Få overblikket: Den nye finanslov sender penge til klima, kultur og ungdomsuddannelser
Finansminister Nicolai Wammen (S), Torsten Gejl (ALT), Pia Olsen Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Pernille Skipper (EL), før finansministeren præsenterer finanslovsaftale 2021 på et pressemøde sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i Finansministeriet i København, søndag den 6. december 2020. © Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen og støttepartierne har på finansloven 2021 afsat flere penge til klima, kultur og bedre ungdomsuddannelser. Besparelser på DR rulles også tilbage. Men der mangler penge til videregående uddannelser og en genopretning af årtiers dagpengeforringelser, påpeger Akademikerne.
Næste år kommer der flere penge til klima, kultur og ungdomsuddannelser. Det står klart, efter regeringen søndag den 6. december indgik en finanslovsaftale for 2021 sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Finanslovaftalen skal skabe større tryghed ved at holde hånden under danske job, styrke den grønne omstilling, og vi passer på vores velfærd.
”Det er kort sagt den coronafinanslov, som vi lovede i sommer. Jeg vil gerne takke aftalepartierne for at tage ansvar i en tid, hvor Danmark og verden er udfordret af en global krise. Det er en vigtig aftale, som er med til at bringe Danmark så trygt igennem krisen som muligt”, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Finansloven for 2021 betyder blandt andet, at der kommer flere penge til ungdomsuddannelserne. Der er fra næste år og frem til 2024 afsat i alt 1,7 milliarder kroner, fremgår det af en delaftale mellem regeringen, De Radikale, SF og Enhedslisten til finansloven.
En grøn finanslov
Med finansloven følger en natur- og biodiversitetspakke på i alt 888 mio. kr. i perioden 2021-2024. Det inkluderer blandt andet:
- Udlæg af urørt skov, så Danmark når et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt skov
- Etablering af ca. 13 nye naturnationalparker
- Udarbejdelse af en strategi for forvaltning af truede arter
- 10 mio. kr. går til forbedring af havmiljøet
- 630 mio. kr. sættes af til generationsforureninger frem mod 2025 - det vil sige oprydning af Cheminovas gamle fabriksgrund, det tidligere Grindstedværket, Himmark Strand, Kærgård Klitplantage og Høfde 42
Regeringen leverer altså på sine grønne løfter, vurderer direktøren i den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen.
"Det er en grøn finanslov," siger han til Information. ”Det er alt sammen nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med at reducere klimaudledningerne med 70 procent”, siger Christian Ibsen.
Flere penge til uddannelse
Næste års finanslov betyder flere penge til ungdomsuddannelserne. I alt 1,7 milliarder kroner er der sat af til og med 2024, fremgår det af en delaftale mellem regeringen, De Radikale, SF og Enhedslisten.
220 mio. kr. årligt er sat af til at løfte taxametertilskuddene på de gymnasiale uddannelser de næste fire år. Det skal styrke den faglige kvalitet på almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser, de private gymnasier samt eux
Løftet svarer til omprioriteringsbidraget for 2019, så gymnasierne i lighed med erhvervsuddannelserne får tilbageført omprioriteringsbidraget. Efter regeringsskiftet sidste år blev omprioriteringsbidraget skrottet.
”Sidste år fik vi stoppet blødningen, og i år afsætter vi penge til et fagligt løft", sagde De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen lørdag på et pressemøde i Finansministeriet.
Hun mener, at coronakrisen især har kostet på feedback, muligheden for at give individuel rådgivning til de enkelte elever og for at hjælpe dem, der har det sværest på ungdomsuddannelserne.
”Det er der blevet skåret massivt ned på. Nu kan vi begynde geninvesteringerne, siger Sofie Carsten Nielsen.
Investeringen i ungdomsuddannelserne vækker glæde hos Akademikerne.
”Det er virkelig godt, at vi endelig begynder genopretningen af uddannelsernes økonomi og giver ungdomsuddannelserne et tiltrængt løft. Nu skal vi sørge for, at de videregående uddannelser også kommer med på næste års finanslov”, siger formand for Akademikerne Lars Qvistgaard.
Han er dog ærgerlig over, at der ikke er fundet midler til at genoprettet de videregående uddannelser og til et løft af dagpengene.
“Vi har et dagpengesystem, der er hårdt presset. Det er kun blevet klarere i løbet af corona-krisen, hvor mange nye ledige har oplevet, at dagpengesatsen er for lav til reelt at skabe tryghed. For mig at se er en styrkelse af dagpengesystemet en pligtdagsorden på næste års finanslov”, siger Lars Qvistgaard.
Mere kultur til børn og unge
Aftalen skal med 437 millioner kroner i perioden 2021-2024 give et løft af dansk kultur de kommende år.
- 235 mio. kr. afsættes til en række initiativer målrettet mod børn og unge. Pengene er bl.a. afsat penge til en ny børne- og ungepakke, der skal sikre, at flere børn og unge møder musik og kultur i hverdagen.
- Der afsættes 109,6 mio. kr. til målrettede indsatser for spillesteder og landets orkestre, blandt andet med en helt ny genre- og nichespillestedsordning
- 53,6 mio. kr. går til såkaldte ’andre indsatser’ på kulturområdet. Det gælder bl.a. støtte til Den Gamle By, Kvinfo og Danwatch.
”Det er en aftale, som skal sikre, at endnu flere – især børn og unge – får mulighed for at møde musik og kultur i hverdagen”, udtaler Joy Mogensen i en pressemeddelelse.
DR undslipper besparelser
Med næste års finanslovs rulles de planlagte besparelser på DR desuden tilbage. Der er med finanslovsaftalen nemlig fundet 901 mio. kroner til at annullere de besparelser i DR, som VLAK-regeringen havde planlagt.
”Det er glædeligt, at der nu er truffet en politisk beslutning om at annullere de udestående besparelser på DR”, siger DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn.
Medieudviklingen betyder, at især det indhold, der er målrettet vores børn og fælles kultur, er presset af det udenlandske indhold, siger hun.
”Her kan vi i DR gøre en særlig forskel. Derfor har vi med afsæt i vores strategi for nyligt fremlagt en række konkrete initiativer, der skal styrke indholdet for vores børn og kultur yderligere. Med annulleringen af besparelserne kan vi fortsætte arbejdet, og det ser vi meget frem til”.
I perioden 2022 og frem til 2025 er der afsat en samlet ramme for medieområdet på omkring 4,7 mia. kr. årligt som udgangspunkt for de kommende medieforhandlinger.