Ny undersøgelse: Universiteterne er for dårlige til at optage børn af forældre med lav indkomst
Studerende fra familier med høj indkomst har større sandsynlighed for at gennemføre et universitetsstudie. © Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix
Selvom karaktererne er ens, optager universiteterne sjældnere studerende, hvis forældrene har lav indkomst. Og dem, der kommer ind, gennemfører ikke lige så ofte. Universiteterne har for lidt fokus på problemet, konkluderer nye studie.
Studerendes sociale baggrund har betydning for, om de kommer på universitetet eller ej. Og den har også betydning for, hvorvidt de gennemfører uddannelsen eller dropper ud.
Universiteterne optager nemlig i større grad børn af akademikerforældre, der har pengepungen fyldt, mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er bedre til at tage unge ind, der har forældre med en lavere uddannelse og indkomst.
Det viser et nyt studie om social mobilitet på de videregående uddannelser, som tænketanken DEA har lavet.
”Universiteterne kunne med fordel have mere strategisk fokus på, hvilke typer studerende de optager, og blive bedre til at målrette sine indsatser i både optaget og under studierne. Indsatserne på universiteterne er i dag meget generelle", siger seniorforsker hos DEA Sebastien Bigandt, som står bag rapporten.
Den sociale mobilitet er udfordret
Fire ud af ti studerende, som starter på en universitetsbachelor, har forældre med de 20 procent højeste lønninger. Det samme gælder kun for 23 procent af de nye studerende på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, viser studiet.
Selvom er der gratis adgang til uddannelser i Danmark, er der altså forskel på, hvilke unge der får og ikke får en lang videregående uddannelse. Det betyder, at den sociale mobilitet er udfordret, mener DEA.
”Vi kan se fra vores og andre undersøgelser, at det medfører, at det ikke nødvendigvis er de studerende med det største behov for støtte, som benytter de muligheder, der er til stede. På den måde er de i mindre grad med til at fremme den sociale mobilitet målt både på optag og gennemførelse af studiet”, siger Sebastien Bigandt.
Han foreslår derfor, at universiteterne genovervejer deres optagelseskriterier i kvote 2 - for eksempel ved at se på, hvordan man lægger vægt på for eksempel dyre højskole- og udlandsophold og dermed kan stille unge fra lavindkomstfamilier ringere.
Forældreindkomst har betydning for frafald
Undersøgelsen viser også, at unges sociale baggrund har betydning for, om de gennemfører studiet eller ej. For selv om karakterer fra ungdomsuddannelsen er ens, så falder unge fra familier med lavere indtægter i højere grad fra på universitetet sammenlignet med studerende fra mere velstillede hjem.
Studerende, som kommer fra højindkomstfamilier, har således 20 procent højere sandsynlighed for at gennemføre en universitetsbachelor end studerende med samme gymnasiekarakterer, som kommer fra lavindkomstfamilier. Det kan der ifølge Sebastien Bigandt være flere forklaringer på.
Det er alligevel tankevækkende, at studerende med de samme karakterer og dermed samme faglige forudsætninger klarer sig forskelligt, når det kommer til at fuldføre en uddannelse.Sebastien Bigendt, seniorforsker i DEA
Overgangen fra gymnasiet til universitet kan være en stor omvæltning, da det på flere uddannelser i større grad er et selvstudie, end man er vant til fra sin ungdomsuddannelse.
”Der er flere eksempler på, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har større fokus på at tage de studerende i hånden fra studiestart og klæde dem på til opgaven. Her er relationen til andre studerende og undervisere også tæt, da man som regel går på et hold”, siger Sebastien Bigandt.
Der er begrænsninger i uddannelsessystemet
Han fremhæver, at studerende flere steder på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne også har mødepligt, og på disse uddannelsessteder hiver man typisk fat i de studerende, hvis de ikke møder til undervisning eller afleverer deres opgaver.
På universiteterne er der derimod typisk ikke mødepligt. Og der er oftest først eksamener i slutningen af semesteret, så det er først senere, at universiteterne får en indikation på, om de studerende er frafaldstruet, hvis de ikke afleverer eller består eksamener.
At læse op til forelæsninger og eksamener og tale om Habermas og Foucault kan for mange også være en stor omvæltning, hvis man kommer fra et ikke-akademisk hjem uden den akademiske dannelse. Så er det sværere at knække de akademiske koder, mener han.
”Det er alligevel tankevækkende, at studerende med de samme karakterer og dermed samme faglige forudsætninger klarer sig forskelligt, når det kommer til at fuldføre en uddannelse. Der er tilsyneladende begrænsninger i uddannelsessystemet. Unge, der har forældre med lavere indkomst, får i mindre grad en lang videregående uddannelse, og hvis vi vil bryde det mønster, skal vi klogere på, hvorfor det sker”, siger Sebastien Bigandt.
Universitetsformand: Overraskende konklusion
Konklusionen ærgrer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
”Undersøgelsen peger direkte hen på, at universiteterne skal gå tilbage og se på, hvordan deres studiemiljø kan indrettes, så det at være dygtig i sig selv er nok til, at du trives på uddannelsen og klarer dig”, siger ministeren til Jyllands-Posten.
Formand for universitetsrektorerne Anders Bjarklev kalder konklusionen i DEA’s undersøgelse for ”overraskende”. Han mener, at universiteterne har et ansvar for at opbygge et stærkt og inkluderende fagligt miljø.
”Helt overordnet kan der være noget, der tyder på, at vi ikke er gode nok til at tage imod studerende, som ikke har de akademiske begreber med i rygsækken. Det må vi se nærmere på”, siger Anders Bjarklev.
