgere. Flere eksperter i persondataret vurderer imidlertid, at universiteterne ikke må indsamle personoplysningerne.

”En arbejdsgiver må spørge om det, der er sagligt begrundet og relevant. Og for rigtige mange stillingers vedkommende er det ikke relevant at spørge til alder, og det vil formentlig også være i strid med reglerne i databeskyttelsesforordningen, hvis man alligevel gør det”, siger Peter Blume, juraprofessor ved Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet.

Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Center for Informations- og Innovationsret, er enig. Hun henviser til det såkaldte dataminimeringsprincip, der siger, at indsamling af personoplysninger skal begrænses til det, der er nødvendigt til formålet.

DM-formand Camilla Gregersen understreger, at det er vigtigt at respektere reglerne om indsamling af data.

”Både af hensyn til GDPR-reglerne, men også så vi undgår, at der bliver skelet til ansøgernes alder på en uhensigtsmæssig måde. En del seniorer oplever at blive sorteret fra på grund af deres alder, og det problem vil vi gerne til livs”, siger Camilla Gregersen. 

Det er en dårlig vane at indsamle for meget data

Det er ikke overraskende, at Aarhus Universitet forklarer indsamlingen af aldersdata med en fejl i opsætningen af rekrutteringssystemet, mener Ayo Næsborg-Andersen, lektor i databeskyttelse ved Syddansk Universitet.

”Jeg vil tro, at de fleste universiteter har det samme problem. Det er en dårlig vane, at man ikke overvejer, om man faktisk har brug for de oplysninger man efterspørger. På et tidspunkt har man sat sig ned og designet systemet efter de oplysninger, man plejer at få, og mange oplyser deres alder i et CV. Man har bare ikke overvejet, om man så faktisk har brug for oplysningerne”, siger hun.

Også Hanne Marie Motzfeldt peger på, at digitale forvaltningsløsninger ofte ikke er tilpasset de konkrete behov.

”Mennesket har et fantastisk karaktertræk, der hedder dovenskab. Det var en styrke i den analoge forvaltning, hvor man som regel ikke gør noget, der er overflødigt, og hvor det derfor sjældent går galt. Men når vi overfører den samme dovenskab til digitale systemer, så opstår der tit problemer”, siger hun.